Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1267
Doknr.
390409
Dato
26-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 275 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 275:
”Er ministeren enig i, at den nuværende 5-årsregel,
hvor en ubegrundet
underretning skal ligge i 5 år, kan være forbundet med risiko for, at en
kommune kan tro, at der er
’noget om snakken’, hvis der kommer flere
underretninger efterfølgende, hvor grundløse underretninger kan være
ødelæggende for en families liv? Spørgsmålet stilles som opfølgning på
samråd den 28. januar 2021, jf. SOU alm. del -
samrådsspørgsmål F.”
Svar:
Der ligger hverken i serviceloven, forvaltningsloven eller retssikkerhedsloven
en fast grænse på 5 år for opbevaring af ubegrundede underretninger.
Når kommunen modtager en underretning, er kommunen forpligtet til at
reagere og undersøge forholdene nærmere af hensyn til barnets bedste. Her vil
kommunen således kunne afdække, om der måtte være tale om en
underretning, eller der er grund til at antage, at barnet eller den unge har behov
for særlig støtte efter serviceloven.
Hvis en underretning er åbenbart grundløs, vil det fremgå af sagen. Når en
underretning registreres som grundløs, så kan det netop være et rigtigt
godt redskab til at afdramatisere, hvis der efterfølgende kommer flere
grundløse underretninger, fx fra en eksmand eller nabo.
Jeg mener derfor, at opbevaring af grundløse underretninger netop er med til at
beskytte familier i de tilfælde, hvor kommunen modtager flere chikanøse
underretninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1