Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2343881_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1445
Doknr.
389659
Dato
01-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 292 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af tvangsadoptioner i andre
sammenlignelige europæiske lande og resultaterne af de vigtigste europæiske
studier, der sammenligner reglerne for og anvendelsen af
tvangsbortadoptioner?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet oplysninger fra Norge og
Sverige.
Det svenske justitsministerium oplyser, at ministeriet ikke har oplysninger om
antallet af adoptioner uden samtykke, men at der i en ti-års periode fra ca.
2005 og frem årligt blev gennemført i gennemsnit 24 adoptioner af børn
anbragt i plejefamilier. I Sverige anvendes adoption uden samtykke ikke som
en social intervention for at beskytte et barn mod omsorgssvigt på samme
måde som i fx Danmark. I stedet består den sociale intervention i, at man kan
fratage forældrene forældremyndigheden over barnet for at beskytte det.
Herefter kan den, der er tillagt forældremyndigheden, samtykke i en adoption.
Det Kongelige Barne- og Familiedepartement i Norge har bl.a. oplyst, at
adoption uden samtykke foregår
sådan, at ”fylkesnemda” kan give samtykke til
adoption i tilfælde, hvor forældrene er frataget forældremyndigheden, hvis det
må anses for sandsynligt, at forældrene ikke vil få omsorgen for barnet tilbage.
Det kan være tilfældet, hvis forældrene varigt er ude af stand til at drage
omsorg for barnet, eller hvis barnet har opnået en sådan tilknytning til familien
og miljøet, at det efter en samlet vurdering kan føre til alvorlige problemer for
barnet at blive flyttet. Det er også en forudsætning, at adoptanterne har været
plejeforældre for barnet.
I tabel 1 fremgår antallet af adoptioner uden samtykke i Norge i perioden 2014-
2020.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om ministeren kan redegøre for antallet af tvangsadoptioner i andre sammenlignelige europæiske lande, til social- og ældreministeren
2343881_0002.png
Tabel 1
Antal børn i sager om adoptioner uden samtykke i Norge
År
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Barne- og Familiedepartementet i Norge
Antal børn
67
62
62
54
73
43
23
Ministeriet har ikke kendskab til forskning, der sammenligner reglerne for
adoption uden samtykke og anvendelsen af disse i europæiske lande.
Forskning fra Norge og Sverige peger dog på, at adoption, sammenlignet med
anbringelse i plejefamilie, fører til bedre livsbetingelser som voksen
1
. Blandt
andet finder en svensk undersøgelse fra 2010, der følger 900 adopterede børn
og 3.100 anbragte børn, at anbragte børn klarer sig væsentligt dårligere end
adopterede på en række udfald. De anbragte klarer sig for eksempel dårligere i
forhold til skoleresultater som 15-årige, kognitive kompetencer som 18-årige,
uddannelsesmæssige præstationer, og i forhold til hvorvidt de er
selvforsørgende som voksne.
Dette gælder også, når der tages højde for forældrerelaterede
baggrundsvariable (uddannelse, psykiske lidelser, stofmisbrug) og barnets
alder på anbringelses- eller adoptionstidspunktet
2
.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
Cognitive, educational and self-support outcomes of long foster-care versus adoption. A Swedish national
cohort study, Bo Vinnerljung & Anders Hjern, University of Stockholm, 2010
Adopsjon som barneverntiltak, Hege Stein Helland & Marit Skivenes, Centre for Research on Discretion and
Paternalism, Universitetet i Bergen 2019
2
Cognitive, educational and self-support outcomes of long foster-care versus adoption. A Swedish national
cohort study, Bo Vinnerljung & Anders Hjern, University of Stockholm, 2010
2