Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2345182_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1334
Doknr.
386459
Dato
03-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 281 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 281:
”Vil ministeren redegøre for hvilke seks byer i landet, der bruger flest midler på
forebyggende foranstaltninger som en indsats før en tvangsanbringelse, og vil
ministeren endvidere oplyse hvilke beløb, der er tale om?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet har på nuværende tidspunkt ikke udgiftsdata for
kommunernes udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og unge, som
efterfølgende anbringes uden samtykke. Dette forudsætter udgiftsdata på
individniveau.
Som led i Social- og Ældreministeriets datastrategi arbejder ministeriet på at få
individhenførbare udgifter for en række udvalgte indsatser efter serviceloven
for på sigt at kunne udarbejde analyser af udgifter for forskellige grupper af
borgere, der modtager indsatser efter serviceloven.
Kommunernes samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger for børn og
unge kan opgøres på baggrund af kommunernes regnskaber fra den
kommunale kontoplan. Det er dog langt fra alle børn og unge, der modtager
forebyggende foranstaltninger, som efterfølgende bliver anbragt.
De samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og unge er i 2019
på 6,2 mia. kr. Kommunerne København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og
Slagelse har de højeste udgifter til forebyggende foranstaltninger på i alt 1,6
mia. kr., hvilket svarer til ca. 25 pct. af kommunernes samlede udgifter, jf. tabel
1. At disse seks kommuner har de højeste samlede udgifter, skal først og
fremmest ses i lyset af kommunernes indbyggertal.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om, hvilke seks byer i landet, der bruger flest midler på forebyggende foranstaltninger som en indsats før en tvangsfjernelse, til social- og ældreministeren
2345182_0002.png
Tabel 1
De seks kommuner med de højeste samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn
og unge, 2019
Kommune
København
Aarhus
Aalborg
Esbjerg
Odense
Slagelse
Landsplan
Udgifter (mia. kr.)
0,63
0,32
0,19
0,17
0,16
0,13
6,20
Pct.
10,2
5,2
3,1
2,7
2,7
2,0
100,0
Anm.: 2021-pl. Opgjort på baggrund af kommunernes regnskaber for 2019. Udgifter til forebyggende
foranstaltninger opgjort som funktion 5.28.21. Udgifterne er opgjort som de samlede offentlige
nettodriftsudgifter (dranst 1 i kontoplanen) opgjort uden statsrefusion (dvs. uden dranst 2). Der er ikke
korrigeret for meropgaver som følge af Det Udvidede Total-balanceprincip (DUT). Udgifterne er opgjort ekskl.
tjenestemandspensioner og refusion for særligt dyre enkeltsager.
Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank (REGK100) og egne beregninger.
Når der tages højde for antallet af 0-17-årige indbyggere i kommunerne, er det
Lolland, Odsherred, Gribskov, Halsnæs, Høje-Taastrup og Slagelse Kommune,
der i 2019 har de højeste udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og
unge. Udgifterne pr. 0-17-årige i de seks kommuners ligger mellem ca. 8.400
kr. og 9.400 kr. i 2019, mens landsgennemsnittet er ca. 5.300 kr. pr. 0-17-årige,
jf. tabel 2.
Tabel 2
De seks kommuner med højeste udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og unge pr.
0-17-årige i kommunen, 2019
Kommune
Lolland
Odsherred
Gribskov
Halsnæs
Høje-Taastrup
Slagelse
Landsplan
Udgifter pr. indbygger (kr.)
9.400
8.875
8.767
8.590
8.501
8.386
5.343
Anm.: 2021-pl. Opgjort på baggrund af kommunernes regnskaber for 2019. Udgifter til forebyggende
foranstaltninger opgjort som funktion 5.28.21. Udgifterne er opgjort som de samlede offentlige
nettodriftsudgifter (dranst 1 i kontoplanen) opgjort uden statsrefusion (dvs. uden dranst 2). Der er ikke
korrigeret for meropgaver som følge af Det Udvidede Total-balanceprincip (DUT). Udgifterne er opgjort ekskl.
tjenestemandspensioner og refusion for særligt dyre enkeltsager. Antallet af 0-17-årige i kommunen er opgjort
pr. 1. januar 2019.
Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank (REGK100 og FOLK1A) og egne beregninger.
Kommunernes udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og unge vil
afspejle dels omfang, intensitet og varighed af de forebyggende
foranstaltninger, dels den socioøkonomiske sammensætning i befolkningen.
Kommunernes udgifter til forebyggende foranstaltninger viser hvilke
kommuner, der generelt bruger flest midler på forebyggende foranstaltninger,
men ikke hvilke kommuner, der bruger flest midler på forebyggende
foranstaltninger som en indsats før en tvangsanbringelse.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om, hvilke seks byer i landet, der bruger flest midler på forebyggende foranstaltninger som en indsats før en tvangsfjernelse, til social- og ældreministeren
2345182_0003.png
Langt fra alle børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, bliver
senere anbragt uden for hjemmet. Dog har mange anbragte børn og unge
modtaget forebyggende foranstaltninger forud for anbringelsen.
I perioden 2016-2019 var der ca. 8.700 førstegangsanbringelser af børn og
unge, hvoraf 63 pct. havde modtaget en forebyggende foranstaltning på et
tidspunkt i de to år forud for anbringelsen. Struer, Kolding, Syddjurs,
Jammerbugt, Svendborg og Billund er de seks kommuner, hvor flest af de
førstegangsanbragte børn og unge havde modtaget forebyggende
foranstaltninger forud for anbringelsen. I de seks kommuner gjaldt det 78-83
pct. af de førstegangsanbragte, jf. tabel 3.
Tabel 3
De seks kommuner med højeste andel førstegangsanbragte, der har modtaget forebyggende
foranstaltninger forud for anbringelsen, 2016-2019
Kommune
Struer
Kolding
Syddjurs
Jammerbugt
Svendborg
Billund
Landsplan
Pct.
82,6
81,8
81,4
77,9
77,9
77,8
62,8
Anm.: Andel førstegangsanbragte børn og unge i perioden 2016-2019, der har modtaget en forebyggende
foranstaltning eller indsats på et tidspunkt inden for to år forud for anbringelsen. Forebyggende indsatser efter
§ 11 indgår også. Kommunerne har i perioden 2016-2019 ikke haft indberetningspligt, når de gav støtte efter
servicelovens § 11, og opgørelsen af disse beror alene på kommunernes frivillige indberetninger. Kommune
er bestemt ud fra handlekommunen ved førstegangsanbringelsen. Grundet diskretionshensyn indgår
følgende kommuner ikke i opgørelsen: Odder, Hørsholm, Vallensbæk, Ishøj, Ærø, Fanø, Samsø, og Læsø
kommuner.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Selvom børnene eller de unge i de seks kommuner i høj grad har modtaget
forebyggende foranstaltninger forud for anbringelsen, er det ikke ensbetydende
med, at det er de kommuner, der har brugt flest midler på forebyggende
foranstaltninger forud for anbringelserne. Det vil afhænge både af omfang,
intensitet og varighed af de forebyggende foranstaltninger.
Grundet diskretionshensyn skelnes der i den kommunefordelte opgørelse ikke
mellem børn og unge, der er anbragt hhv. med og uden samtykke.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3