Til samtlige kommuner, regioner og socialtilsyn samt rele-
vante myndigheder og organisationer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11230
Doknr.
340401
Dato
10-12-2020
Orientering om kommunernes mulighed for at yde kompensation for soci-
ale tilbuds merudgifter til COVID-19
Social- og Indenrigsministeriet ønsker med denne orientering at præcisere og give et
samlet overblik over kommunernes muligheder for kompensation for sociale tilbuds
merudgifter til håndtering af COVID-19 på socialområdet.
Aftale om kommunernes økonomi for 2021
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er regeringen og KL enige om,
at kommunerne kompenseres med i alt 2,6 mia. kr. til håndtering af merudgifter rela-
teret til COVID-19 i 2020. Der er i aftalen ikke fastsat krav om størrelsen på kompen-
sationen til de enkelte kommunale og private tilbud, da det vil være op til en lokal vur-
dering på baggrund af lokale forhold.
Det forudsættes, at der er hjemmel til kompensationen (enten i aftalen mellem tilbud-
det og kommunen eller i lovgivningen), og at den enkelte kommune går i dialog med
de private tilbud omkring udgifter relateret til COVID-19 og i dialogen finder et niveau
for kompensation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og
merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.
Det er således forudsat, at kommunen går i dialog med de sociale tilbud omkring ud-
gifter relateret til COVID-19. De sociale tilbud har dog også mulighed for at rette hen-
vendelse til kommunen med henblik på en dialog om kompensation.
På socialområdet vil det sige, at kommunen enten kan
yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af
19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social
service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (fi-
nansieringsbekendtgørelsen),
betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller
indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling.
Disse muligheder uddybes nedenfor.
Kommunerne kan yde tilskud til sociale tilbud efter serviceloven
Det bemærkes, at der med ”sociale tilbud” i forbindelse
med denne kompensationsmu-
lighed menes takstfinansierede tilbud, der er oprettet efter §§ 32, 36, 66, 103, 104, 107,