Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2343871_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1445
Doknr.
389659
Dato
01-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 290 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 290:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i antallet af indstillinger til hhv. tvangs-
og frivillige adoptioner årligt siden 2010 og frem til i dag, og vil ministeren
videre redegøre for de enkelte lovændringer, der er foretaget vedrørende
tvangsadoptioner de seneste 10 år, herunder både selve lovændringen og
intentionen med denne?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af den første del af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Familieretshuset og Ankestyrelsen. Det bemærkes indledningsvist, at
Familieretshuset behandler sager om adoption med samtykke, og at
kommunen i disse sager ikke afgiver en indstilling om, at barnet skal frigives til
adoption, da frigivelsen sker ved samtykket. Opgørelsen i forhold til adoptioner
med samtykke dækker således over antallet af gennemførte adoptioner.
Tabel 1
Gennemførte adoptioner med samtykke i perioden 2010-2020
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
I alt
Kilde: Familieretshuset
19
15
14
9
14
8
12
18
7
16
14
146
Tabel 2 viser, for hvor mange børn Ankestyrelsen har behandlet en indstilling fra
kommunen om adoption uden samtykke i perioden 2010-2020.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indstillinger til hhv. tvangs- og frivillige adoptioner årligt siden 2010 og frem til i dag, til social- og ældreministeren
2343871_0002.png
I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har behandlet en indstilling om samme barn flere
gange, fordi tidligere indstillinger om barnet er afvist eller hjemvist, er indstillingen
kun talt med første gang, den kom til Ankestyrelsen.
I forlængelse heraf bemærkes det, at en indstilling om adoption uden samtykke
således ikke er det samme som en afgørelse om, at barnet skal bortadopteres.
Antallet af indstillinger kan således ikke sammenholdes med antallet af endelige
tvangsadoptioner.
Det bemærkes, jf. nedenfor, at reglerne om adoption uden samtykke er ændret
flere gange i perioden 2010-2020, herunder afgørelseskompetencen.
Tabel 2
Indstillinger om adoption uden samtykke behandlet i Ankestyrelsen opgjort første gang Ankestyrelsen
har behandlet en indstilling om adoption uden samtykke af barnet og opgjort pr. barn
2010
2011
2012
2013
2014
2015*
2016
2017
2018
2019
2020
I alt
4
5
7
1
3
2
9
9
9
22
37
108
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem og manuel gennemgang af tabellerne.
Lovændring i 2009
For så vidt angår anden del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at reglerne om
adoption uden samtykke blev ændret i 2009, sådan at der kunne ske
bortadoption uden samtykke, hvis barnet enten havde været anbragt i tre år
eller i det første leveår.
I begge tilfælde skulle det godtgøres, at forældrene varigt var uden
forældreevne, ligesom det i sager med børn under et år skulle godtgøres, at
forældrene heller ikke ville være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i
forbindelse med samvær.
Der var tale om, at muligheden for at bortadoptere uden samtykke blev
konkretiseret og udvidet. Indtil da kunne adoption uden samtykke i praksis kun
ske, hvis et barn havde været anbragt uden for hjemmet i mindst syv år og ikke
havde haft kontakt til sine forældre i seks-otte år.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indstillinger til hhv. tvangs- og frivillige adoptioner årligt siden 2010 og frem til i dag, til social- og ældreministeren
2343871_0003.png
Lovændring i 2015
Med lovændringen i 2015 blev det vedtaget, at adoption uden samtykke efter
en konkret vurdering kan gennemføres uanset barnets alder og
anbringelsesperiode, hvis barnets forældre er varigt uden evne til at varetage
omsorgen for barnet. Samtidig blev kravet om, at den manglende forældreevne
skal være godtgjort ændret til, at den skal
sandsynliggøres.
Endvidere blev der
indført en ny bestemmelse om plejefamilieadoption i § 9, stk. 4, hvor det
afgørende for en adoption er, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget
en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde den, navnlig
under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets
relation til sine forældre. Det blev med ændringen også muligt for den
oprindelige slægt at søge om få fastsat samvær med barnet.
Det fremgår af lovforslaget, at intentionen med forslaget bl.a. var at sikre
anbragte børn mulighed for kontinuitet og stabilitet under deres opvækst ved i
højere grad at give de børn og unge, som må formodes at skulle være anbragt
uden for hjemmet i en længere årrække, fordi deres forældre ikke kan drage
omsorg for dem, en stabil og kontinuerlig opvækst med gennemgående og
varige omsorgspersoner.
Lovændring i 2019
Med ændringen i 2019 skete en forenkling af behandlingen af sager om
adoption uden samtykke i det administrative system ved at samle opgaver og
afgørelseskompetence hos Ankestyrelsen, hvorved sagerne kun skal
behandles af én statslig myndighed.
Derudover blev det vedtaget, at børn, der ikke skal adopteres af deres
plejefamilie, kan placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie,
allerede når Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Perioden, hvor barnet er i en
uafklaret venteposition, reduceres derved betragteligt, og tilknytningen til
adoptivfamilien kan starte væsentligt tidligere i barnets liv med deraf følgende
forbedrede muligheder for en tryg og stabil opvækst.
Det fremgår af lovforslaget, at formålet med lovændringen bl.a. var at reducere
sagsbehandlingstiden og ressourceforbruget ved en adoptionssag samt
tydeliggøre, hvilke regler der finder anvendelse i processen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3