Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2342696_0001.png
Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1267
Doknr.
390409
Dato
26-02-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 271 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 271:
”Vil ministeren kommentere henvendelse fra Autismeforeningen,
hvor
foreningen blandt andet skriver, at det ikke siger noget om kvaliteten af
sagsbehandlingen, at Ankestyrelsen stadfæster hovedparten af kommunernes
afgørelser, idet der henvises til autismeforeningens hjemmeside,
’Brev
til Astrid
Krag fra Kathe Johansen
vedr. Barnets Lov’
dateret den 26. januar 2021?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 28. januar 2021, jf. SOU
alm. del -
samrådsspørgsmål F.”
Svar:
I Autismeforeningens åbne brev henvises der til Retssikkerhedsenhedens
undersøgelse ’Udfordringer
og mønstre i sager om anbringelse af børn og
unge uden samtykke’.
Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen
i 2018
stadfæstede 99 procent af de 722 afgørelser, som kommunernes børn og
unge-udvalg havde truffet om anbringelse uden samtykke. Selv i de få sager,
hvor kommunens afgørelse blev ophævet, vurderede Ankestyrelsen, at der var
grundlag for en anbringelse.
Når Ankestyrelsen modtager en klage over børn og unge-udvalgets afgørelse
om anbringelse uden samtykke, foretager Ankestyrelsen en prøvelse af både
de juridiske og socialfaglige vurderinger i sagen.
I den indledende sagsbehandling vurderer Ankestyrelsen, om der mangler
aktuelle oplysninger. I så fald forsøger Ankestyrelsen at skaffe disse. Det kan
fx dreje sig om nye udtalelser om barnet eller den unges forhold på
anbringelsesstedet, skole, daginstitutioner og lignede. Det kan også være
oplysninger om forældrene, fx en status fra et misbrugscenter eller en status
fra egen læge eller familiebehandler eller samværsrapporter.
Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagerne på møder med deltagelse af to
medarbejdere fra Ankestyrelsen samt to beskikkede medlemmer, der
repræsenterer befolkningen bredt. På mødet deltager desuden en
børnesagkyndig uden stemmeret, der vejleder mødedeltagerne. Inden mødet
træffer afgørelse har forældremyndighedsindehaverne og børn over 12 år,
deres advokater og eventuelle bisiddere mulighed for at udtale sig over for
mødet.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om kommentar til henvendelse fra Autismeforeningen, hvor foreningen skriver, at det ikke siger noget om kvaliteten af sagsbehandlingen, at Ankestyrelsen stadfæster hovedparten af kommunernes afgørelser, jf. autismeforeningens hjemmeside, ’Brev til Astrid Krag fra Kathe Johansen vedr. Barnets Lov’, dateret den 26/1-21, til social- og ældreministeren
2342696_0002.png
Der kan kun træffes afgørelse om anbringelse uden samtykke, når der er
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade, og når problemerne ikke kan løses under barnets eller den
unges ophold i hjemmet. Jeg synes derfor ikke, det er at gå for langt, når jeg
siger, at undersøgelsen rammer en solid pæl igennem påstandene om, at
mange børn og unge bliver anbragt uretmæssigt, fordi kommunerne laver fejl i
deres sagsbehandling.
Jeg vil dog også gerne understrege, at
intentionen med udspillet ’Børnene
Først’,
er at skabe bedre rammer for socialt udsatte børn, hvis forældre ikke
kan tage ordentlig vare på dem. De nye elementer, som regeringen lægger op
til skal indeholdes i Barnets Lov, tager således et klart afsæt i de udsatte børns
behov og styrker samtidig barnets stemme i de udsatte familier.
Familier, der alene har behov for hjælp på grund af en funktionsnedsættelse
hos barnet eller forældrene, skal også fremover have den rette hjælp, med
afsæt i en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og familiens
udfordringer og ressourcer. Men regeringen lægger op til, at rammerne for
hjælpen til disse familier forsat skal være placeret i serviceloven. Opdelingen af
lovgivningen vil betyde, at servicelovens børnebestemmelser fremover mere
entydigt kan målrettes de behov, som børn og unge med handicap og deres
familier har.
Jeg er dog enig med Autismeforeningen i, at der fortsat er behov for afgørende
forbedringer i kommunernes sagsbehandling. For der sker fejl i
sagsbehandlingen.
Det er grunden til, at vi i udspillet ’Børnene Først’ har fokus
på, hvordan vi kan løfte kvaliteten i sagsbehandlingen, f.eks. med forslaget om
at etablere et partnerskab om bedre sagsbehandling og underretning og at
undersøge muligheden for en børnerådgiveruddannelse.
Jeg er også enig i, at det er vigtigt, at den nødvendige faglige specialisering er
til stede ude i kommunerne
–
ikke kun på børneområdet, men på det
specialiserede socialområde som helhed. Hos flere brugerorganisationer har
der været en udbredt bekymring for, at der er sket en afspecialisering af
socialområdet siden kommunerne overtog ansvaret med kommunalreformen i
2007. Regeringen har med støtte fra Enhedslisten, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Alternativet i 2020 igangsat en evaluering af det
specialiserede socialområde. Evalueringen skal bl.a. afdække de tilbud, der
findes på området, de forskellige målgrupper og deres behov samt den
strukturelle opbygning af det specialiserede socialområde. Evalueringen skal
dermed belyse om de rigtige tilbud af rette kvalitet og specialisering er tilstede i
kommunerne for de forskellige målgrupper.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2