Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2342976_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1382
Doknr.
386517
Dato
01-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 289 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 289:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fokus skal være på barnets trivsel og ikke
på ligestilling, når samvær afgøres”
bragt i Information den 17. oktober 2020 og
udkast til artiklen ”Socialministeren må hjælpe med at få hovedfokus på
beskyttelse af børnene” af 28. januar 2021 af Vivian Jørgensen, jf. SOU alm.
del
–
bilag 166, og redegøre, for hvilke initiativer ministeren vil tage på
baggrund af artiklerne?”
Svar:
I den artikel
–
og udkast til artiklen
–
som jeg er bedt om at kommentere,
tilkendegives det, at myndighederne ikke sikrer barnets bedste i familieretlige
sager, hvor der er oplyst om vold. Det anføres derfor, at jeg bør sørge for
yderligere regler, der skal sikre, at myndighedernes sagsbehandling for
voldsramte familier lever op til kravene i forældreansvarsloven og FN’s
børnekonvention.
Jeg er helt enig med artiklens forfatter i, at fokus i de familieretlige sager skal
være på barnets trivsel og ikke på ligestilling. Jeg er dog ikke enig i, at fokus i
forældreansvarsloven før 2019 var på forældrenes rettigheder og ligestilling
fremfor på barnets trivsel og beskyttelse.
Lige siden tilblivelsen af forældreansvarsloven i 2007
–
der i øvrigt er
udarbejdet i overensstemmelse med
FN’s Børnekonvention –
har lovens
hovedfokus nemlig været på barnet, og på hvad der er bedst for barnet. Det
fremgår således af forældreansvarsloven, at i alle forhold skal hensynet til
barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
Bestemmelserne i forældreansvarsloven betyder, at hensynet til barnets bedste
og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle
afgørelser efter loven.
Med den familieretlige reform er der sat yderligere fokus på sager, hvor der
oplyses om vold. Screening og visitation af sagerne i Familieretshuset skal bl.a.
sikre, at sager, hvor familien er påvirket af problemstillinger vedrørende vold
m.v., identificeres. Oplysninger i en forældreansvarssag om vold vil som oftest
føre til, at sagen visiteres til behandling som ”§ 7-sag”, dvs. en kompleks sag.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Fokus skal være på barnets trivsel og ikke på ligestilling, når samvær afgøres og udkast til artiklen Socialministeren må hjælpe med at få hovedfokus på beskyttelse af børnene, til social- og ældreministeren
2342976_0002.png
Af loven fremgår det nu også direkte, at der er en klar formodning imod, at en
forælder er egnet til at have samvær eller anden kontakt med barnet, have del i
forældremyndigheden eller have barnets bopæl hos sig, hvis forælderen er
dømt for grov vold. Hertil kommer, at det i loven er tydeliggjort, at en part, der
har været udsat for voldelig adfærd, herunder psykisk vold, eller hvis der er
mistanke herom, ikke har pligt til at deltage i møder sammen med den anden
part. Det samme gælder, hvis det er barnet, der har været eller mistænkes
udsat for voldelig adfærd.
Om Familieretshusets behandling af sager, hvor der er mistanke om, eller hvor
der påstås vold m.v., kan jeg oplyse, at Familieretshuset skal undersøge, om
der er udøvet vold, og i givet fald hvordan volden har påvirket barnet og
familien som helhed. Dette kan f.eks. indgå i den børnesagkyndige
undersøgelse, der som udgangspunkt skal gennemføres i komplekse sager.
Familieretshuset skal i oplysningen og behandlingen af sagen have fokus på at
sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der
udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Står det
under Familieretshusets oplysning af en sag klart, at barnet udsættes for vold
eller grænseoverskridende handlinger, skal Familieretshuset hurtigst muligt
fjerne muligheden for overgreb ved at træffe en midlertidig afgørelse.
Endelig bemærker jeg, at forståelsen af voldens betydning for familien er en
integreret del af Familieretshusets metodebeskrivelser og arbejdsgange, og at
der løbende arbejdes med at styrke arbejdet med sager, hvor der er bekymring
for vold, herunder i forhold medarbejdernes viden om voldsproblematikker.
F.eks. indgår voldsproblematikker som et særligt tema i det uddannelsesforløb,
som Familieretshuset har iværksat til de nye medarbejdere, der er ansat.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2