Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1267
Doknr.
390409
Dato
26-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 273 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 273:
”Hvordan vil ministeren sikre kvalitet i de forebyggende indsatser
og i
sagsbehandlingen? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 28.
januar 2021, jf. SOU alm. del -
samrådsspørgsmål F.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til
udspillet ’Børnene
Først’.
I udspillet har regeringen fremsat en række forslag til, hvordan kvaliteten
af sagsbehandlingen og de forebyggende indsatser kan styrkes. Her kan blandt
andet nævnes:
Forslaget om at nedsætte et partnerskab om bedre sagsbehandling og
underretning. Partnerskabet har til opgave at komme med forslag til, hvordan
rammerne for sagsbehandlingen på børneområdet i kommunerne styrkes.
Partnerskabets arbejde skal desuden understøtte princippet om færrest mulige
myndighedspersoner omkring barnet samt arbejdet med at forbedre den tidlige
opsporing og håndteringen af underretninger. F.eks. skal de gode erfaringer
med tværfagligt samarbejde mellem socialrådgivere og pædagoger, lærere og
sundhedsplejersken om tidlig opsporing, underretninger og forebyggende
indsatser indsamles og udveksles.
Forslaget om, at mulighederne for en fagligt stærk børnerådgiveruddannelse
undersøges for at løfte kvaliteten og sikre nærvær og øget stabilitet.
Uddannelsen skal opkvalificere børnefagligt personale til arbejdet med udsatte
børn og unge. Uddannelsen kan også bidrage til at sikre større stabilitet og
mindske udskiftning blandt personalet på området.
Forslaget om, at den forebyggende indsats styrkes, ved at flere familiehuse
skal give udsatte forældre, der med den rette støtte og vejledning kan blive
gode forældre, bedre hjælp. Derfor vil vi udbrede familiehusene og deres støtte
og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der er
usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i.
Derudover er der allerede aftalt et vigtigt tiltag. I aftalen om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2021-2024 blev aftaleparterne enige om at oprette et nationalt videnscenter for
børneinddragelse og udsatte børns liv. Centeret skal have et stærkt fokus på at
understøtte inddragelsen af børn og unge i deres egne sager i praksis, så de
1