Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2342470_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
26. februar 2021
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 283 (Alm.
del) af 1. februar 2021 stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V)
Spørgsmål
I økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og KL blev det aftalt, at der ultimo
2020 skulle være en opfølgende drøftelse om eventuel yderligere håndtering af
kommunernes covid-19-udgifter i 2020. Vil ministeren oplyse, hvornår han plan-
lægger at indkalde til drøftelser herom, og vil ministeren overveje at invitere par-
ter, der repræsenterer de selvejende og private velfærdstilbud med til drøftelserne,
så de kan bidrage med deres erfaringer fra den tidligere udmøntning?
Svar
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2021 blev kommunerne kompenseret
for de opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 på i alt 2,6
mia. kr. i 2020. Regeringen og KL har efterfølgende aftalt, at kommunerne kom-
penseres med yderligere i alt 1,0 mia. kr. for koordineret køb af værnemidler og
afholdte udgifter til lager og personale mv. i forbindelse med køb af værnemid-
lerne.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et fyldestgørende overblik over samt-
lige COVID-19 udgifter i kommunerne i 2020. Regeringen og KL er derfor enige
om, at der er behov for en opfølgende drøftelse, når der er større klarhed over de
samlede mer- og mindreudgifter i kommunerne afledt af epidemien i 2020.
Et samlet overblik over den økonomiske påvirkning forventes at foreligge ved
kommunernes regnskabsaflægning for 2020. Danmarks Statistik forventes den 22.
april at offentliggøre kommunernes regnskaber.
I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er det forudsat, at
den enkelte kommune går i dialog med de private institutioner omkring udgifter
relateret til COVID-19 og i dialogen finder et niveau for kompensation til de pri-
vate, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i
kommunen i øvrigt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 283: MFU spm. om ministeren vil overveje at invitere parter, der repræsenterer de selvejende og private velfærdstilbud med til drøftelserne, så de kan bidrage med deres erfaringer fra den tidligere udmøntning, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen har en klar forventning om, at kommunerne er i dialog med de private
institutioner omkring udgifter relateret til COVID-19 og finder et passende niveau
for kompensation. Det har regeringen tydeliggjort flere gange over for KL.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgets
spørgsmål nr. 332 (alm. del) af den 17. december 2020 for de nærmere regler for
kompensation af private institutioner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister