Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2342701_0001.png
JANUAR 2021
Børnene Først
Et trygt hjem og flere rettigheder
til udsatte børn
Social- og Ældreministeriet
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0002.png
Januar 2021
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. : +45 33 92 93 00
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-93823-47-1 (digital version)
ISBN 978-87-93823-48-8 (trykt version)
2020/21:5
Design: Regeringens Kommunikationsenhed
Layout: Kontrapunkt
Fotos: Ritzau Scanpix, Gettyimages, Unsplash
Publikationen kan hentes på
www.sim.dk
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0003.png
BØRNENE FØRST
3
Indhold
Forord: Lucas, 19 år og tidligere anbragt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Det er tid til at sætte børnene først
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
Børnene Først
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
Vi skal give børn et trygt hjem tidligere
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
En familie, der ikke kun er til låns
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15
Færre skift og mere stabilitet
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19
Barnets Lov – Flere rettigheder til børnene
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
Opgør med omsorgssvigt i familier med ikke-vestlig baggrund
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
27
Bedre kvalitet i anbringelser og sagsbehandling
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
33
Godt ind i voksenlivet
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
41
Fra udspil til praksis
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
45
Finansiering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
46
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0004.png
4
BØRNENE FØRST
Forord:
Lucas, 19 år og
tidligere anbragt
Det her er stort for mig. At skrive forordet til et
regeringsudspil, der skal give udsatte børn en
bedre barndom end min egen. Selv føler jeg ikke,
jeg har haft nogen. Barndom, altså. Jeg føler aldrig,
at jeg har været barn.
Mine tidligste minder går på, at jeg er en slags far
for mine tre yngre søskende. Jeg vækker dem og
giver dem tøj på. Følger dem i skole og børnehave.
Køber ind og laver mad. Leger med dem og putter
dem om aftenen.
Min mor er psykisk syg. Hun ligger meget og sover.
På grund af medicinen. Det er sjældent, hun er til
stede – sådan rent mentalt. Jeg vil ikke have kam-
merater med hjem. Jeg skammer mig over, hvordan
det er derhjemme. Jeg vil heller ikke hjem til andre.
For så bliver jeg mindet om andres normale liv.
Jeg søger andre steder hen. Til min mormor og
morfar og moster i nærheden. Her har jeg mulighed
for at være barn. Men samtidig har jeg dårlig sam-
vittighed. Dårlig samvittighed over at overlade mine
søskende til min mor. Hun kan ikke håndtere dem.
Og min stedfar er enten på arbejde eller drikker.
Et andet minde står tydeligt for mig. En nat bliver
jeg vækket af, at min mor råber mit navn. Min sted-
far er gået helt bananas. Han rusker i hende. Slår
hende. Min lillebror går i flæsket på ham. Jeg står
der bare. Helt paf.
Selv om min mor er, som hun er, har hun altid elsket
os. Hun trøster mig, når jeg bliver mobbet i skolen.
Det bliver jeg tit. Jeg bliver mobbet med, at jeg ikke
er normal. At mit tøj er beskidt, ødelagt eller for
småt. Jeg bliver kaldt bøsse, fordi jeg holder mig
for mig selv.
Der er ingen voksne omkring mig, der reagerer før
den dag, hvor jeg ikke kan holde det ud mere.
Det hele flyder over for mig. Jeg føler ikke, jeg
kan være nogen steder uden at blive kritiseret
eller mobbet. I en time siger jeg pludselig højt i
klassen, at nu vil jeg slå mig selv ihjel. Først da
reagerer læreren.
Skolens ledelse tager fat i min mor og i kommunen.
Min mor vil ikke have, at jeg skal anbringes. Jeg er
nu 9 år gammel. For lille til at forstå, hvad det vil
sige. Jeg får faktisk heller ikke at vide, at det er det,
der skal ske. Da jeg efter et par uger i den nye pleje-
familie spørger, hvornår jeg skal hjem, lyder svaret:
”Det kommer du ikke. Det her er dit hjem nu.”
Jeg føler mig løjet for. Holdt for nar. Det er ikke fedt
ikke at skulle se mit værelse igen – ud over i week-
enden. Jeg starter i en ny skole. Jeg lyver om, at jeg
bor i en plejefamilie. Det er besværligt, for jeg kan jo
ikke forklare, hvorfor jeg har to sæt forældre.
Jeg kan ikke huske navnene på halvdelen af mine
sagsbehandlere i kommunen. Mange af dem har
jeg kun mødt en gang. Andre slet ikke. De lytter
ikke til det, jeg siger. Jeg siger, at jeg gerne vil se
mine forældre mere. Jeg vil gerne holde kontakten.
Men der bliver ikke gjort noget ved det. Svaret
lyder, at min mor ikke kan holde til det. Og at min
far bor for langt væk.
Lang historie kort: Jeg har det godt i dag. Jeg har
lært, at det ikke er mig, der er problemet. At jeg er
offer for et uheldigt miljø. Jeg har venner, som jeg
tør åbne mig for. Jeg håber, jeg selv bliver en god
far en gang. Men jeg har en bøn til alle voksne:
Vær
hurtigere
til at sætte ind. Og vær klar til at sætte
ind.
Lyt
til børnene, hvis de siger, de har det dårligt.
Også selv om det sårer mor eller far. Gør det bedre
i fremtiden for udsatte børn.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0005.png
BØRNENE FØRST
5
Det er tid til at sætte
børnene først
De mest udsatte børn skal have en stærkere
stemme. Derfor er forordet til dette udspil ikke
skrevet af mig, men af Lucas, der lige som tusin-
der af andre børn i Danmark voksede op med
svigt frem for tryghed.
Lucas er ikke nødvendigvis enig i alle regeringens
forslag, og han skal ikke stå på mål for dem. Men
hans fortælling er vigtig for at forstå, hvorfor vi
skal sætte børnene først.
Lucas beskriver nogle alvorlige problemer, som vi
ved er generelle: At vi ikke er gode nok til at opdage
og reagere på svigt. At mange børn ikke bliver ind-
draget i deres egne sager. At udsatte børn oplever
for mange skift – skiftende hjem, skiftende voksne.
Vi vil som regering sikre, at flere omsorgssvigtede
børn får et nyt hjem tidligere, og at de får voksne,
de kan stole på og regne med. Vi må ikke gribe ind
for sent. Flere anbragte børn skal have et trygt og
blivende hjem med en familie, der ikke kun er til
låns. Vi vil give børnene flere rettigheder, og vi vil
sikre en bedre overgang til voksenlivet for anbragte
børn og unge.
Vi vil være på børnenes side. Også i de tilfælde hvor
det er på bekostning af forældre, der svigter deres
børn, eller når det kræver et opgør med berørings-
angst over for kulturer, hvor der er opdragelsesvold
og social kontrol.
Børn er og bliver det vigtigste fokus i socialpolitik-
ken. Ulige vilkår og betingelser i opvæksten er den
værste uretfærdighed, der findes.
At give alle børn retten til et trygt hjem er en stor
og markant ambition.
Med udspillet tager vi de første skridt. Vi kan ikke
løse alle problemer på en gang, men sætter et skib
i søen, der skal skabe både strukturelle og kulturelle
forandringer, som kan mærkes.
Det er tid til at sætte børnene først.
Astrid Krag, januar 2021
Social- og ældreminister
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0006.png
6
BØRNENE FØRST
Børnene Først
Et trygt hjem og flere rettigheder til alle børn
i Danmark
Regeringen ønsker, at alle børn skal vokse op i et
trygt hjem.
Det er en stor ambition. Alt for mange børn vokser
i dag op i familier, hvor de voksne ikke kan passe
ordentligt på dem. For mange børn vokser op i hjem
med vold. Særligt børn fra ikke-vestlige familier er
i risiko for at opleve grov vold derhjemme. De mest
udsatte børn har trods mange politiske initiativer
gennem de seneste årtier ikke fået det godt nok.
Udsatte børn bliver for ofte – stadigvæk
– udsatte voksne.
Der er mange problemer og udfordringer. Vi løser
ikke dem alle på én gang med ét udspil. Men med
Børnene Først tager vi et markant første skridt.
Et skridt, som regeringen vil følge op på med et
prioriteret fokus i resten af regeringsperioden.
De forkerte hensyn står i vejen
Hvorfor er udviklingen ikke vendt for længst?
Hvorfor bliver så mange børn stadig svigtet i det
danske velfærdssamfund? I regeringens optik står
især tre ting i vejen for en bedre hjælp til udsatte
og anbragte børn.
For det første
Vi anbringer for sent og slipper for tidligt. I dag
anbringer vi de fleste børn i en sen alder, når ska-
den er sket. Forældre, der svigter og ikke magter
forældrerollen, får alt for mange chancer på bekost-
ning af børnene. Derfor får mange børn hjælp for
sent. Med skadelige oplevelser og problemer, der
har vokset sig større, mens deres eneste barndom
er gået.
Vi vil være på børnenes side. Også når det er på
bekostning af forældre, der svigter deres børn.
Eller når det kræver et opgør med berøringsangst
over for kulturer, hvor opdragelsesvold og social
kontrol er mere almindeligt.
Det er nemt at blive enige om, at børn skal have en
tryg barndom, og at deres rettigheder skal styrkes.
Men når det kommer til stykket, så ender den politi-
ske diskussion altid med at kredse om forældrenes
ret til deres børn. Uanset hvor meget de har svigtet.
Denne gang skal det være anderledes. For regerin-
gen er det en værdikamp. Denne gang skal vi sætte
børnene først.
Derfor foreslår regeringen 43 initiativer, der skal
sikre et trygt hjem og flere rettigheder til alle børn
i Danmark.
Regeringen, januar 2021.
For det andet
Vi lytter ikke godt nok til børnene i dag. Deres
stemme har mindre vægt, og de har færre rettig-
heder end forældrene. De mest udsatte børn får
ikke den rette hjælp, når deres stemme ikke høres,
og deres rettigheder er for få.
For det tredje
Vi svigter børn fra familier med ikke-vestlig
herkomst. Børn med ikke-vestlig baggrund bliver
sjældnere anbragt. Det sker på trods af, at flere
børn i familier med anden etnisk baggrund end
dansk udsættes for grov vold derhjemme, og at
der er relativt flere underretninger om børn med
minoritetsbaggrund sammenlignet med børn af
etnisk dansk oprindelse.
Vi stiller os på børnenes side
Regeringen vil sætte børnene først.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0007.png
BØRNENE FØRST
7
Anbragte børn
mistrives ofte
som voksne
x5
Cirka fem gange så mange unge, der har været anbragt som børn,
har en strafferetlig dom sammenlignet med ikke-anbragte børn og unge.
x7
Tidligere anbragte er syv gange så ofte i misbrugsbehandling
sammenlignet med ikke-anbragte børn og unge.
Hver tredje unge hjemløse har tidligere været anbragt uden for hjemmet.
Kilder: SIM: VPA - Tidligere anbragte som unge voksne. 2020. & SIM: Socialpolitisk Redegørelse 2019.
De fleste børn
anbringes sent –
og sent anbragte
klarer sig dårligt
et-årige
16-årige
I dag anbringer vi næsten fem gange så mange 16-årige som etårige, toårige,
treårige eller fireårige.
Børn, der anbringes tidligt, klarer sig bedre end sent anbragte
– også selvom de kommer fra mere udsatte familier.
Langt de fleste børn har haft forebyggende foranstaltninger i
hjemmet eller en kommunal kontaktperson i flere år op til, at
de anbringes.
Kilder: SIM: VPA – Forløb op til en anbringelse. 2020. VIVE: Tidligere anbragte unge – 18 år og på vej mod voksenlivet. 2020. SIM: VPA
– Karakteristik af anbragte børn og unges forældre. 2020.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0008.png
8
BØRNENE FØRST
Børn lyttes
ikke til
Omkring 40 pct. blandt
udsatte børn og unge i
12-17-årsalderen svarer,
at de ikke har fået oplyst
deres rettigheder om at få
indflydelse i egen sag.
Kilde: VIVE: Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling. 2020.
Børn fra familier
med anden
etnisk baggrund
end dansk er
blandt de mest
udsatte, når det
kommer til grov
vold i hjemmet
15%
af børn med anden etnisk baggrund fortæller i en stikprøve,
at de har været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for 9 pct. af
børn med etnisk dansk baggrund.
Kilde: Børnerådet: Fysisk og psykisk vold er stadig en del af mange børns hverdag. 2016.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0009.png
BØRNENE FØRST
9
Vi skal give børn et trygt hjem tidligere
Samlet oversigt
over regeringens
initiativer
1. Vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke
anbringelser
2. Automatisk vurdering af behovet for
også at anbringe søskende
3. Second opinion, når anbringelser afvises
eller ændres
4. Bedre underretninger – tidlig hjælp
er afgørende
En familie, der ikke kun er til låns
5. Lempelse af krav til adoption uden samtykke
6. Flere børn skal have en ny familie helt fra start
via spædbarnsadoptioner
7. Adoption skal bruges oftere, når et barn
har været anbragt
8. Plejefamilieadoption gøres nemmere
9. Øget brug af permanente anbringelser
10. Flere børn og unge skal anbringes hos
voksne, de kender og stoler på
11. Alle børn og unge anbragt på en institution skal
have en venskabsfamilie
Færre skift og mere stabilitet
12. Færre skift ved anbringelse af de helt små
13. Ret til second opinion ved skift
14. Børn skal have ret til at anmode om en
permanent anbringelse
15. Færre forskellige myndighedspersoner
i barnets liv
Barnets Lov – Flere rettigheder til børnene
16. Barnets ønsker skal i centrum
for beslutningerne
17. Ret til at sige nej til samvær
18. Børn skal have ret til stabilitet
19. Alle børn skal kende deres rettigheder
20. Børns stemme skal fylde mere
21. Mere retfærdighed for børn udsat for
en forbrydelse
Opgør med omsorgssvigt i familier med
ikke-vestlig baggrund
22. Straf til ansatte på fri- og privatskoler,
der ikke overholder den skærpede
underretningspligt
23. Styrket fokus på underretninger om børn
med ikke-vestlig baggrund
24. Bedre beskyttelse af børn mod negativ
social kontrol og ekstremisme
25. Hårdere sanktion over for forældrene, når
børn sendes på genopdragelsesrejse
26. Flere grove straffelovsovertrædelser skal
føre til udelukkelse fra tidsubegrænset
opholdstilladelse
27. Forældrepålæg om deltagelse i
kommunale kurser
28. Rettighedsskoler for børn i ghettoområder
Bedre kvalitet i anbringelser
og sagsbehandling
29. Stærkere plejefamilier – reform af
plejefamilieområdet
30. Forbud mod at tjene penge på udsatte børn og
styrket socialtilsyn
31. Udredning og hjælp til børn udsat for
overgreb og vold
32. Flere børn i familier med misbrug skal
have behandling
33. Ekstra hjælp til kommuner med mange
børnesager
34. Flere familiehuse skal give udsatte forældre
bedre støtte i forældrerollen
35. Nytænkning af handleplaner
36. Undersøgelse af muligheden for en
børnerådgiveruddannelse
37. Partnerskab om bedre sagsbehandling
og underretning
38. Bedre samspil med fonde
Godt ind i voksenlivet
39. Nytænkning af efterværnsområdet
40. Forsøg med forlængede uddannelsesforløb
for anbragte unge på ungdomsuddannelser
41. Løft af kvaliteten på de interne skoler
Fra udspil til praksis
42. Barnets Lov skal give forbedringer
i hverdagen
43. Mål og opfølgning for reformen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0010.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0011.png
BØRNENE FØRST
11
Vi skal give
børn et trygt
hjem tidligere
Initiativer:
•
•
•
•
Vi skal forebygge omsorgssvigt,
ikke anbringelser
Automatisk vurdering af behovet for også
at anbringe søskende til anbragte børn
Second opinion, når anbringelsessager afvises
Bedre underretninger – tidlig hjælp
er afgørende
1. Vi skal forebygge omsorgssvigt
ikke anbringelser
Vi skal stå på børnenes side, så snart vi opdager
svigtet. Det gør vi ikke i dag, når en anbringelse ses
som absolut sidste udvej og et tiltag, der først tages
i brug, når alle andre muligheder er udtømte. Hvis
vi altid først sætter ind med en anbringelse, når alt
andet er afprøvet, bliver resultatet, at alt for mange
børn for sent får et trygt hjem.
Alt for mange børn i Danmark vokser op med
forældre, der ikke kan passe godt nok på dem.
Børn, som i en alt for tidlig alder bliver små
voksne med alt for stort ansvar.
Alle forældre elsker deres børn og ønsker det
bedste for dem. Men nogle formår ikke at være
gode nok forældre. Vi svigter børnene som sam-
fund, når vi lader dem vokse op i familier med
omsorgssvigt, misbrug og vold.
Børn har kun én barndom. Den kan ikke gøres om.
Regeringen vil give alle børn ret til at vokse op i en
tryg og kærlig familie. Flere skal have en ny familie,
og de skal have det tidligere end i dag. Medarbej-
dernes faglighed skal veje tungere i forhold til at
vurdere, hvad der er bedst for det enkelte barn.
Regeringen foreslår:
•
Barnet har krav på, at en anbringelse ikke
skal ses som sidste udvej. For nogle børn
kan en anbringelse være den nødvendige
forebyggelse.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0012.png
12
BØRNENE FØRST
2. Automatisk vurdering af behovet for
også at anbringe søskende
Når et barn bliver anbragt uden for hjemmet på
grund af omsorgssvigt fra forældrene, er barnets
søskende i udgangspunktet også i en udsat position.
Vi må ikke lade søskende i stikken ved at lade dem
blive hos forældre, som, vi ved, ikke er i stand til at
tage ordentligt vare på børnene.
Derfor skal vi sikre, at der altid tages aktivt stilling
til, om søskende til børn, der anbringes på grund af
sociale problemer hos forældrene, også skal anbrin-
ges. Her skal gælde et følg-eller-forklar-princip.
de skal have i stedet. Derfor skal kommunen
iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle
hjemmeboende søskende.
•
Der skal gælde et følg-eller-forklar-princip
i sager om tvangsanbringelse. Hvis kommu-
nen vælger ikke at anbringe alle børnene i
en søskendeflok, skal den forklare hvorfor.
Det skal altid ske ud fra en konkret og indivi-
duel vurdering.
Børn og unge-udvalget skal underrette
Ankestyrelsen, hvis begrundelsen for ikke
at anbringe én eller flere søskende giver
anledning til en bekymring for, om konkrete
søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte.
Ankestyrelsen kan vælge at benytte sin kom-
petence til at gå ind i sagen af egen drift og
beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes
uden for hjemmet, eller at en kommune skal
tage andre initiativer over for barnet eller den
unge – og familien.
•
Regeringen foreslår:
•
Når et barn anbringes, fordi forældrene ikke
kan tage ordentligt vare på det, skal kommunen
have pligt til at vurdere, om barnets hjemme-
boende søskende også skal anbringes. Hvis
barnets søskende ikke skal anbringes, skal
kommunen vurdere, hvilken hjælp og støtte
Figur
Forslaget om
automatisk
vurdering af
søskende
Kommunen vurderer, at et barn skal
anbringes grundet problemer hos
forældrene (med eller uden samtykke).
Automatisk børnefaglig undersøgelse af
hjemmeboende søskende.
1. Hvis ikke søskende også anbringes
skal det forklares i barnets sag.
2. Ved anbringelser uden samtykke,
skal det i indstillingen til børn og
unge-udvalget fremgå, om der er sø-
skende, kommunen også vil indstille
til anbringelse, eller hvad der ellers
er iværksat af støtte.
Hvis børn og unge-udvalget ikke
synes, indsatsen for søskende er ty-
deligt nok forklaret, så skal udvalget
underrette Ankestyrelsen, som kan
tage sagen op.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0013.png
BØRNENE FØRST
13
3. Second opinion, når anbringelser afvises
eller ændres
4. Bedre underretninger
– tidlig hjælp er afgørende
Vi skal blive bedre til tidligere at opdage og gribe
ind, når børn omsorgssvigtes derhjemme.
Nogle kommuner arbejder systematisk med tidlig
opsporing ved fx at have socialrådgivere i børneha-
ver og skoler samt tværfaglig sparring om ”den gode
underretning”. Men vi skal have alle med og udbrede
de gode erfaringer.
Mange anbragte
har søskende, der
ikke får hjælp
ca.
5100
Det er ikke altid, at kommunens børn og unge-ud-
valg er enige i forvaltningens faglige indstilling om,
at et barn bør komme væk fra hjemmet. Den uenig-
hed kan betyde, at børn, som har brug for et nyt og
trygt hjem, ikke får det. Eller at et barn bliver rykket
op med rode og sendt hjem til de biologiske foræl-
dre imod den faglige vurdering.
Så mange halv- og helsø-
skende (0-17 år) til anbragte
børn boede i 2018 hjemme
uden at få en social foran-
staltning efter serviceloven.
Det er knap 65 pct. af alle
halv- og helsøskende, som
anbragte børn har.
Regeringen foreslår:
•
En second opinion, hvor Ankestyrelsen altid
skal underrettes, når der ikke er enighed i børn
og unge-udvalget om at igangsætte eller opret-
holde en anbringelse uden samtykke. Der skal
være opsættende virkning i forhold til opret-
holdelse af anbringelser, mens Ankestyrelsen
behandler sagen, med mindre særlige forhold
taler imod, fx mistanke om vold eller overgreb
m.v. på anbringelsesstedet.
Regeringen foreslår:
•
At de gode erfaringer med tværfagligt sam-
arbejde mellem socialrådgivere og pædago-
ger, lærere og sundhedsplejersken om tidlig
opsporing, underretninger og forebyggende
indsatser indsamles og udveksles. Dette skal
ske gennem et nyt partnerskab om bedre sags-
behandling og underretninger.
Kilde: SIM Vidensgrundlag –
Flere søskende til anbragte
børn og unge skal anbringes
2020.
Tiltag som allerede er gennemført: Økonomi må ikke være afgørende for, om et barn anbringes
Tiltag
Økonomi må ikke stå i vejen for de rette indsatser over for udsatte børn og unge. Indsatsen skal
først og fremmest være styret af, hvad der er det bedste for barnet.
Med udligningsreformen har regeringen sikret mere retfærdighed og velfærd. Danmark er for lille
til store forskelle. Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kom-
mune til kommune.
Regeringen har med et flertal i Folketinget foretaget en justering af refusionsordningen i reformen.
Det betyder større finansieringsmæssig sikkerhed for den enkelte kommune i de dyreste sager om
hjælp til udsatte børn og det øvrige specialiserede socialområde. Det understøtter en helhedsori-
enteret og tidlig indsats for hele familien, når der eksempelvis er flere søskende i udsatte familier.
I regi af udligningsreformen er der desuden aftalt en afdækning af kommunernes incitamenter i
forhold til valg af botilbud i anden kommune. Målet er, at økonomiske incitamenter ikke står i vejen
for den rigtige indsats til blandt andre udsatte børn. Afdækningen sker som led i evalueringen af
det specialiserede socialområde.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0014.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0015.png
BØRNENE FØRST
15
En familie, der
ikke kun er
til låns
Initiativer:
•
•
•
•
•
•
•
Lempelse af krav til adoption uden samtykke
Flere børn skal have en ny familie helt fra start
Adoption skal bruges oftere
Plejefamilieadoption gøres nemmere
Øget brug af permanente anbringelser
Flere børn og unge skal anbringes hos voksne,
de kender og stoler på
Alle børn og unge anbragt på en institution skal
have en venskabsfamilie
5. Lempelse af krav til adoption uden samtykke
Regeringen vil give flere anbragte børn bedre
mulighed for at vokse op i en tryg og kærlig familie,
der ikke kun er til låns. Hvis der ikke er udsigt til, at
forældrene bliver gode nok forældre, skal bortadop-
tion være en mulighed. Så barnets ret til en tryg og
stabil familie sættes først.
Regeringen foreslår:
•
En lempelse af kravene for, hvornår et barn
kan bortadopteres uden samtykke, så adoption
kan ske, når det vurderes at være til barnets
bedste, fordi forældrene er og også vil være
ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet. I dag kan det kun ske, når forældrene
er ude af stand til at tage sig af barnet i hele
barnets opvækstperiode, og det skal ændres,
så flere udsatte børn kan få en familie, der ikke
kun er til låns.
Vi skal sørge for, at anbragte børn og unge får en
langt mere stabil opvækst i trygge rammer, hvor
børnene kan slå rod.
En tryg og blivende familie er den bedste stabilitet,
et barn kan få. For nogle børn vil den biologiske
familie aldrig være i stand til at tilbyde dette. Derfor
skal flere omsorgssvigtede børn have et nyt hjem
tidligere – og en familie, som ikke kun er til låns.
Vi ved fra både norske og svenske undersøgelser,
at børn, der adopteres, klarer sig bedre på alle para-
metre end anbragte børn.
Derfor skal vi sørge for, at flere børn kan få en
familie, der ikke kun er til låns, gennem lettere
vej til adoption. Det skal vi gøre ved i højere grad
at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov
og ønsker.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0016.png
16
BØRNENE FØRST
6. Flere børn skal have en ny familie helt fra
start via spædbarnsadoptioner
Nogle få forældre har så svært ved at klare foræl-
drerollen, at de giver barnet en start på livet, der
er præget af voldsomme omsorgssvigt, med alt
for store konsekvenser for barnet. De børn skal vi
beskytte bedre ved at sikre, at adoption kan forbe-
redes under graviditeten og iværksættes allerede
fra fødslen.
8. Plejefamilieadoption gøres nemmere
Når et barn kommer i familiepleje, kan det ske, at
der opstår en så tæt relation mellem barnet og
plejefamilien, at plejefamilien reelt træder i foræl-
drenes sted. I de tilfælde skal det være nemmere for
plejefamilien at adoptere barnet, hvis både barnet
og plejefamilien ønsker det.
Regeringen foreslår:
•
Kommunen forpligtes til altid at overveje
adoption af nyfødte, der anbringes ved fødslen
af hensyn til barnets bedste, og kommende
søskende til børn, der allerede er anbragt uden
for hjemmet eller bortadopteret på grund af
problemer hos forældrene.
Mulighed for at træffe afgørelse om bortadop-
tion, før barnet bliver født, så barnet straks
ved fødslen kan komme med sin adoptivfamilie
hjem uden først at skulle anbringes i en midler-
tidig plejefamilie.
Regeringen foreslår:
•
Børn skal kunne adopteres af deres pleje-
forældre, når der er opstået en tilstrækkelig
tæt relation, og både barnet og plejeforæl-
drene ønsker det. I dag kan det kun ske, hvis
det vurderes til skade for barnet at bryde
relationen til plejefamilien.
Plejefamilier, der adopterer deres plejebarn,
skal det første år efter adoptionen have økono-
misk støtte, så økonomiske forhold ikke ændres
markant på grund af adoptionen. Støtten ned-
trappes hen over året.
•
•
7. Adoption skal bruges oftere, når et barn har
været anbragt
Mange anbragte børn er anbragt hele deres barn-
dom. Alligevel bruges muligheden for bortadoption
af et anbragt barn sjældent.
Regeringen ønsker, at flere anbragte børn får mu-
lighed for at blive adopteret og derved få en tryg
familie, der ikke forsvinder den dag, den unge
fylder 18 år.
9. Øget brug af permanente anbringelser
Børn skal ikke hele tiden gå rundt med en knude i
maven og bekymre sig om, hvorvidt de nu også kan
blive boende dér, hvor de føler sig hjemme.
Derfor skal flere anbringelser overgå til at være
permanente, hvis barnets tilknytning til fx dets ple-
jefamilie over tid er blevet så stærk, at det er bedst
for barnet at blive der.
Regeringen foreslår:
•
Kommunen forpligtes til altid at overveje, om
adoption kan være den bedste løsning, når et
barn har været anbragt uden for hjemmet i tre
sammenhængende år.
Regeringen foreslår:
•
Automatisk vurdering af, om en anbringelse
skal gøres permanent, når et barn har været
anbragt i en sammenhængende periode på
tre år. Kommunen skal som led i vurderingen
iværksætte en tilknytningsvurdering, som
foretages af en autoriseret psykolog.
Der skal arbejdes systematisk mod at skabe en
god relation til de forældre, der har mistet retten
til at have børnene boende, men kan varetage en
positiv forældrerolle. Det kan være ved at tage
del i barnets fritidsaktiviteter eller lignende. Det
tydeliggøres i lovgivningen, at kommunerne skal
vurdere, hvilken rolle forældrene kan spille for
barnet, og at de skal understøtte, at forældre kan
spille en positiv rolle i børnenes liv, uanset at der
er tale om en permanent anbringelse af barnet.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0017.png
BØRNENE FØRST
17
10. Flere børn og unge skal anbringes hos
voksne, de kender og stoler på
11. Alle børn og unge anbragt på en institution
skal have en venskabsfamilie
Alle mennesker har brug for nogen, som holder af
én. Nogen, man kan regne med er der, når man har
behov for det.
Derfor vil regeringen give alle børn og unge anbragt
på en institution mulighed for at opleve, hvad det vil
sige at være del af en helt almindelig familie.
Anbragte børn på
døgninstitutioner
er mere ensomme
Regler må ikke stå i vejen for, at et barn eller en
ung, der har brug for et nyt hjem, kan komme til at
bo hos voksne, de allerede kender og stoler på. Det
kan være hos voksne i deres netværk eller en ven-
skabsfamilie, som de har en tæt personlig kontakt
til, og som ønsker at være en ny familie for barnet.
Regeringen foreslår:
Næsten hvert fjerde barn,
der er anbragt på en døgn-
institution, føler sig ofte
eller meget ofte ensom.
Regeringen foreslår:
•
At alle børn og unge anbragt på en institution
skal have ret til et tilbud om en venskabsfami-
lie, som de selv vælger. Kommunerne får pligt
til at sørge for dette tilbud til alle anbragte børn
og unge på en institution, der ønsker det og er i
stand til det.
Kommunen skal understøtte barnets varige
relationer ved at bruge foreningslivet. Gennem
foreningslivet kan familier åbne deres hjem for
et barn, der har brug for ekstra støtte, omsorg
og kærlighed.
Ligeledes skal den eksisterende ordning med
støttepersoner til alle børn, der er anbragt uden
for hjemmet forbedres med et forstærket fokus
på civilsamfundets inddragelse.
•
Kilde: Rambøll: Anbragte
børn og unges trivsel 2018.
Udvidelse af mulighederne for at blive net-
værksplejefamilie, så barnet eller den unge kan
blive anbragt hos fx sin venskabsfamilie eller
andre, som barnet eller den unge har en tæt
personlig eller familiemæssig tilknytning til.
•
•
En del af et familieliv
Case
Da Lærke var 16 år, boede hun på en døgninstitution. Hun manglede tætte relationer, kæmpede
med angst og havde et hashmisbrug. Gennem organisationen Mentorbarn fik hun tæt kontakt
med en familie, hvor voksne og jævnaldrende børn var med til at give hende en ny ballast i livet:
”Jeg havde et sted, hvor jeg kunne komme og spise med, når familien var samlet. Det var 24 timer
i døgnet, hvor jeg blev mindet om, at der var nogen, der ville mig. Nu havde jeg en eller anden form
for familie. Det var et mega godt match. De troede på mig. De motiverede mig til at udvikle mig.
Jeg overnatter nogle gange derude. I begyndelsen var det grænseoverskridende. Nu føler jeg vir-
kelig, jeg er hjemme. Jeg ligger nu på sofaen og hygger. Før dem lavede jeg ikke ret meget. Var mest
på mit eget værelse. De har hjulpet mig rigtig meget med min angst. Før turde jeg fx ikke sove andre
steder end i min egen seng”.
Kilde: ’Mentorbarn – relationer for livet’.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0018.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0019.png
BØRNENE FØRST
19
Færre skift
og mere
stabilitet
Initiativer:
•
•
•
•
Færre skift ved anbringelse af de helt små
Ret til second opinion ved skift
Børn skal have ret til at anmode om
permanent anbringelse
Færre forskellige myndighedspersoner
i barnets liv
12. Færre skift ved anbringelse af de helt små
De første år af et barns liv har afgørende betydning
for, hvordan det former sig som menneske. For hver
gang et lille barn skifter familie, koster det dyrt
for barnets evne til at knytte sig til og have tillid til
andre. Derfor skal vi undgå unødige skift og sikre et
bedre match fra start.
Et anbragt barn har mange usikre faktorer i sit liv.
Et af de mest omvæltende er, når deres hjem skifter,
eller de voksne omkring barnet skiftes ud.
Alt for mange anbragte børn oplever mange skift i
deres barndom. Måske først den ene plejefamilie.
Så hjemgivelse til de biologiske forældre. Det går
ikke alligevel. Så en ny plejefamilie, da den første
i mellemtiden har fået et nyt plejebarn. For hvert
skift bliver det sværere at knytte sig til endnu
en ny familie. Og for hvert skift er der også ofte
skift af skole og skolepauser. Nye lærere og nye
klassekammerater.
Regeringen vil skabe langt mere kontinuitet og
stabilitet i anbragte børn og unges liv. De skal have
lov til at slå rod, så de kan vokse som mennesker. De
skal have en langt mere stabil opvækst. Børn skal
ikke være kastebolde.
Regeringen foreslår:
•
Mulighed for at træffe afgørelse om, at et barn
skal have en ny familie, før barnet er født. Det
betyder, at anbringelsen kan planlægges i god
tid frem for akut fra fødegangen. Ligesom der
er ordentlig tid til at finde den rigtige plejefami-
lie til barnet, så barnet kan få en tryg og stabil
start på livet, og barnet undgår unødige skift.
Fast-track-ordning for godkendelse af pleje-
familier, hvor Socialtilsynet kan opprioritere
godkendelse af familier, når det er nødvendigt
at anbringe et barn akut i en plejefamilie, der
ikke er godkendt. I dag gælder det, at hvis ple-
jefamilien ikke er godkendt inden for 2 x 3 uger,
kan barnet ikke blive boende.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0020.png
20
BØRNENE FØRST
Mange anbragte
spædbørn
oplever skift
Omkring hvert fjerde anbragte spædbarn (24 pct.)
har skiftet anbringelsessted en eller flere gange,
når de fylder fem år.
Kilde: SIM: Kort Fortalt - Anbringelser af spædbørn. 2020.
13. Ret til second opinion ved skift
Vi skal sørge for, at alle skift i udgangspunktet altid
skal være til barnets bedste. Derfor vil vi styrke
anbragte børns retssikkerhed ved at give dem ret til
en second opinion, så de får mere at skulle have sagt
i deres egen sag.
Regeringen foreslår:
•
Ret for anbragte børn over 10 år til at få en
second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kom-
munen mod barnets vilje beslutter, at barnet
skal skifte anbringelsessted eller hjemgives.
Der gælder samtidig opsættende virkning, så
barnet kan blive boende, hvor det er, mens
Ankestyrelsen behandler sagen.
Når barnet er under 10 år gammelt, får plejefa-
milier, barnets støtteperson og venskabsfamilie
ret til som barnets ”advokat” at få en second
opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen
beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted
eller hjemgives.
•
Figur
Proces med
second opinion
Afgørelse i kommunen
om skift/hjemgivelse
Second opinion hos
Ankestyrelsen
under 10 år
over 10 år
Plejefamilie/
støtteperson/venskabsfamilie
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0021.png
BØRNENE FØRST
21
Halvdelen af de
anbragte skifter
anbringelsessted
Blandt de anbragte i 11-17-årsalderen har ca. halvdelen skiftet anbringelsessted
mindst én gang. Omkring hver femte har boet to eller flere forskellige steder.
Selvom mange anbragte børn ifølge trivselsundersøgelser føler sig trygge i deres
nye hjem, svigter vi børnene, hver gang et skift er nødvendigt.
Kilder: VIVE: Anbragte børn og unges trivsel. 2014. & Rambøll: Anbragte børn og unges trivsel. 2018.
14. Børn skal have ret til at anmode om en
permanent anbringelse
Hvis et barn har boet hos fx en plejefamilie i tre år
eller mere og har slået rod der, skal barnet have ret
til at anmode kommunen om at blive boende dér.
15. Færre forskellige myndighedspersoner i
barnets liv
Alt for mange udsatte børn efterlades med ansva-
ret for at skabe sammenhæng i deres eget liv
og sag, når sagsbehandleren ofte skiftes ud. Vi
skal sikre mere kontinuitet for børnene og færre
sagsbehandlerskift.
Regeringen foreslår:
•
Ret for børn over 10 år, som har været anbragt
i 3 år, til selv at anmode om at være anbragt
barndommen ud i en permanent anbringelse.
Regeringen foreslår:
•
Nyt princip i Barnets Lov om færrest mulige
voksne (myndigheds)personer omkring barnet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0022.png
22
BØRNENE FØRST
Barnets Lov –
Flere rettigheder
til børnene
Regeringen vil udforme en Barnets Lov, som aner-
kender børn i deres egen ret og som selvstændige
individer med egen stemme. Reglerne skal være
til for barnets skyld og ikke for forældrenes eller
myndighedernes.
Barnets rettigheder skal styrkes. Reglerne skal
sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er
styrende både i udredningen af barnets behov,
indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling.
Uanset alder.
Barnets Lov skal sikre, at det aldrig bliver barnets
ansvar selv at løse udfordringerne. Den pligt påhvi-
ler de voksne omkring barnet. Al stigmatiserende
sprogbrug skal luges ud af loven. Så børn aldrig får
det indtryk, at de er et problem, der skal løses.
Med Barnets Lov samles reglerne om støtte og
hjælp til socialt udsatte børn og unge ét sted. Så
lovgivningen bliver mere overskuelig – for barnet,
familien og sagsbehandleren.
I tråd med regeringens nærhedsreform skal Barnets
Lov give større nærhed og kvalitet i indsatsen for
de børn, der har det sværest. Det faglige skøn hos
dygtige medarbejdere skal veje tungere, og der skal
i højere grad tages udgangspunkt i det enkelte barns
ønsker og behov.
Barnets Lov er for de udsatte børn og familier:
Der er substantiel forskel på at anbringe et barn på baggrund af omsorgssvigt i familien og at
anbringe et barn på grund af et handicap, og det skal terminologien også afspejle.
Derfor skal vi sikre en tydelig skelnen i lovgivningen og i terminologien, så støttebehovet og indsatsen
står klart for barnet, forældrene og omverdenen.
Barnets Lov skal gælde socialt udsatte børn og forældre, der har brug for hjælp på grund af
manglende forældrekompetencer eller andre sociale problemer hos forældrene eller barnet.
Familier, der alene har behov for hjælp pga. en funktionsnedsættelse hos barnet eller forældrene, skal
naturligvis også have den rette indsats. Men rammerne for hjælpen til disse familier skal fortsat være
i serviceloven. Forandringen af lovgivningen skal ske i tæt dialog med handicaporganisationerne.
En ny rapport fra Ankestyrelsen (2020) om 'Anbringelser uden samtykke af børn og unge med
funktionsnedsættelse' sætter fokus på, at det ofte er en svær beslutning for forældre til børn
med funktionsnedsættelser at give samtykke til en anbringelse. Det kan blandt andet skyldes
signalværdien over for familiens omverden.
I samarbejde med handicaporganisationerne vil regeringen se nærmere på terminologien,
så det bliver mindre stigmatiserende. Et begreb som ”anbringelse” kan ændres til eksempelvis
”handicapkompenserende boligløsning” og lignende.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0023.png
BØRNENE FØRST
23
Opgør med stigmatiserende sprogbrug:
Et eksempel på stigmatiserende sprogbrug er brugen af begrebet "aflastningsfamilie" –
underforstået at barnet er en belastning. Det er ikke et rimeligt indtryk at give barnet.
I Barnets Lov vil vi vende sproget til børnenes fordel.
Nye og styrkede rettigheder
i Barnets Lov:
16. Barnets ønsker skal i centrum for
beslutningerne
Når børnenes interesser står i modsætning til de
biologiske forældres, står barnet i dag alt for alene
og sårbart i sin egen sag. Det skal vi ændre.
17. Ret til at sige nej til samvær
Når et anbragt barn skal se sine biologiske forældre,
skal det være, fordi barnet ønsker det. Det skal
foregå på en måde, hvor barnet er trygt og har den
støtte, barnet har brug for.
Regeringen foreslår:
•
Barnet får selvstændig partsstatus, fra barnet
fylder 10 år, og får dermed ret til at klage over
en afgørelse i egen sag.
Det indskærpes i loven, at barnets ret til at
bede om hjælp omfatter en ret for barnet til at
bede om at bo et andet sted end hjemme hos de
biologiske forældre.
Der sikres færre konflikter i barnets hverdag
ved at klargøre i lovgivningen, hvornår barnet
selv eller fx sagsbehandleren, plejefamilien,
anbringelsesstedet eller de biologiske forældre
kan træffe afgørelse eller beslutning om for-
hold for barnet under en anbringelse.
Børn og unge, der oplever misbrug hos foræl-
drene i hjemmet, skal, fra de er 12 år, kunne
modtage psykologbehandling i regi af en privat
organisation, uden at dette kræver forældre-
nes forudgående samtykke eller inddragelse
af kommunen.
Regeringen foreslår:
•
Barnet får mulighed for at sige nej til samvær med
forældre og netværk i en kortere eller længere
periode.*
Barnet får ret til at få en selvvalgt støtteperson
med til samvær med forældre eller netværk.*
Barnet skal have ret til at vælge rammerne og
stedet for et samvær med forældre eller netværk.*
•
•
•
•
* Der vil være tilfælde, hvor barnet vurderes ikke
at have en alder eller modenhed m.v. til selv at
begrænse samværet, vælge støttepersonen eller
vælge rammer for samvær, og i de tilfælde skal
barnet naturligvis have støtte til valget.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0024.png
24
BØRNENE FØRST
Betydning af
partstatus
Med en partstatus får barnet ret til at klage over afgørelser, fra det fylder
10 år. Det gælder både i sager om frivillige foranstaltninger og i sager om
tvangsmæssige foranstaltninger. Det vil sige, at retten til at klage både
omfatter de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
fx forebyggende støtte og hjælp i hjemmet, og når kommunalbestyrelsen
eller børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om anbringelse af barnet
uden for hjemmet.
For sager, der skal behandles i børn og unge-udvalget, betyder det endvidere,
at barnet fra det 10. år får ret til gratis advokatbistand, og inden der træffes
afgørelse i sagen, skal kommunen gøre barnet bekendt med retten til efter
forvaltningsloven at se sagens akter og udtale sig om sagen.
18. Børn skal have ret til stabilitet
Hvis et anbragt barn er faldet godt til i trygge, sta-
bile og omsorgsfulde omgivelser, kan en hjemgivelse
være en meget indgribende omvæltning i barnets
daglige liv. Derfor skal barnets rettigheder til stabi-
litet styrkes.
19. Alle børn skal kende deres rettigheder
Et stigende antal børn synes, at det er i orden, at
forældre slår og bruger vold som en del af opdragel-
sen. Børn, der vokser op i hjem med vold, misbrug og
omsorgssvigt ved ofte ikke, at det kan være anderle-
des, og at de har ret til at blive beskyttet mod det.
Regeringen foreslår:
•
Som led i vurderingen af om et barn skal hjem-
gives, skal det indgå, om hjemgivelsen vil være
til barnets bedste, og om det sikrer god trivsel
og udvikling for barnet.
Barnet får klageadgang over en afgørelse om
at hjemgive barnet til forældrene, jf. initiativ
nr. 13 om second opinion.
Et barn på 10 år og derover, som har været
anbragt i 3 år, får ret til at anmode om at være
anbragt barndommen ud, jf. initiativ 14 om
permanente anbringelser.
Regeringen foreslår:
•
En rettighedskanon i folkeskolen skal sikre, at
børn igennem deres skoletid undervises i cen-
trale tekster om børnerettigheder, der under-
støtter rettighedsundervisningen i folkeskolen.
•
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0025.png
BØRNENE FØRST
25
Flere børn
mener, at fysisk
afstraffelse er i
orden
8%
3%
2014
2019
En undersøgelse fra UNICEF og Institut for Menneskerettigheder viser, at 8 pct. af de adspurgte
børn mener, at fysisk afstraffelse er i orden. I 2014 var det kun 3 pct., der mente, at forældre må
bruge fysisk afstraffelse.
Kilder: UNICEF & IMR: Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen. 2019.
20. Børns stemme skal fylde mere
Heldigvis har de fleste børn travlt med at være
børn og ikke se Deadline, læse avis og blande sig i
samfundsdebatten. Derfor har vi et særligt politisk
ansvar for at sikre, at børnenes stemmer bliver hørt
og får mere plads.
21. Mere retfærdighed for børn udsat for en
forbrydelse
Børn udsat for en forbrydelse skal opleve mere
retfærdighed. Straffen og sanktionerne for over-
greb og vold mod børn i hjemmet skal i højere grad
afspejle forbrydelsens alvor.
Regeringen foreslår:
•
Børnenes egne stemmer skal styrkes gennem
et nyt fast børne- og unge-panel i Børnerådet
og en nytænkning af Børnerådets sammen-
sætning og opgaver. I Børnerådet skal der
sikres repræsentation fra De Anbragtes Vilkår,
Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fælles-
råd (DUF) og arbejdes med inddragelse af børn
mere bredt.
Regeringen foreslår:
•
En treårig karantæneperiode, hvor personer,
der har begået overgreb mod børn, højst vil
kunne modtage kontanthjælp og visse andre
ydelser på et lavere niveau efter udstået straf.
At skærpe straffen for overtrædelse af straffe-
lovens bestemmelser om vold og grov vold/mis-
handling med 1/3 i forhold til i dag, hvis over-
trædelsen er begået mod et barn af en person i
eller nært knyttet til barnets husstand.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0026.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0027.png
BØRNENE FØRST
27
Opgør med
omsorgssvigt
i familier med
ikke-vestlig
baggrund
Initiativer:
•
•
•
•
•
Straf til fri- og privatskoler, der ikke overholder
den skærpede underretningspligt
Styrket fokus på underretninger om børn
med ikke-vestlig baggrund
Bedre beskyttelse af børn mod negativ social
kontrol og ekstremisme
Hårdere sanktion over for forældrene, når
børn sendes på genopdragelsesrejse
Flere grove straffelovsovertrædelser skal
føre til udelukkelse fra tidsubegrænset
opholdstilladelse
Forældrepålæg om deltagelse i
kommunale kurser
Rettighedsskoler for børn i ghettoområder
– revselsesretten. Mange af dem, der er kommet
hertil som flygtninge eller indvandrere, kommer
fra kulturer med et anderledes børnesyn og andre
opdragelsesnormer. Lige som mange kommer fra
lande, hvor opdragelsesvold ikke er forbudt som
herhjemme.
Opdragelsesvold, negativ social kontrol og foræl-
dede æresbegreber hører ingen steder hjemme i det
danske samfund. Vi står vagt om de danske værdier
om frihed og ligeværdighed, lige som vi værner om
helt grundlæggende børnerettigheder. Derfor skal
vi beskytte børn bedre mod negativ social kontrol
og gøre op med berøringsangsten. Og forældre, der
sender deres døtre og sønner på genopdragelses-
rejse eller udsætter dem for negativ social kontrol,
skal mærke en hårdere konsekvens.
Alle forældre og børn skal kende forældrenes
ansvar og børns rettigheder her i Danmark. De skal
kende vores værdier og børnesyn, hvor børn og
unge har ret til medbestemmelse og frihed. Så barn-
dommen kan være tryg for alle børn.
•
•
Berøringsangst over for hjem, hvor der gælder
andre normer og kulturer end de danske, må ikke
stå i vejen for, at alle børn – uanset etnisk baggrund
– kan vokse op i et trygt og kærligt hjem.
I Danmark er det 23 år siden, vi afskaffede
forældrenes ret til at slå deres egne børn
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0028.png
28
BØRNENE FØRST
Børn fra familier
med anden
etnisk baggrund
end dansk er
blandt de mest
udsatte, når det
kommer til grov
vold i hjemmet.
Grov vold i hjemmet
15%
af børn med anden etnisk baggrund fortæller i en stikprøve, at de
har været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for 9 pct. af børn med
etnisk dansk baggrund.
Flere underretninger – færre anbringelser
Til trods for, at der er relativt flere underretninger på 0-5-årige børn med
ikke-vestlig herkomst ift. børn af etnisk dansk herkomst, anbringes 0-5-årige
børn med ikke-vestlig herkomst sjældnere end etnisk danske børn.
Kilder: Børnerådet: Fysisk og psykisk vold er stadig en del af mange børns hverdag. 2016. & SIM: VPA – Underretninger opdelt på herkomst &
VPA - Fra underretning til social indsats. 2020.
Indsatsområder
Figur
Initiativ
38.
Forældrepålæg om deltagelse i kommunale kurser.
Nye forslag
til indsatser
for børn i
ikke-vestlige
familier
Forebyggelse
39.
Rettighedsskoler for børn i ghettoområder.
Opsporing
33.
Straf til ansatte på fri- og privatskoler, der ikke
overholder den skærpede underretningspligt.
34.
Styrket fokus på underretninger om børn med
ikke-vestlig baggrund.
Hjælp og beskyttelse
35.
Bedre beskyttelse af børn mod negativ social kontrol
og ekstremisme.
36.
Hårdere sanktioner over for forældrene, når børn sendes på
genopdragelsesrejse.
Hårdere sanktioner
37. Hårdere sanktioner over for herboende udlændinge, der
udøver negativ social kontrol.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0029.png
BØRNENE FØRST
29
22. Straf til ansatte på fri- og privatskoler,
der ikke overholder den skærpede
underretningspligt
Det er bekymrende, at ansatte på fri- og privatsko-
ler underretter langt mindre end folkeskolen om
bekymringer for et barn eller en ung. De manglende
underretninger kan betyde, at der er børn, som ikke
får den hjælp fra fællesskabet, de har brug for.
Regeringen foreslår:
•
Ansatte på frie og private grundskoler, efter-
skoler og frie fagskoler, der ikke overholder
den skærpede underretningspligt, skal kunne
straffes på lige fod med ansatte på landets
folkeskoler.
Fri- og privatskoler, der har bemærkelsesvær-
digt få eller ingen underretninger, skal have
en særlig opmærksomhed med en indikator
for underretninger, som kan indgå i det tilba-
gevendende risikobaserede tilsyn med fri- og
privatskolernes overholdelse af frihed- og
folkestyrekravet.
•
Manglende
underretninger
fra fri- og
privatskoler
Ifølge en undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder
underrettes der typisk halvt så ofte fra fri- og privatskoler i sammen-
ligning med gennemsnittet for folkeskolen. Særligt på friskoler med
muslimske værdier underrettes der relativt sjældent.
Kilde: IMR. Underretninger om børns mistrivsel – fokus på friskoler med muslimske værdier. 2019.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0030.png
30
BØRNENE FØRST
23. Styrket fokus på underretninger om børn
med ikke-vestlig baggrund
Der underrettes markant oftere om børn med
ikke-vestlig baggrund end om etnisk danske børn.
Alligevel iværksættes der færre anbringelser for
0-5-årige børn med ikke-vestlig baggrund end for
etnisk danske børn.
Det tyder på berøringsangst over for omsorgssvigt
i familier med ikke-vestlig baggrund.
24. Bedre beskyttelse af børn mod negativ social
kontrol og ekstremisme
Ingen børn og unge i Danmark skal udsættes for
negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter
eller ekstremisme.
Derfor skal kommunerne rustes bedre til at opdage
og hjælpe børn og unge, der udsættes for negativ
social kontrol, æresrelateret vold og konflikt eller
ekstremisme.
Regeringen foreslår:
•
En analyse af underretninger i familier med
ikke-vestlig baggrund. Analysen skal blandt
andet afdække, hvordan det kan være, at der
er markant flere underretninger på børn med
ikke-vestlig baggrund, men færre anbringelser
og andre sociale indsatser.
Et udgående indsatsteam skal støtte og rådgive
kommuner med mange underretninger om
børn med ikke-vestlig baggrund i håndteringen
heraf. Det udgående team etableres i samar-
bejde mellem Socialstyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration
(SIRI) og Ankestyrelsen.
Regeringen foreslår:
•
Krav om, at alle kommuner skal have et bered-
skab for, hvordan man forebygger, opdager og
håndterer ekstremisme, negativ social kontrol
og æresrelaterede konflikter og overgreb mod
børn og unge.
Kommunen skal i alle sager om æresrelaterede
konflikter og overgreb foretage en risikovurde-
ring af, om barnet eller den unge har behov for
særlig beskyttelse, så fx udredningen af barnets/
dens unges behov for hjælp skal ske, uden foræl-
drene inddrages.
Det tydeliggøres at unge, der har været tvangs-
anbragt på grund af en æresrelateret konflikt,
lige som andre tvangsanbragte unge skal tilbydes
en kontaktperson eller lign. støtteforanstaltnin-
ger, som kan støtte dem i overgangen til en selv-
stændig voksentilværelse.
Styrket faglig rådgivning til kommunerne. Social-
styrelsen og SIRI udarbejder i fællesskab faglige
vejledninger til kommunernes indsats for at
beskytte børn og unge mod negativ social kon-
trol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.
•
•
•
•
Børn skal beskyttes bedre mod ekstremisme og radikalisering
Regeringen vil beskytte børn bedre mod ekstremisme og radikalisering. Hvis ekstremistiske og
radikaliserede forældre ønsker at vende deres børn mod Danmark, skal vi gribe ind.
Derfor har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg om beskyttelse af børn mod ekstremisme
og radikalisering. Udvalget er ved at lægge sidste hånd på arbejdet med en række anbefalinger,
der skal sikre, at børn og unge ikke vokser op i hjem præget af radikalisering eller ekstremisme.
Regeringen vil i videst muligt omfang indarbejde udvalgets kommende anbefalinger til beskyttelse
af børn mod radikalisering og ekstremisme i lovgivningen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0031.png
BØRNENE FØRST
31
25. Hårdere sanktion over for forældrene, når
børn sendes på genopdragelsesrejse
Det skal have en mere tydelig konsekvens, hvis en
herboende forælder eller dennes ægtefælle/samle-
ver er idømt frihedsstraf for at have sendt sit barn
på genopdragelsesrejse.
27. Forældrepålæg om deltagelse i
kommunale kurser
Der må ikke herske tvivl om forældres pligter og
ansvar over for deres børn i Danmark. Lige som alle
skal kende til børns rettigheder og lovfæstede ret til
at vokse op uden at blive slået af deres forældre.
Regeringen foreslår:
•
Herboende udlændinge, der er idømt friheds-
straf for at sende sit barn på genopdragelses-
rejse, udelukkes som udgangspunkt fra fami-
liesammenføring med et barn i 10 år. Det er
en udvidelse af de gældende karensregler for
familiesammenføring med børn.
Regeringen foreslår:
•
Det indskærpes, at kommunerne skal give et
forældrepålæg, hvilket fx kan være krav om
deltagelse i et forældrekursus, hvis et barn eller
en ungs udvikling er i fare, fordi forældrene ikke
lever op til deres forældreansvar.
SIRI yder rådgivning til kommunerne om brug
af forældrekurser og familiebehandlingstilbud
i forhold til målgruppen af udsatte familier, der
befinder sig i krydsfeltet mellem social udsat-
hed og manglende integration, så eksisterende
sociale indsatser også kommer disse børn og
unge til gavn.
•
26. Flere grove straffelovsovertrædelser
skal føre til udelukkelse fra tidsubegrænset
opholdstilladelse
Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse
skal skærpes for udlændinge, der overtræder visse
grove bestemmelser i straffeloven over for bl.a.
børn, der vokser op i Danmark.
28. Rettighedsskoler for børn i ghettoområder
Alle børn skal kende deres rettigheder og ikke mindst
deres lovfæstede ret til ikke at blive slået af deres
forældre. Mange børn med ikke-vestlig baggrund
vokser op i familier, hvor der gælder andre opdragel-
sesnormer end de danske. Det er vigtigt, at alle børn
kender til vores værdier og børnesyn.
Regeringen foreslår:
•
Herboende udlændinge, der straffes med
mindst 60 dages ubetinget fængsel for over-
trædelse af straffelovens bestemmelser om
børnebortførelser, genopdragelsesrejser,
tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindre-
årige og tildækningstvang, skal udelukkes fra
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Regeringen foreslår:
•
Unicefs Rettighedsskoler etableres i nærheden
af de 15 boligområder, der aktuelt er på regerin-
gens ghettoliste for 2020, så børnene fra ghet-
toområderne får kendskab til og forståelse for
deres rettigheder.
Der afsættes øremærkede midler til at dække
skolernes egenbetaling i de første 3 år, mens
konceptet forankres. Det vil være frivilligt for
skolerne, om de ønsker at indgå et samarbejde
med UNICEF om at blive rettighedsskole.
•
UNICEFs Rettighedsskoler
er et færdigudviklet koncept hos UNICEF – FN’s børneorganisation –
med undervisningsforløb til elever i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. På
et år kan en skole blive certificeret til at være en UNICEF Rettighedsskole, der baserer sig på FN’s
Børnekonvention. Rettighedsskolerne gør børns rettigheder til virkelighed gennem daglig brug,
aktiv børnedeltagelse i rettighedsråd m.m., så alle skolens børn kender til og har forståelse for deres
rettigheder. Der findes i dag 52 rettighedsskoler i Danmark og 2 i Grønland.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0032.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0033.png
BØRNENE FØRST
33
Bedre kvalitet i
anbringelser og
sagsbehandling
Initiativer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Stærkere plejefamilier – reform af
plejefamilieområdet
Forbud mod at tjene penge på udsatte børn
og styrket socialtilsyn
Udredning og hjælp til børn udsat for
overgreb og vold
Behandling til børn i familier med misbrug
Ekstra hjælp til kommuner med mange
børnesager
Flere familiehuse skal give udsatte forældre
bedre støtte i forældrerollen
Nytænkning af handleplaner
Undersøgelse af muligheden for en
børnerådgiveruddannelse
Partnerskab om bedre sagsbehandling
og underretning
Samspil med fondslivet
Vi skylder de udsatte børn at tage os bedre af dem,
når de bliver anbragt uden for hjemmet. Ellers er
det et dobbelt svigt.
Vi skal løfte kvaliteten på anbringelsesstederne
og sørge for, at de velfærdskroner, vi bruger på
området, kommer de anbragte børn til gavn, og at
overskud geninvesteres i bedre kvalitet frem for
at ende som profit til private ejere.
Kvalitet i anbringelsen er, når der er voksne, som
forstår ens behov og kan støtte en i hverdagen.
Derfor skal vi skabe bedre forhold og bedre støtte
til plejefamilier. Kvalitet betyder, at barnet bliver set
og hørt, og at der bliver handlet hurtigt og konse-
kvent, når et barn bliver udsat for overgreb og vold.
Vi skal styrke kvaliteten af sagsbehandlingen, så
anbragte børn og unge oplever, at deres mening,
håb og drømme bæres med ind i sagsbehandlingen.
Ligesom de skal opleve færre forskellige og mere
nærværende sagsbehandlere, som man kan få fat i,
når alting brænder på.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0034.png
34
BØRNENE FØRST
Figur
Typer af
anbringelsessteder:
Plejefamilie
Kvalitetsløft af
anbringelses-
steder
Kvalitetsløft:
Plejefamiliereform
Mange skift i
sagsbehandlere
Blandt udsatte børn og unge
har næsten hver tredje haft
tre eller flere sagsbehandle-
re i løbet af de seneste to år.
Op mod en tredjedel
29. Stærkere plejefamilier – reform af
plejefamilieområdet
Når vi anbringer et barn i en plejefamilie, skal kva-
liteten være i orden, og plejefamilierne skal være
klædt godt på til den opgave, det er at tage vare
på et omsorgssvigtet barn. Mange plejefamilier
efterspørger forbedrede vilkår og styrket rådgiv-
ning. Det er afgørende, hvis vi skal fastholde og
rekruttere nye plejefamilier, så flere anbragte
børn kan få et nyt hjem hos en plejefamilie.
Regeringen foreslår:
•
En reform af plejefamilieområdet, der skal
forbedre vilkårene for plejefamilier, så flere
får lyst til at blive eller fortsætte med at være
plejefamilie. Reformen skal også sikre, at ple-
jeforældrene føler sig støttet i opgaven og ikke
oplever at stå alene med deres udfordringer, se
nedenfor i ”En reform af plejefamilieområdet".
En national samfundskampagne, der skal få
flere til at blive plejefamilie, adoptivfamilie
eller venskabsfamilie for et anbragt barn.
Kampagnen skal oplyse om de forskellige
muligheder, der er for at hjælpe og gøre en
forskel for et anbragt barn.
30%
synes, at de har svært ved at
få fat på deres sagsbehand-
ler, når de har behov for det.
Kilde: VIVE: Udsatte unges
inddragelse i kommunernes
sagsbehandling. 2020.
•
En reform af plejefamilieområdet
Gode plejefamilier er helt afgørende for, at anbragte børn og unge kan få en tryg og kærlig familie.
Ligesom vi har brug for, at flere vil påtage sig opgaven som plejefamilie, når flere børn anbringes tidligere.
En reform af plejefamilieområdet skal derfor sikre bedre vilkår og støtte til plejeforældre. Regeringen
lægger op til følgende mål og fokusområder for reformen:
-
-
-
-
En ny organisering af plejefamilieområdet i regionalt placerede mellem-
kommunale plejefamiliecentre, der er fagligt dedikeret til plejefamilierne
Ensartet landsdækkende aflønningsmodel for alle plejefamilier
Mulighed for pensionsordning ved omlægning af eksisterende vederlag
Mulighed for vejledning og støtte, når plejefamilierne har behov for det, herunder
fx udvidede åbningstider og adgang til telefonisk faglig rådgivning i de mellem-
kommunale plejefamiliecentre
Parallelt med en reform på plejefamilieområdet vil de relevante ressortministerier afdække muligheder
for, at plejeforældre eller andre primære voksne omkring et anbragt barn kan få adgang til fx Aula og
eventuelt andre relevante platforme. Det skal være enkelt for en plejefamilie at varetage ansvaret for
plejebarnets digitale informationer.
Et godt læringsmiljø, hvor barnet bor, er et afgørende element i forhold til at styrke anbragte børn og
unges læring. Derfor skal alle plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder understøtte anbragte
børns læring, og dét skal indgå i Socialtilsynets kvalitetsvurdering af anbringelsesstederne.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0035.png
BØRNENE FØRST
35
Tiltag
Tiltag der allerede er i aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024: Længerevarende efteruddannelse til
plejefamilier
Professionshøjskolernes Uddannelse til Plejefamilier (PUP) tilbyder plejeforældre et længere
uddannelsesforløb, hvor der er mulighed for fordybelse, bearbejdning og afprøvning af viden.
Plejefamilier løfter et stort ansvar for udsatte børn og unge, og der kan i plejeopgaven ligge
mange komplekse problemstillinger.
For at plejefamilier, der har et ønske om at gennemføre PUP-uddannelsen (fx med henblik på en
generel opkvalificering), har mulighed herfor, er aftaleparterne* enige om at afsætte midler til at
finansiere en række uddannelsespladser. Det skal gøre det muligt for plejeforældre at gennemføre
uddannelsen, uagtet om kommunen vurderer, at det er nødvendigt for den aktuelle anbringelse.
Der er afsat 16,6 mio. kr. til en ansøgningspulje til at finansiere en række uddannelsespladser til
PUP-uddannelsen i perioden 2022-2024.
* Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.
30. Forbud mod at tjene penge på udsatte børn
og styrket socialtilsyn
Hver gang der trækkes penge ud af private sociale
tilbud, er det penge, som i stedet kunne være blevet
brugt til at skabe bedre kvalitet for børnene, fx til
flere voksne eller kompetenceudvikling.
Indsatsen for de allermest udsatte børn og unge
skal altid være drevet af et ønske om at hjælpe og
gøre en positiv forskel i barnets liv, ikke et mål om
at tjene penge.
Samtidig skal vi styrke tilsynet med kvaliteten i
plejefamilier, døgninstitutioner og private opholds-
steder for anbragte børn og unge.
Regeringen foreslår:
•
Forbud mod profit på private opholdssteder
for anbragte børn og unge. Så et eventuelt
overskud geninvesteres i tilbuddet til gavn
for de børn og unge, som bor der.
En styrkelse af tilsynet med plejefamilier,
døgninstitutioner og opholdssteder for an-
bragte børn, så vi sikrer en ordentlig kvalitet,
og at velfærdskronerne ikke trækkes ud af til-
buddene på ulovlig vis, men bruges på børnene
som tiltænkt.
•
Tiltag der allerede er sat i gang: Evalueringen af det specialisede socialområde
Tiltag
Børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder skal have en indsats af høj kvalitet og på det
rette specialiseringsniveau. Regeringen mener, at der er brug for at styrke det specialiserede socia-
lområde og er i gang med at evaluere området. Evalueringen skal danne grundlag for en national
specialeplanlægning i relevant omfang med inspiration fra sundhedsområdet.
Der skal være de rette specialiserede tilbud, anbringelsessteder og indsatser af høj kvalitet, der
svarer til borgernes behov, så udsatte børn, unge og voksne med handicap eller andre særlige
behov får de bedste muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser.
Den ambition forudsætter mere viden på det specialiserede socialområde. I dag ved vi ikke nok om
de tilbud, der er på området, om kvaliteten i og effekten af indsatsen, og vi ved ikke, om de dækker
behovet.
Derfor udarbejdes der aktuelt en evaluering af det specialiserede socialområde, hvor der skabes et
nationalt overblik over målgrupper og tilbud på området. Med det overblik i hånden skal vi indrette
området sådan, at vi er sikre på, at alle, herunder udsatte børn og unge, får den bedst mulige støtte
til at leve et godt liv. Derfor skal det også sikres, at der er de rette kompetencer til stede på døgnin-
stitutioner og opholdssteder.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0036.png
36
BØRNENE FØRST
31. Udredning og hjælp til børn udsat for
overgreb og vold
32. Flere børn i familier med misbrug skal have
behandling
Når et barn eller ung vokser op med forældre, der
drikker for meget eller har et stofmisbrug, kaster
det lange skygger ind over barnet og den unges liv.
For det er voldsomt utrygt og angstfyldt at leve i et
hjem med druk og misbrug. De børn og unge skal
have bedre hjælp.
Børnehuse
Børn, der har oplevet vold eller seksuelle overgreb,
står i en ekstremt skrøbelig situation. I landets
børnehuse udredes barnets situation og behov for
støtte i trygge rammer for børnene. Men der er
store regionale forskelle på, i hvor stor udstræk-
ning kommunerne anvender børnehusene. Vi
skal sikre, at hjælpen til børn ikke er afhængig
af postnummer.
Børnehusene er fysiske
huse, som er placeret med
minimum ét i hver region.
Børnehusene skal sikre, at
børn og unge møder en ko-
ordineret indsats på tværs af
sektorer (sociale myndighe-
der, politi og sygehusvæsen)
om at undersøge barnet
i forbindelse med en sag
om fysisk vold og seksuelle
overgreb. Børnehusene skal
rent fysisk være en tryg
og børnevenlig ramme om
barnets forløb.
Årsstatistikken for børne-
husene (2019) viser, at der
er regionale og kommunale
forskelle i anvendelsen af
børnehusene.
Regeringen foreslår:
•
Når et barn kommer på krisecenter med den
ene forælder på grund af fysisk eller psykisk
vold i hjemmet, suspenderes den anden foræl-
ders ret til samvær med barnet, med mindre
det er bedst for barnet fortsat at have kontakt
med den anden forælder.
Når en forælder afbryder et ophold på et kri-
secenter og vender tilbage til et voldeligt miljø
med barnet, får kommunerne pligt til at udrede,
om barnet har behov for et nyt hjem eller
anden hjælp.
En årlig opfølgning på kommunernes brug af
børnehuse i sager med børn udsat for overgreb.
Regeringen foreslår:
•
Der afsættes årligt 25 mio. kr. til en øget ind-
sats, herunder at civilsamfundsorganisationer
kan udvide kapaciteten på eksisterende tilbud.
En evaluering skal sikre, at der er tilstrækkelig
kapacitet, og at prisen på tilbuddene står mål
med indsatsen og resultaterne. Målet er at
kunne sikre alle børn behandling.
•
•
•
Tiltag der allerede er sat i gang: 10-års plan for psykiatrien
Tiltag
Regeringen prioriterer børn og unge som mistrives eller har psykiske lidelser.
Psykiske lidelser er i dag den største sygdomsbyrde blandt børn og unge ml. 5 og 14 år. 44 pct. af
alle anbragte unge har fået en psykiatrisk diagnose som 19-årig mod 7 pct. af alle unge generelt.
For mange anbragte unge ender med akutte indlæggelser i psykiatrien.
Regeringen har igangsat udarbejdelsen af en 10-årsplan for psykiatrien, hvor et prioriteret spor i
planen er at se på indsatsen over for børn og unge.
33. Ekstra hjælp til kommuner med mange
børnesager
Postnummeret må ikke være afgørende for,
hvilken hjælp vi giver udsatte børn. Vi ved, at
nogle kommuner har en særligt stor andel af
udsatte børn. De kommuner vil regeringen give
en særlig håndsrækning.
Regeringen foreslår:
•
Der afsættes 19 mio. kr. særligt målrettet kom-
muner med mange udsatte børn for at støtte
dem i indfasning af reformen. Kommunerne
tilbydes økonomisk støtte og skræddersyet
rådgivning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0037.png
BØRNENE FØRST
37
34. Flere familiehuse skal give udsatte forældre
bedre støtte i forældrerollen
Forældre, der med den rette støtte og vejledning
kan blive gode forældre, skal have bedre hjælp.
Derfor vil vi udbrede familiehusene og deres støtte
og vejledning til sårbare småbørnsforældre og
kommende forældre, der er usikre og ikke selv har
gode rollemodeller at spejle sig i. Det gælder sær-
ligt de forældre, der selv har været anbragt, og som
mangler gode rollemodeller i forældreskabet. Det
mønster, hvor anbringelser går i arv i familien, skal
vi bryde.
35. Nytænkning af handleplaner
Alt for mange anbragte børn oplever i dag,
at den handleplan, der skulle støtte dem i deres
udvikling, bliver en fortælling om, hvor langt de
er fra at lykkes. Derfor skal handleplanen ”vendes
på hovedet”, så den i stedet for at fokusere på
barnet eller den unge som problemet tager
udgangspunkt i barnet eller den unges egne
ønsker og drømme for fremtiden.
Regeringen foreslår:
•
Familiehuse i op mod 35 kommuner over hele
landet, hvor sårbare forældre, fx forældre der
har været anbragt som barn/ung og andre
sårbare familier, kan få hjælp og støtte. Der
etableres en ansøgningspulje til etablering
eller udvidelse af familiehuse. Kommuner
med mange børnesager gives første prioritet.
I de nye familiehuse skal der være et særligt
fokus på at understøtte nye forældre, der selv
var anbragt som børn.
Regeringen vil sammen med KL følge op på
muligheden for at få familiehuse i hele landet.
Et udgående rådgivningsteam fra Socialsty-
relsen, der skal understøtte kommunernes
arbejde med familiehuse, brug af forældrekur-
ser og udvikling af forebyggende indsatser mv.
Regeringen foreslår:
•
Ny handleplan skal sikre bedre støtte, trivsel
og udvikling for barnet. Handleplanen skal
først og fremmest fokusere på, hvordan bar-
nets omgivende voksne vil støtte barnets
trivsel og udvikling.
•
•
•
Tiltag der allerede er gennemført: Et løft af den tidlige hjælp til psykisk mistrivsel hos børn
og unge – en styrket indsats i PPR
Tiltag
Med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der aftalt at prioritere udviklingen
og implementeringen af lettere behandlingstilbud i regi af PPR til børn og unge i psykisk mistrivsel, i
risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse.
Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet
har på den baggrund i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sundhedsstyrelsen,
Socialstyrelsen samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbejdet en række faglige
anbefalinger til implementering af lettere behandlingsindsatser i PPR.
Der er afsat over 100 mio. kr. til at udvikle og gennemføre indsatserne i kommunerne, der også vil mod-
tage implementeringsstøtte som led i indsatsen. Midlerne blev udmøntet i 2020.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0038.png
38
BØRNENE FØRST
36. Undersøgelse af muligheden for en
børnerådgiveruddannelse
Der er brug for at styrke de faglige hænder, der
bærer vores udsatte børn, så børnenes perspek-
tiv og inddragelsen af børnene kommer i højsæ-
det. Vejen derhen kan være etableringen af en
specialiseret børnerådgiveruddannelse, der
giver socialrådgivere autorisation til at arbejde
med børnesager.
37. Partnerskab om bedre sagsbehandling og
underretning
Udsatte og anbragte børn og unge skal opleve altid
at blive mødt af deres faste sagsbehandler og ikke
af skiftende medarbejdere fra kommunen. De skal
opleve en højere grad af inddragelse, stabilitet
og styrket retssikkerhed i behandlingen af deres
sager. Arbejdet med udsatte børn og unge skal
være et attraktivt arbejdsområde, der tiltrækker
og fastholder dygtige og erfarne medarbejdere.
Regeringen foreslår:
•
Mulighederne for en fagligt stærk børnerådgi-
veruddannelse undersøges for at løfte kvalite-
ten og sikre nærvær og øget stabilitet.
Uddannelsen skal opkvalificere børnefagligt
personale til arbejdet med udsatte børn og
unge. Uddannelsen kan også bidrage til at sikre
større stabilitet og mindske udskiftning blandt
personalet på området.
Regeringen foreslår:
•
Der nedsættes et partnerskab, der har til op-
gave at komme med forslag til, hvordan ram-
merne for sagsbehandlingen på børneområdet
i kommunerne styrkes.
Partnerskabets arbejde skal desuden under-
støtte princippet om færrest mulige myndig-
hedspersoner omkring barnet samt arbejdet
med at forbedre den tidlige opsporing og hånd-
teringen af underretninger.
Partnerskabet består af KL, Danske Profes-
sionshøjskoler, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), De anbragtes vilkår, Børne- og
Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiver-
forening og Social- og Ældreministeriet.
•
•
•
Tiltag der allerede er aftalt: Nationalt videnscenter for børneinddragelse og
udsatte børns liv
Tiltag
Børn inddrages i dag ikke tilstrækkeligt i deres egne sociale sager. Derfor er der behov for fokus
på og grundig viden om, hvordan børn inddrages i beslutninger om deres eget liv. Denne viden skal
forankres og bringes i spil i praksis, så det enkelte barn reelt inddrages i sin egen sag. Samtidig er
der brug for at skabe bedre overblik over den viden, der er om anbragte børn, sårbare unge og
deres familier.
I aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området 2021-2024 blev aftaleparterne* enige om at oprette et nationalt videnscenter for børne-
inddragelse og udsatte børns liv. Centeret skal have et stærkt fokus på at understøtte inddragelsen
af børn og unge i deres egne sager i praksis, så de oplever at blive hørt og taget alvorligt. Centeret
skal samtidig samle og formidle eksisterende viden og forskning om udsatte børn og familiers liv,
herunder viden om forebyggende indsatser og anbringelser.
Centeret forankres i VIVE og Socialstyrelsen i et tæt samarbejde med Børns Vilkår. Centeret
oprettes som udgangspunkt for en fireårig periode. Der er afsat i alt 39,7 mio. kr. til initiativet i
perioden 2021-2024.
* Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0039.png
BØRNENE FØRST
39
Børn lyttes
ikke til
Omkring 40 pct. blandt
udsatte børn og unge i
12-17-årsalderen svarer, at
de ikke har fået oplyst deres
rettigheder om at få indfly-
delse i egen sag.
Kilde: VIVE: Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling 2020.
38. Bedre samspil med fonde
Den bedste investering, vi som samfund kan gøre,
er i vores børn. Menneskeligt såvel som økonomisk.
For ofte sættes der først ind, når skaden er sket.
Der skal findes nye veje til at styrke sociale inves-
teringer i tidlige og forebyggende indsatser.
Regeringen foreslår:
•
Der nedsættes en tværministeriel taskforce,
der skal se nærmere på muligheder og bar-
rierer forbundet med at foretage sociale inve-
steringer i udsatte børn og unge for fonde,
m.fl. Foreningslivet og kommunerne skal
også inviteres med, da de spiller afgørende
roller i, hvad der potentielt kan investeres i
af gode løsninger.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0040.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0041.png
BØRNENE FØRST
41
Godt ind i
voksenlivet
Initiativer:
•
•
•
Nytænkning af efterværnsområdet
Forsøg med forlængede uddannelsesforløb
for anbragte unge på ungdomsuddannelser
Løft af kvaliteten på de interne skoler
Udgangspunktet skal være de unges egne ople-
velser af barrierer og drømme for fremtiden. I
dag snubler og falder alt for mange i dørtærsklen
mellem barndom og voksenliv.
Vi må ikke lade anbragte unge stå uden støtte fra
den ene dag til den anden. Samfundsfællesskabet
skal træde til og sikre den støtte, den unge har
brug for.
Der skal være stærke stabile relationer at trække
på, hvis der opstår problemer. Der skal stå nogen
i kulissen klar til at gribe den unge, hvis fortidens
mentale bagage overskygger nutidens gøremål.
Et træ, der ikke får lov at slå rod, vælter i stormen.
Derfor skal vi bære igennem, indtil den unge selv er
rodfæstet i voksenlivet.
Når vi som samfund først har taget ansvaret for et
barn eller en ung, må vi ikke give op eller give slip,
før den unge er godt undervejs ind i voksenlivet.
Vi skal granske hele efterværnsindsatsen, så vi
sikrer, at vi som samfund lever op til vores oprinde-
lige og helt grundlæggende intention bag anbringel-
sen: At skabe forudsætningerne for et godt liv for
barnet trods social uretfærdighed fra start.
Kontanthjælp
Børn, der har
været anbragt,
klarer sig
dårligere.
Unge, der har været anbragt som børn, er næsten
så ofte på kontanthjælp sammenlignet med ikke-anbragte
børn og unge.
5x
Ca.
så mange har en strafferetlig
dom sammenlignet med ikke-anbragte
børn og unge
Tidligere anbragt
5x
De er
så ofte i misbrugs-
behandling sammenlignet med
ikke-anbragte børn og unge.
7x
Hver
unge hjemløse har tidligere
været anbragt uden for hjemmet.
SIM: VPA - Tidligere anbragte som unge voksne 2020.
3.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0042.png
42
BØRNENE FØRST
39. Nytænkning af efterværnsområdet
Regeringen foreslår:
I dag tabes for mange anbragte unge i over-
gangen til voksenlivet. For få af de unge
får en ungdomsuddannelse, ligesom de er
overrepræsenteret i hjemløsestatistikkerne.
Derfor er der behov for radikalt at nytænke
efterværnsområdet. Vi må som samfund ikke slippe
det ansvar, vi har påtaget os, for tidligt. Målet er,
at de unge rodfæstes i voksenlivet med stærke
relationer, bolig og job eller uddannelse.
•
•
At udarbejde en grundig analyse af, hvordan
eksisterende midler bruges, inkl. inddragelse af
tidligere anbragtes gode og dårlige oplevelser
med efterværn. I forlængelse heraf udarbej-
des en faglig vurdering af, hvad der skal til af
ændringer, så de mest udsatte unge får en god
og tryg overgang til voksenlivet, hvor de ikke
overlades til sig selv.
Der følges op på analysen ved særskilte
politiske forhandlinger.
Om efterværn
i dag
•
•
•
•
6 ud af 10 unge (60 pct.), som har været anbragt eller har haft en fast kontaktperson op mod, at de fyldte
18 år, modtager efterværn fra kommunen, når de fylder 18 år.
Der er i dag ingen objektive kriterier for tildeling af efterværn: Ankestyrelsen har fastslået, at beslutnin-
gen skal bero på en vurdering af, om der er udsigt til en positiv udvikling for den unge frem mod det 23. år.
Der er betydelig kommunal variation i forhold til, hvor ofte anbragte unge får efterværn. I kommuner
hvor relativt flest unge får efterværn, modtager knap 80 pct. af de anbragte unge efterværn, når anbrin-
gelsen ophører som 18-årig, mens det blot er ca. 40 pct. i kommuner, hvor relativt færrest får efterværn.
Efterværn varer i gennemsnit omkring 2 år, men på tværs af de enkelte efterværnsmodtagere og på
tværs af kommuner er der betydelig forskel på varigheden. I enkelte kommuner varer efterværnsforløb
over 2,5 år i gennemsnit, mens efterværnsforløb i andre kommuner i gennemsnit varede under 1,5 år.
Kilder: Deloitte & Socialstyrelsen: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet – undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark 2017,
og Policylab Bikuben: En god overgang fra anbringelse til voksenlivet. 2020. SIM: Socialpolitisk Redegørelse 2020.
Der er unge,
der ikke får
den hjælp,
de behøver
42%
af efterværnsmodtagere mener ikke, at de har modtaget den støtte, de har behov for.
De anbragte unge, som ikke får efterværn, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmar-
kedet end de unge, der får efterværn. Derudover klarer unge med lange efterværnsforløb sig bedre end
unge med korte efterværnsforløb.
Kilder: Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet – undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark Socialstyrelsen 2017,
og SIM: SPR – Efterværn til anbragte unge. 2020.
40. Forsøg med forlængede uddannelsesforløb
for anbragte unge på ungdomsuddannelser
Sociale og psykiske problemstillinger kan gøre det
vanskeligt for anbragte unge at gennemføre en
ungdomsuddannelse i samme hastighed som deres
jævnaldrende. De kan fx have behov for mere tid.
Regeringen foreslår:
•
At der som forsøg gives mulighed for, at uddan-
nelsesinstitutioner kan tilbyde anbragte børn
et forlænget uddannelsesforløb på hhv. de
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
serne, hvis der vurderes behov herfor.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0043.png
BØRNENE FØRST
43
En stor andel
af tidligere
anbragte unge
dropper ud af
ungdoms-
uddannelserne
En undersøgelse blandt tidligere anbragte børn og unge viser, at næsten en tredjedel (32 pct.) som 18-årig er
droppet ud af deres ungdomsuddannelse. Til sammenligning gælder det lidt færre af de unge, som modtog en
forebyggende foranstaltning (29 pct.), og noget færre blandt de øvrige 18-årige (10 pct.).
Blandt unge, som ved udgangen af 2018 var 30 år gamle, har 4 pct. oplevet at være anbragt uden for hjemmet,
og i denne gruppe af unge har 54 pct. grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Blandt 30-årige, der ikke
har været anbragt, er dette tal 14 pct.
Kilder: VIVE: Tidligere anbragte unge og uddannelsessystemet, 2017 og BUVMs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og BUVMs
registerdata.
41. Løft af kvaliteten på de interne skoler
Alt for mange børn og unge på interne skoler i
dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder
får ikke den undervisning, de har krav på efter
folkeskoleloven.
Derfor har regeringen nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe, der skal komme med beslutnings-
oplæg til, hvordan man på tværs af social- og
undervisningsområdet kan understøtte, at børn og
unge i interne skoler får den undervisning, de har
krav på efter folkeskoleloven. Arbejdsgruppens
anbefalinger forventes offentliggjort i foråret 2021.
Regeringen foreslår:
•
At undervisningen for elever på interne skoler på
anbringelsessteder og dagtilbud styrkes. Rege-
ringen vil i forlængelse af den tværministerielle
arbejdsgruppes afrapportering indlede politiske
drøftelser om en styrkelse af kvaliteten af under-
visningen for elever på interne skoler.
Med forslaget afsættes 30 mio. kr. årligt i peri-
oden 2022-2026 og herefter 20 mio. kr. årligt
varigt til realiseringen af anbefalingerne fra den
tværministerielle arbejdsgruppe.
•
Cirka 4 ud af 10 af eleverne på interne skoler er ikke indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter
afslutning af 9. klasse.
Anbragte børn
falder bagefter i
grundskolen
Elever på interne skoler er den gruppe i folkeskolen, der har størst risiko for at miste tilknytningen til
uddannelsessystemet blandt udsatte børn og unge.
Over halvdelen af alle anbragte børn og unge gennemfører ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og
matematik i 9. klasse.
Anbragte børn i almene grundskoleklasser ligger ca. to karakterpoint under gennemsnittet blandt øvrige
elever ved afgangsprøven i dansk og matematik i 9. klasse.
Kilder: BUVMs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og BUVMs register-data. & SIM: Socialpolitisk Redegørelse 2018 & SIM:
Socialpolitisk Redegørelse 2019
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0044.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0045.png
BØRNENE FØRST
45
Fra udspil
til praksis
Initiativer:
•
•
Konkrete oplevelser af forbedringen
med ”Barnets Lov”
Mål og opfølgning på reformen
43. Mål og opfølgning for reformen
Vi skal både i lovgivningen og i praksis sætte bør-
nene først. Regeringen vil følge tæt op på, om
intentionerne bag reformen realiseres.
Ikke flere ord på papir. Vi skal have socialpolitik,
der virker. Realiseringen af Børnene Først kræver,
at der bliver sat ind med en grundig implemen-
teringsindsats, at der bliver fulgt op på, om de
ønskede forandringer for børnene bliver skabt, og
at det politiske fokus fastholdes – også efter loven
er fremsat og vedtaget. Derfor vil regeringen under-
støtte realiseringen af Børnene Først.
42. Barnets Lov skal give forbedringer i hverdagen
Alle børn skal mødes af en rådgiver, der kender
Barnets Lov. På det sociale område har der været
mange gode hensigter i de forskellige reformer, der
har været gennem årene. Men de gode intentioner
er ikke i tilstrækkelig grad nået ud til børnene.
Regeringen foreslår:
•
Social- og ældreministeren vil holde regionale
implementeringsmøder om Børnene Først som
led i partnerskabet for bedre sagsbehandling og
underretninger (initiativ 37).
Som led i reformen aftales konkrete målsætnin-
ger. Der vil løbende blive foretaget opfølgning
på, om de politiske målsætninger og intentioner
med reformen er realiseret, herunder en dele-
valuering og evaluering af reformen. Derudover
følges der op på udvalgte mål for reformen
gennem nye data og nøgletal for udsatte og
anbragte børn. Opfølgning og evaluering er
forankret i Social- og Ældreministeriet i samar-
bejde med Socialstyrelsen.
Evaluering af reformen i hhv. 2024 (delevalue-
ring) og 2026 (endelig evaluering). Evalueringen
skal bl.a. give viden om, hvorvidt initiativerne er
implementeret i kommunal praksis, og om ud-
satte børn og unge selv oplever, at de ønskede
forandringer er skabt.
•
Regeringen foreslår:
•
•
Alle socialrådgivere skal kende den nye lovgiv-
ning gennem efteruddannelse i lovgivningen og
dens intentioner.
Der fastsættes nationale retningslinjer, som
viser de bedste faglige løsninger, der skal drive
implementeringen på området.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
Finansiering
Coronakrisen har ikke ændret på, at regeringen vil
sætte børnene først. Til trods for, at coronakrisen
har sat dybe spor i dansk økonomi, foreslår regerin-
gen at af-sætte 29,9 mio. kr. i 2021, 250,6 mio. kr. i
2022, 499,3 mio. kr. i 2023 og 792,4 mio. kr. i 2024,
samt 761,6 mio. kr. varigt fuldt indfaset. Udspillet
er finansieret inden for rammerne af regeringens
generelle økonomiske politik.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0047.png
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om sagsbehandlere er tilstrækkeligt fagligt klædt på til, at sikre barnets behov og indsatser i sager om underretninger, tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, til social- og ældreministeren
2342701_0048.png
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. : +45 33 92 93 00
E-mail: [email protected]