SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Juli 2020

Børnesagsbarometret

2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-384-9

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING OG

HOVEDRESULTATER

Formål

Læsevejledning

Hovedresultater

KAPITEL 2 FAGLIG UDREDNING

Børnefaglig undersøgelse

KAPITEL 3 INDDRAGELSE

Inddragelse af barnet eller den unge og

forældremyndighedsindehaver(e) i den børnefaglige

undersøgelse

Inddragelse af barnet eller den unge forud for

afgørelsen

KAPITEL 4 VALG AF INDSATS

Handleplan

KAPITEL 5 OPFØLGNING

Tre-måneders opfølgning

Seks-måneders opfølgning

Personrettet tilsyn

KAPITEL 6 ÅRETS TEMA: UNDERRETNINGER 38

BILAG 1

BILAG 2

METODE

KOMMUNEFORDELTE RESULTATER 52

KAPITEL 1

Indledning og hovedresultater

På vegne af Social- og Indenrigsministeriet undersøger Anke-

styrelsen årligt kommunernes sagsbehandling på området ud-

satte børn og unge. Undersøgelsen, der har navnet Børnesags-

barometret, er finansieret af varige midler fra satspuljeaftalen

for 2019.

Hvert år er undersøgelsen baseret på ca. 750 sager fra ca. en

tredjedel af landets kommuner.

Denne rapport indeholder resultaterne fra Børnesagsbaro-

metrets første undersøgelsesår. Resultaterne af pilotundersø-

gelsen udkom i efteråret 2019.

FORMÅL

Formålet med undersøgelsen er at give et aktuelt billede af

kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Det gør vi ved at

vurdere den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af

de kommuner, der indgår i undersøgelsen et givet år.

Undersøgelsen belyser kommunernes overholdelse af udvalgte

centrale lovkrav inden for fire temaer, der svarer til Social- og

Indenrigsministeriets fire pejlemærker for god kvalitet i sags-

behandlingen på området:

•

Faglig udredning

Inddragelse

Valg af relevant indsats

Opfølgning

Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truf-

fet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52

Foranstaltninger efter § 52 gives til børn og unge, hvor kom-

munen har vurderet, at der er behov for særlig støtte til bar-

net, den unge eller familien. Dette års undersøgelse handler

om sager, hvor der enten er truffet afgørelse om familiebe-

handling eller om anbringelse

Hvert år behandler vi desuden et aktuelt tema valgt af Social-

og Indenrigsministeriet. Dette års tema er kommunernes

håndtering af underretninger.

Der indgår desuden 13 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58.

Begrundelsen for, at netop disse to typer af sager er valgt, fremgår af bilag 1 om un-

dersøgelsens metode.

AFGRÆNSNING

•

Undersøgelsen fokuserer alene på den juridiske kvalitet

i sagsbehandlingen. Den belyser ikke den socialfaglige

kvalitet.

Undersøgelsens samlede resultater er generaliserbare

på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i

de deltagende kommuner

Resultaterne for hver enkelt kommune er ikke generali-

serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte

sagstyper i den enkelte kommune. For hver kommune

giver undersøgelsen indblik i den juridiske kvalitet i de

konkrete sager, som Ankestyrelsen har gennemgået.

Undersøgelsen er baseret på de sagsakter, kommu-

nerne har sendt ind. Eventuelle handlinger, der ikke er

dokumenteret i sagsakterne, er derfor ikke en del af

grundlaget for Ankestyrelsens vurderinger. Det samme

gælder handlinger som først har fundet sted efter den

periode, som sagsgennemgangen vedrører.

•

For yderligere information om undersøgelsens metode

henviser vi til bilag 1.

DATAGRUNDLAG

Dette års undersøgelse er baseret på en juridisk gennem-

gang af i alt 735 sager fra 37 kommuner.

De 735 sager, som denne rapport er baseret på, fordeler

sig som:

•

380 sager om familiebehandling efter Serviceloven §

52, stk. 3, nr. 3

•

355 sager om anbringelse efter Serviceloven § 52, stk.

3, nr. 7. 13 af disse sager handler om anbringelser

uden samtykke efter § 58

Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for lille til, at resultaterne er generali-

serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kom-

muner. Det drejer sig om resultaterne i figur 2.2, 2.3, 5.1, 5.2, 5.3, 6.2, 6.4, 6.5 og

6.6. Det fremgår også af en note under de pågældende figurer.

Det begrænsede antal sager om anbringelse uden samtykke skyldes, at kommunerne

er blevet bedt om kun at sende de sager, der ikke er blevet påklaget til Ankestyrel-

sen. En stor andel af afgørelser om anbringelse uden samtykke påklages.

DELTAGENDE KOMMUNER

•

Albertslund

Assens

Ballerup

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Fanø

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Haderslev

Helsingør

Herlev

Herning

Hjørring

Holstebro

Hvidovre

Høje Taastrup

Ishøj

Kerteminde

Kolding

Køge

Lejre

Lemvig

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Norddjurs

Nyborg

Odense

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Slagelse

Tårnby

Viborg

Vordingborg

Af rapportens bilag 2 fremgår de kommunefordelte resul-

tater.

LÆSEVEJLEDNING

Rapporten består af fem hovedkapitler:

•

Kapitel 2: Faglig udredning –

med fokus på den børnefag-

lige undersøgelse

Kapitel 3: Inddragelse

af barnet eller den unge og foræl-

dremyndighedsindehaver(e)

Kapitel 4: Valg af indsats

- med fokus på handleplanen

Kapitel 5: Opfølgning

- med fokus på en tredjedel af sa-

gerne om anbringelse

Kapitel 6: Årets tema

– kommunernes håndtering af un-

derretninger

•

I bilag 1 kan du læse om undersøgelsens metode, og af bilag 2

fremgår de centrale resultater kommunefordelt.

DATAGRUNDLAG

Bokse med datagrundlag

Det præcise datagrundlag på 735 sager er ikke ens på tværs af

de forskellige resultater i rapporten.

Eksempelvis vurderer vi, om den børnefaglige undersøgelse er

afsluttet inden for fristen på fire måneder. Det er kun relevant

at vurdere i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en ny børne-

faglig undersøgelse – og dermed kun i 330 ud af de 735 sager.

For at tydeliggøre, hvilken delmængde af sagerne det pågæl-

dende resultat er baseret på, har vi løbende indsat figurer i

margenen. Til venstre er der tre eksempler på figurer, som vi

bruger i rapporten til at præcisere, hvilken delmængde af de

735 sager et resultat er baseret på. I den første figur er det

alle 735 sager, der er grundlag for resultatet. I den anden figur

er det en delmængde på X sager. I den tredje figur er det en

delmængde på Y sager ud af de X sager fra figur 2.

Læsning af figurer

I rapportens figurer bruger vi tre primære svarkategorier:

•

Alle sager –

735 sager

Alle sager –

735 sager

Niveau 2

X sager

Alle sager –

735 sager

Niveau 2

X sager

”Ja”: Andelen af sager, hvor lovens krav er overholdt. Det

kan for eksempel være sager, hvor der er udarbejdet en

aktuel børnefaglig undersøgelse eller opdatering.

”Nej, men lovlig grund”: Andelen af sager, hvor lovens

krav ikke er overholdt, men hvor der er en lovlig grund til

det. Det kan for eksempel være sager, hvor der ikke er

udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller opdatering,

men hvor foranstaltningen var akut eller foreløbig, og der

endnu ikke er gået fire måneder, fra kommunen blev op-

mærksom på, at barnet eller den unge kunne have behov

for særlig støtte.

”Nej”: Andelen af sager, hvor lovens krav ikke er over-

holdt.

Niveau 3

Y sager

•

Figur 1.1 viser et eksempel på en figur med de tre

svarkategorier.

HOVEDRESULTATER

Børnefaglig undersøgelse

Kommunen skal udarbejde

en børnefaglig undersø-

gelse, hvis det må antages,

at et barn eller en ung

trænger til særlig støtte.

Hvis der tidligere er udar-

bejdet en børnefaglig under-

søgelse kan der være behov

for at udarbejde en opdate-

ring, der handler om de ak-

tuelle forhold.

4-måneders frist

Den børnefaglige undersø-

gelse skal afsluttes inden for

fire måneder.

Begrundet stillingtagen

til foranstaltning

Den børnefaglige undersø-

gelse eller opdatering skal

resultere i en begrundet stil-

lingtagen til, om der er

grundlag for at iværksætte

foranstaltninger, og i så fald

af hvilken art disse bør

være.

Afsluttet inden kommu-

nen har truffet afgørelse

om foranstaltning

Den børnefaglige undersø-

gelse eller opdatering skal

afsluttes, før kommunen

træffer afgørelse om en for-

anstaltning. Hvis særlige

forhold taler for det, giver

loven dog mulighed for at

iværksætte foreløbig eller

akut støtte sideløbende med

undersøgelsen.

I det følgende præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater i

form af et samlet barometer under hvert tema. Her ser vi på, i

hvor mange procent af sagerne/underretningerne kommu-

nerne har overholdt de udvalgte lovkrav. Det inkluderer sager,

hvor der er en lovlig grund til, at kommunerne ikke har over-

holdt lovkravet.

For uddybende viden om resultaterne henviser vi til de respek-

tive kapitler, hvor øvrige resultater også fremgår.

Faglig udredning

For at sikre et godt grundlag for at iværksætte relevant støtte

til barnet, den unge eller familien, skal kommunen afdække og

analysere barnets eller den unges og familiens problemer og

ressourcer. Det kan med en samlet betegnelse kaldes faglig

udredning. I Børnesagsbarometret fokuserer vi på faglig ud-

redning i form af den børnefaglige undersøgelse.

Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne

kommunerne har overholdt de udvalgte lovkrav om den børne-

faglige undersøgelse.

Udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdate-

ring

Kravet er overholdt i 71 procent af sagerne (baseret

på 731 sager).

Afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen

på 4 måneder

Kravet er overholdt i 34 procent af sagerne (baseret

på 330 sager)

Begrundet stillingtagen til foranstaltning

Kravet er overholdt i 92 procent af sagerne (baseret

på 462 sager).

Afslutning af børnefaglig undersøgelse eller opdatering

inden afgørelsen

Kravet er overholdt i 87 procent af sagerne (baseret

på 462 sager).

For dette spørgsmål er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er generaliserbare

på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner.

Inddragelse

For at en indsats får den ønskede virkning, er det afgørende at

sikre den bedst mulige inddragelse af barnet eller den unge og

familien fra sagens start og gennem hele forløbet. Det skal

sikre, at barnet eller den unge og familien så vidt muligt for-

står, accepterer og understøtter den valgte indsats.

Samtale med barnet

som led i den børne-

faglige undersøgelse

Kommunen skal tale med

barnet eller den unge som

led i den børnefaglige un-

dersøgelse, medmindre

særlige forhold taler imod

det.

Børnesamtale forud

for afgørelsen

Kommunen skal tale med

barnet eller den unge i

forbindelse med en afgø-

relse. Samtalen skal af-

holdes før, kommunen

træffer afgørelse, og der

skal tales om den kon-

krete foranstaltning, som

kommunen påtænker at

træffe afgørelse om. Hvis

barnets modenhed eller

sagens karakter taler for

det, kan kommunen fra-

vælge samtalen.

Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne

kommunerne overholder de udvalgte lovkrav for inddragelse af

barnet eller den unge

Samtale med barnet eller den unge som led i den bør-

nefaglige undersøgelse

Kravet er overholdt i 95 procent af sagerne (baseret

på 438 sager).

Børnesamtale forud for afgørelsen, hvor der tales om

den konkrete foranstaltning

Kravet er overholdt i 55 procent af sagerne (baseret

på 717 sager).

I forhold til inddragelse af forældremyndighedsindehaver(e) belyser undersøgelsen

udelukkende, om der fremgår oplysninger fra disse i den børnefaglige undersøgelse.

Dette er ikke et lovkrav, og spørgsmålet indgår derfor ikke i barometret, men belyses

i kapitel 3.

Valg af relevant indsats

For at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt fami-

liens støttebehov er det afgørende, at kommunen vælger en

relevant indsats. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt ef-

ter barnets eller den unges behov, som er afdækket i den bør-

nefaglige undersøgelse.

Handleplan

Kommunen skal udarbejde

en handleplan for den ak-

tuelle foranstaltning.

Handleplanen skal angive,

hvilken indsats der er nød-

vendig for at opnå formå-

let.

I Børnesagsbarometret fokuserer vi i forbindelse med valg af

indsats på kommunernes arbejde med handleplaner for indsat-

serne.

Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne

kommunerne overholder de udvalgte lovkrav i forhold til hand-

leplaner.

Udarbejdelse af handleplan, der omhandler den aktuelle

foranstaltning

Kravet er overholdt i 79 procent af sagerne (baseret

på 735 sager).

Handleplanen angiver hvilken indsats, der er nødven-

ding for at opnå formålet

Kravet er overholdt i 98 procent af sagerne (baseret

på 576 sager).

Opfølgning

For at kunne vurdere, om den valgte indsats bidrager til at

imødekomme barnet eller den unge og eventuelt familiens

støttebehov kræver det, at kommunen løbende følger op på

indsatsen.

3-måneders opfølgning

Kommunen skal følge op

inden for de første tre må-

neder efter at have iværk-

sat en foranstaltning. I for-

bindelse med opfølgningen

skal kommunen vurdere,

om indsatsen skal ændres,

og om handleplanen skal

revideres.

6-måneders opfølgning

Kommunen skal efter tre-

måneders opfølgningen fo-

retage opfølgning med

højst seks måneders mel-

lemrum. I forbindelse med

opfølgningen skal kommu-

nen vurdere, om indsatsen

skal ændres, og om hand-

leplanen skal revideres.

Personrettet tilsyn

Når et barn eller en ung er

anbragt uden for hjemmet

skal kommunen foretage

mindst to årlige tilsynsbe-

søg, hvor de taler med

barnet eller den unge.

I forhold til opfølgning ser vi i Børnesagsbarometret alene på

en andel af sagerne om anbringelse

. I år er det 118 sager.

Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne

kommunerne har overholdt de udvalgte lovkrav om opfølg-

ning.

3-måneders opfølgning

Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne (baseret

på 118 sager).

6-måneders opfølgning

Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne (baseret

på 103 sager).

Personrettet tilsyn

Kravet er overholdt i 73 procent af sagerne (baseret

på 101 sager).

Kommunerne blev bedt om at udvælge en tredjedel af sagerne om anbringelse så de

var minimum ét år gamle, for at vi kunne afdække, om der har fundet tilstrækkelig

opfølgning sted. For de øvrige sager om anbringelse og alle sager om familiebehand-

ling har vi prioriteret, at afgørelsen skulle være så aktuel som muligt.

For spørgsmålene om opfølgning er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er ge-

neraliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende

kommuner.

Underretninger

En underretning er en henvendelse til kommunen om bekym-

ring for et barns trivsel eller udvikling. Det er afgørende, at

kommunen reagerer hurtigt og relevant på de underretninger,

som den modtager.

24-timers vurdering

Kommunen har pligt til at

forholde sig til alle under-

retninger om børn og

unge inden for 24 timer

og vurdere, om der er be-

hov for at iværksætte en

akut foranstaltning.

Akutte sager

Kommunen skal reagere i

de sager, hvor de vurde-

rer, at barnets eller den

unges sundhed eller ud-

vikling er i fare.

Genvurdering

Når kommunen modtager

en underretning om et

barn eller en ung, over

for hvem der allerede er

iværksat foranstaltninger,

skal der foretages en

genvurdering af en anden

medarbejder. Dette for at

vurdere, om der er

grundlag for at ændre

den allerede iværksatte

foranstaltning.

Barometret neden for viser, i hvor mange procent af underret-

ningerne kommunerne har overholdt de udvalgte lovkrav.

24-timers vurdering

Kravet er overholdt i 93 procent af underretningerne

(baseret på 801 underretninger)

Reageret i de sager, hvor kommunen har vurderet, at

der er behov for en akut foranstaltning

Kravet er overholdt i 99 procent af underretningerne

(baseret på 76 underretninger)

Genvurdering, hvoraf den konkrete vurdering fremgår

Kravet er overholdt i 53 procent af underretningerne

(baseret på 203 underretninger)

I kapitlet om underretninger ser vi for hver sag på den seneste underretning før og

den første underretning efter afgørelsen om en foranstaltning. Derfor er det samlede

antal underretninger større end det samlede antal sager.

For dette spørgsmål er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er generaliserbare

på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner.

For dette spørgsmål er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er generaliserbare

på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner.

KAPITEL 2

Faglig udredning

For at sikre et godt grundlag for at iværksætte relevant støtte

til barnet, den unge eller familien, skal kommunen afdække og

analysere barnets eller den unges og familiens problemer og

ressourcer. Det kan med en samlet betegnelse kaldes faglig

udredning.

Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 er en

væsentlig del af den faglige udredning. Den børnefaglige un-

dersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen, som er

en faglig vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværk-

sætte en foranstaltning, og i så fald af hvilken art foranstalt-

ningen skal være.

I Børnesagsbarometret ser vi på, om centrale dele af servicelo-

vens § 50 om den børnefaglige undersøgelse er overholdt.

Konkret ser vi på, om

•

der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller opda-

tering

4-måneders fristen er overholdt

der er udarbejdet en begrundet stillingtagen på baggrund

af undersøgelsen

den børnefaglige undersøgelse eller opdatering er afslut-

tet, inden der er truffet afgørelse om foranstaltningen.

BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE

Er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller op-

datering?

Der er lovkrav om, at kommunen skal udarbejde en børnefag-

lig undersøgelse, hvis det må antages, at et barn eller en ung

trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal vedrøre de aktu-

elle forhold.

SERVICELOVEN § 50

”Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,

herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommu-

nalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen,

der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i

samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt

15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader,

og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en

helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere

af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn

eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3.

Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet

eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges

modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gen-

nemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets el-

ler den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden

samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedevæ-

relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4.

I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer

og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år,

skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af

indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de

fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens for-

hold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psyko-

loger, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet

eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Iværk-

sætter kommunen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsinde-

haveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.

Stk. 6.

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om

der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af

hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende

med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages

stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysnin-

ger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge

stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes om-

givelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7.

Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommu-

nalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov

for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden

4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og

snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8.

…

Stk. 9.

Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til

et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende

forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i

samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgø-

relsen.”

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Figur 2.1 viser, i hvor stor en andel af sagerne der er udarbej-

det en børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en tidli-

gere udarbejdet børnefaglig undersøgelse, der vedrører de ak-

tuelle forhold.

I fire sager er den børnefaglige undersøgelse udarbejdet i en

anden kommune end den der har truffet afgørelsen, og de ind-

går derfor ikke i figuren. Figuren er dermed baseret på 731 sa-

ger.

Relevante

731 sager

I 63 procent af sagerne er kravet om udarbejdelse af en bør-

nefaglig undersøgelse eller en opdatering, som vedrører de ak-

tuelle forhold, overholdt. Det drejer sig om 45 procent, hvor

der er udarbejdet en aktuel børnefaglig undersøgelse, og 18

procent, hvor der er udarbejdet en aktuel opdatering. Derud-

over er der syv procent, hvor der er en lovlig grund til, at kom-

munen ikke har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Det

er tilfældet, hvis foranstaltningen var akut eller foreløbig, og

der endnu ikke er gået fire måneder, fra kommunen blev op-

mærksom på, at barnet eller den unge kunne have behov for

særlig støtte.

I 29 procent af sagerne er kravet ikke overholdt. Det drejer sig

om 19 procent, hvor der tidligere er udarbejdet en børnefaglig

undersøgelse, men hvor den ikke er opdateret, og ti procent,

hvor der slet ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse.

Er fristen overholdt?

Kommunen skal afslutte den børnefaglige undersøgelse inden

for fire måneder efter, at de bliver opmærksomme på, at et

barn eller en ung kan have behov for støtte, jf. § 50, stk. 7.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Ny børnefaglig

undersøgelse

330 sager

SERVICELOVEN § 50, STK. 7

”Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbesty-

relsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for sær-

lig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 må-

neder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og sna-

rest herefter afslutte undersøgelsen.”

Figur 2.2 viser, i hvor stor en andel af sagerne fristen for at

udarbejde den børnefaglige undersøgelse er overholdt. Be-

mærk, at vi her alene ser på de 330 sager, hvor der er udar-

bejdet en ny børnefaglig undersøgelse, og ikke på de sager,

hvor der er udarbejdet en opdatering af en tidligere udarbejdet

børnefaglig undersøgelse. Figuren er dermed baseret på i alt

330 sager.

I 32 procent af sagerne er den børnefaglige undersøgelse af-

sluttet inden for fristen på fire måneder. I 66 procent af sa-

gerne (219 sager) er fristen ikke overholdt. I to procent af sa-

gerne (fem sager) fremgår der særlige forhold, som kan be-

grunde, at kommunen ikke har kunnet afslutte undersøgelsen

inden for fristen. Der er dermed en lovlig grund til, at fristen er

overskredet. I disse sager har kommunen foretaget en forelø-

big vurdering af støttebehovet.

Figur 2.3 nedenfor viser, hvor meget fristen er overskredet i

de 219 sager.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Ny børnefaglig

undersøgelse

330 sager

Fristen er

overskredet

219 sager

Som det fremgår af figuren, er fristen overskredet med mere

end tre måneder i over halvdelen af de 219 sager (56 pro-

cent). I ca. en fjerdedel af sagerne (26 procent) er fristen

overskredet med mellem én og tre måneder.

Har kommunen udarbejdet en begrundet stillingtagen til

foranstaltningen?

Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet

stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foran-

staltninger, og i så fald af hvilken art disse bør være jf. § 50,

stk. 6.

SERVICELOVEN § 50, STK. 6

”Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er

grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken

art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at

undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling

til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om,

hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig

til foranstaltningerne, og om der er forhold i familien eller i dennes omgivel-

ser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.”

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

I 462 sager er der udarbejdet en ny børnefaglig undersøgelse

eller en opdatering, som vedrører de aktuelle forhold (se figur

2.1).

Figur 2.4 viser, i hvor stor en andel af disse sager kommunen

har udarbejdet en begrundet stillingtagen til foranstaltningen.

Nye børnefaglige

undersøgelser

og opdateringer

462 sager

Figur 2.4 viser, at langt de fleste aktuelle børnefaglige under-

søgelser eller opdateringer indeholder en begrundet stillingta-

gen til foranstaltningen (92 procent). I 8 procent (37 sager)

har kommunen ikke udarbejdet en begrundet stillingtagen til

foranstaltningen. Af de 37 sager er der 32 sager med nye bør-

nefaglige undersøgelser og 5 sager med en opdatering.

Er den børnefaglige undersøgelse eller opdatering af-

sluttet, inden kommunen træffer afgørelse om en foran-

staltning?

Kommunen skal udarbejde en aktuel børnefaglig undersøgelse

eller opdatering, før den træffer afgørelse om en foranstalt-

ning. Hvis særlige forhold taler for det, giver loven dog mulig-

hed for at iværksætte foreløbig eller akut støtte sideløbende

med undersøgelsen.

SERVICELOVEN § 52, STK. 2

”Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børne-

faglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog

iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersø-

gelsen.”

Figur 2.5 viser, i hvor stor en andel af sagerne den børnefag-

lige undersøgelse eller opdatering er afsluttet, inden kommu-

nen har truffet afgørelse.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Nye børnefaglige

undersøgelser

og opdateringer

462 sager

I 68 procent af de børnefaglige undersøgelser eller opdaterin-

ger har kommunen afsluttet undersøgelsen eller opdateringen

inden afgørelsen, sådan som loven foreskriver. 19 procent af

de børnefaglige undersøgelser eller opdateringer er kategorise-

ret som ’nej, men lovlig grund’, da foranstaltningen var akut

eller foreløbig, hvormed der ikke er krav om, at den børnefag-

lige undersøgelse skal være afsluttet inden afgørelsen.

I 13 procent af de børnefaglige undersøgelser eller opdaterin-

ger har kommunen ikke afsluttet undersøgelsen eller opdate-

ringen inden afgørelsen, som loven foreskriver.

KAPITEL 3

Inddragelse

For at en foranstaltning får den ønskede virkning, er det afgø-

rende at sikre den bedst mulige inddragelse af barnet eller den

unge og familien fra sagens start og gennem hele forløbet. Det

skal sikre, at barnet eller den unge og familien så vidt muligt

forstår, accepterer og understøtter den valgte indsats.

I Børnesagsbarometret ser vi alene på inddragelse af barnet

eller den unge og forældremyndighedsindehaver(e) i forbin-

delse med processen frem til, at kommunen træffer en afgø-

relse. Konkret ser vi på, om

•

kommunen har overholdt kravet om en samtale med bar-

net eller den unge som led i den børnefaglige undersø-

gelse jf. § 50, stk. 3

der er oplysninger fra forældremyndighedsindehaver(e) i

den børnefaglige undersøgelse

kommunen har overholdt kravet om en børnesamtale

forud for afgørelse jf. § 48.

INDDRAGELSE AF BARNET ELLER DEN UNGE OG

FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER(E) I DEN

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Er der afholdt samtale med barnet eller den unge som

led i den børnefaglige undersøgelse?

Som led i den børnefaglige undersøgelse skal der finde en

samtale sted med barnet eller den unge, medmindre særlige

forhold taler imod det jf. § 50, stk. 3. Samtalen med barnet el-

ler den unge skal blandt andet sikre, at barnets eller den un-

ges viden og synspunkter afdækkes og inddrages som en del

af grundlaget for kommunens beslutninger.

SERVICELOVEN § 50, STK. 3

”Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller

den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges mo-

denhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennem-

førelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller

den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden

samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedevæ-

relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.”

Figur 3.1 viser, i hvor stor en andel af sagerne kommunen har

overholdt kravet om at gennemføre en samtale med barnet el-

ler den unge som led i den børnefaglige undersøgelse.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Børnefaglige

undersøgelser

og opdateringer

462 sager

Ud af de 462 sager, hvor der er udarbejdet en børnefaglig un-

dersøgelse eller en opdatering, er der 24 sager, hvor det ikke

har været relevant at gennemføre en samtale, idet barnet ikke

var født, da undersøgelsen blev udarbejdet. Disse 24 sager

indgår ikke i datagrundlaget, hvorfor figur 3.1 er baseret på

438 sager.

Relevant at

gennemføre

samtale

438 sager

I 95 procent af sagerne (418 sager) er kravet om afholdelse af

samtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen

overholdt. Ud af de 418 sager er der

•

353 sager, hvor samtalen er gennemført

41 sager, hvor det fremgår, at samtalen er fravalgt grun-

det barnets modenhed eller sagens karakter

24 sager, hvor det ikke fremgår, at samtalen er fravalgt,

men hvor barnets modenhed og sagens karakter kan be-

grunde, at der ikke er afholdt en samtale

Ankestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger vurderet, at barnets modenhed

eller sagens karakter kan begrunde, at samtalen er fravalgt, selvom det ikke fremgår

af sagens akter.

I fem procent af sagerne (svarende til 20 sager) er kravet ikke

overholdt, da samtalen ikke er gennemført og hverken sagens

karakter eller barnets modenhed kan begrunde, at den er fra-

valgt.

Er forældremyndighedsindehaver(e) inddraget?

Der er krav i lovgivningen om, at den børnefaglige undersø-

gelse så vidt muligt skal udarbejdes i samarbejde med foræl-

dremyndighedsindehaveren. I denne undersøgelse ser vi ude-

lukkende på, om der fremgår oplysninger fra forældremyndig-

hedsindehaver(e) i den børnefaglige undersøgelse. Dette er

ikke et lovkrav, men det kan være en indikation på, om foræl-

dremyndighedsindehaveren er inddraget.

Figur 3.2 viser, i hvor stor en andel af sagerne der fremgår op-

lysninger fra forældremyndighedsindehaver(e) i den børnefag-

lige undersøgelse.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Nye børnefaglige

undersøgelser

og opdateringer

462 sager

I 462 sager er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse el-

ler opdatering. I 93 procent af disse sager fremgår der oplys-

ninger fra den/de personer, der har del i forældremyndighe-

den. I fire procent af sagerne fremgår der kun oplysninger fra

den ene af forældremyndighedsindehaverne, mens der i to

procent af sagerne ikke fremgår oplysninger fra nogen af for-

ældremyndighedsindehaverne. I én procent af sagerne er der

enten ikke en forældremyndighedsindehaver, eller fremgår det

ikke af sagen, hvem der har forældremyndighed, hvorfor

spørgsmålet ikke kan besvares.

INDDRAGELSE AF BARNET ELLER DEN UNGE

FORUD FOR AFGØRELSEN

Er der afholdt børnesamtale forud for afgørelsen?

Kommunen skal tale med barnet eller den unge i forbindelse

med en afgørelse jf. § 48. Dette kaldes for børnesamtalen. For

at kravene til børnesamtalen er overholdt, skal nedenstående

betingelser være opfyldt:

•

Samtalen skal afholdes, før kommunen træffer afgørelse

Der skal tales om den konkrete foranstaltning, som kom-

munen påtænker at træffe afgørelse om.

Hvis barnets modenhed eller sagens karakter taler for det, kan

samtalen fravælges.

Børnesamtalen forud for afgørelsen skal blandt andet sikre, at

barnet eller den unge er bekendt med, hvilken afgørelse kom-

munen påtænker at træffe, og at barnet eller den unge får mu-

lighed for at udtale sig.

SERVICELOVEN § 48

”Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, §

65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med bar-

net eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart for-

inden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemfø-

relse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden

samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedevæ-

relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 2.

Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sa-

gens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan

samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse

søges tilvejebragt.”

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Relevante

717 sager

Figur 3.3 viser, i hvor stor en andel af sagerne kravet om

børnesamtalen er overholdt. I 18 sager var barnet ikke født,

da afgørelsen blev truffet, og det er derfor ikke relevant at

svare på, om kravet om børnesamtalen er overholdt. Figuren

er derfor baseret på i alt 717 sager.

I 55 procent af sagerne (395 sager) er kravet om børnesamta-

len overholdt. Ud af de 395 sager er der

•

245 sager, hvor der er talt med barnet eller den unge om

den konkrete foranstaltning, før afgørelsen blev truffet

56 sager, hvor det fremgår, at samtalen er fravalgt grun-

det barnets modenhed eller sagens karakter

94 sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at barnets

modenhed og sagens karakter kan begrunde, at der ikke

er afholdt en samtale, selvom det ikke fremgår af sagens

akter.

I 45 procent (322 sager) er kravet om børnesamtalen ikke

overholdt. Ud af de 322 sager er der

•

157 sager, hvor det ikke fremgår, at der er afholdt en

samtale, og hvor der ikke var grundlag for at fravælge

samtalen

87 sager, hvor der er afholdt en samtale, men ikke talt

om den konkrete foranstaltning

78 sager, hvor samtalen er afholdt,

efter

afgørelsen blev

truffet.

KAPITEL 4

Valg af indsats

For at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt fami-

liens støttebehov er det afgørende, at kommunen vælger en

relevant indsats. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt ef-

ter barnets eller den unges behov, som er afdækket i den bør-

nefaglige undersøgelse.

Kommunens valg af indsats efter § 52 skal formuleres i en

handleplan, der også angiver formålet med indsatsen.

I Børnesagsbarometret ser vi på, om udvalgte lovkrav i forhold

til handleplaner er overholdt. Konkret ser vi på,

•

om der er udarbejdet en handleplan for den aktuelle for-

anstaltning

om handleplanen angiver, hvilken indsats der er nødven-

dig for at opnå formålet.

Vi vurderer ikke, om kommunen har iværksat en relevant ind-

sats.

HANDLEPLAN

Er der udarbejdet en handleplanen?

Af servicelovens § 140 fremgår forskellige lovkrav til handle-

planen. Det fremgår blandt andet, at handleplanen skal be-

skrive, hvad formålet med indsatsen er, og hvilken indsats, der

er nødvendig for at opnå formålet.

UDDRAG AF SERVICELOVEN § 140

”Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes

afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til bar-

net eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan,

er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det

påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder

at opstille en handleplan.

Stk. 2.

En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken ind-

sats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangs-

punkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den

unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er

afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller

den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede for-

mål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt

16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder

i forhold til beskæftigelse og uddannelse.”

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Figur 4.1 viser, i hvor stor en del af sagerne der er udarbejdet

en handleplan for den aktuelle foranstaltning.

Som det fremgår af figur 4.1, er der i 78 procent af sagerne

udarbejdet en handleplan, som handler om den aktuelle foran-

staltning.

Én procent af sagerne (syv sager) er kategoriseret som ’nej,

men lovlig grund’, da der i disse sager ikke er lovkrav om at

udarbejde en handleplan jf. § 140, stk. 1. Det skyldes, at afgø-

relsen er akut, og der ikke er gået fire måneder, fra kommu-

nen afgjorde sagen til afslutningen på den periode, som sags-

gennemgangen vedrører.

Det fremgår ligeledes af figuren, at kravet om en handleplan i

21 procent af sagerne (152 sager) ikke er overholdt.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Udarbejdet

handleplan

576 sager

Angiver handleplanen, hvilken indsats der er nødvendig

for at opnå formålet?

I 576 sager er der udarbejdet en handleplan, der handler om

den aktuelle foranstaltning. Figur 4.2 viser, i hvor stor en andel

af disse sager handleplanen angiver, hvilken indsats der er

nødvendig for at opnå formålet.

I 98 procent (565 sager) af de sager, hvor der er udarbejdet

en handleplan, angiver den, hvilken indsats der er nødvendig

for at opnå formålet. I to procent (11 sager) af sagerne angi-

ver handleplanen ikke, hvilken indsats der er nødvendig for at

opnå formålet.

KAPITEL 5

Opfølgning

For at kunne vurdere, om den valgte indsats bidrager til at

imødekomme barnet eller den unge og eventuelt familiens

støttebehov kræver det, at kommunen løbende følger op på

indsatsen.

Kommunen skal revidere indsatsen og handleplanen, hvis op-

følgningen viser, at der er behov for det. En løbende opfølg-

ning og tilpasning af indsatsen er dermed afgørende for, at

barnet eller den unge og familien kontinuerligt får den rette

støtte.

I dette kapitel ser vi på, om kommunerne lever op til udvalgte

krav for opfølgning. Konkret ser vi på, om kommunen har

overholdt kravene om

•

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Udvalgte sager

om opfølgning

120 sager

3-måneders opfølgning

6-måneders opfølgning

Personrettet tilsyn

Relevante

118 sager

Vi har alene set på opfølgning i 120 sager om anbringelse

Ud af disse sager er der to sager der ikke er relevante

, hvor-

for kapitlet er baseret på 118 sager. Datagrundlaget er dermed

væsentligt mindre end i rapportens øvrige kapitler.

TRE-MÅNEDERS OPFØLGNING

Ifølge servicelovens § 70, stk. 1 skal kommunen foretage op-

følgning inden for de første tre måneder efter at have iværksat

en foranstaltning. I forbindelse med opfølgningen skal kommu-

nen vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen

skal revideres.

Kommunerne blev bedt om at udvælge en tredjedel af sagerne om anbringelse så de

var minimum ét år gamle, for at vi kunne afdække, om der har fundet tilstrækkelig

opfølgning sted. I forhold til de øvrige sager om anbringelse og alle sager om familie-

behandling har vi prioriteret, at afgørelsen skulle være så aktuel som muligt.

De to sager er ikke relevante, fordi der ikke er gået tre måneder fra iværksættelse af

anbringelsen til afslutningen af den periode, som sagsgennemgangen vedrører, eller

fordi anbringelsen er ophørt inden fristen for opfølgningen.

UDDRAG AF SERVICELOVEN § 70

”Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en

foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere,

om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, eller relevante

dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal revideres. Kommunalbe-

styrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan

vurdering. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante dele af en

helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen

efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen eller relevante dele af

en helhedsorienteret plan ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet

eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsin-

dehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsyns-

besøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den

unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte

fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt

andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal

disse indgå i en revideret handleplan eller relevante dele af en helhedsorien-

teret plan.”

I Børnesagsbarometret ser vi for det første på, om kommunen

overholder lovens tidsfrister for opfølgning. Vi kan dog ikke

nødvendigvis se af sagsakterne, om kommunen har vurderet,

om indsatsen skal ændres eller handleplanen skal revideres. I

stedet ser vi på, om kommunen i forbindelse med opfølgningen

har foretaget følgende handlinger:

•

Afholdt en samtale med barnet eller den unge

Kontaktet forældremyndighedsindehaver(e)

Indhentet oplysninger fra anbringelsesstedet

Hvis kommunen har foretaget alle disse tre handlinger, even-

tuelt ved afholdelse af et opfølgningsmøde, lægger vi til grund,

at kommunen også har forholdt sig til, om indsatsen skal æn-

dres og om handleplanen skal revideres – og dermed har over-

holdt lovens krav. Dette er ikke ensbetydende med, at de tre

handlinger kan erstatte selve vurderingen, men de tre handlin-

ger er nødvendige for, at vurderingen kan foretages.

Figur 5.1 viser, i hvor stor en andel af sagerne lovkravet om

tre-måneders opfølgning er overholdt.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

3-måneders

opfølgning

118 sager

I 51 procent af sagerne (60 sager) er kravet om opfølgning in-

den for de første tre måneder overholdt. Her har kommunen

både

•

foretaget en opfølgning inden for tre måneder, efter at

foranstaltningen er iværksat

afholdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-

ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger

fra anbringelsesstedet.

I 49 procent af sagerne (58 sager) er kravet ikke overholdt. Ud

af disse sager er der

•

28 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget inden for

tre måneder, men hvor kommunen efterfølgende har af-

holdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-

ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger

fra anbringelsesstedet

ni sager, hvor det fremgår af sagsakterne, at der er fore-

taget opfølgning inden for tre måneder, men hvor det

ikke fremgår, at kommunen har afholdt samtale med bar-

net eller den unge, kontaktet forældremyndighedsindeha-

ver(e) og indhentet oplysninger fra anbringelsesstedet

21 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget inden for

tre måneder og kommunen heller ikke efterfølgende har

afholdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-

ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger

fra anbringelsesstedet.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

SEKS-MÅNEDERS OPFØLGNING

Ifølge servicelovens § 70 stk. 1 skal kommunen efter tre må-

neders-opfølgningen foretage opfølgning med højst seks må-

neders mellemrum (se foregående lovboks). Ligesom ved tre

måneders-opfølgningen skal kommunen i forbindelse med op-

følgningen vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handle-

planen skal revideres.

Figur 5.2 viser, i hvor stor en andel af sagerne dette lovkrav er

overholdt. I 15 ud af de 118 sager er der enten ikke gået seks

måneder fra tre måneders-opfølgningen til afslutningen af den

periode, som sagsgennemgangen vedrører, eller anbringelsen

er ophørt. Disse sager er ikke relevante at inddrage, og figuren

er derfor baseret på 103 sager.

3-måneders

opfølgning

118 sager

6-måneders

opfølgning

103 sager

I 51 procent af sagerne (53 sager) er kravet om opfølgning

med højst seks måneders mellemrum overholdt. Her har kom-

munen både

•

foretaget opfølgning med højst seks måneders mellem-

rum

afholdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-

ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger

fra anbringelsesstedet.

I 49 procent af sagerne (50 sager) er kravet ikke overholdt. Ud

af disse sager er der

•

22 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget med højst

seks måneders mellemrum, men hvor kommunen efter-

følgende har afholdt samtale med barnet eller den unge,

•

kontaktet forældremyndighedsindehaver(e) og indhentet

oplysninger fra anbringelsesstedet

otte sager, hvor det fremgår af sagsakterne, at opfølgnin-

gen er foretaget med højst seks måneders mellemrum,

men hvor det ikke fremgår, at kommunen har afholdt

samtale med barnet eller den unge, kontaktet forældre-

myndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger fra an-

bringelsesstedet

20 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget med højst

seks måneders mellemrum og kommunen heller ikke ef-

terfølgende har afholdt samtale med barnet eller den

unge, kontaktet forældremyndighedsindehaver(e) og ind-

hentet oplysninger fra anbringelsesstedet.

PERSONRETTET TILSYN

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, er der

lovkrav om, at der skal være mindst to årlige tilsynsbesøg på

anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den

unge. Det kaldes personrettet tilsyn.

Af figur 5.3 fremgår, i hvor stor en andel af sagerne kommu-

nen opfylder kravet om personrettet tilsyn. Vi ser kun på om

kravet er opfyldt i sager, hvor barnet eller den unge har været

anbragt i mindst et år. Dette kriterie er ikke opfyldt i 17 ud af

de 118 sager, og figuren er derfor baseret på 101 sager.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Opfølgning

118 sager

Personrettet

tilsyn

101 sager

I knap tre fjerdedele af sagerne (73 procent) har kommunen

talt med barnet eller den unge mindst to gange årligt på an-

bringelsesstedet. I lidt over en fjerdedel af sagerne (27 pro-

cent) er der ikke talt med barnet eller den unge mindst to

gange årligt på anbringelsesstedet.

KAPITEL 6

Årets tema: Underretninger

Dette års tema er underretninger. I sagsgennemgangen har vi

derfor, ud over at se på, om kommunen overholder udvalgte

lovkrav inden for de fire faste temaer, også set på, om kom-

munen overholder udvalgte af servicelovens krav til håndtering

af underretninger.

I dette kapitel ser vi specifikt på:

•

ÅRETS TEMA:

UNDERRETNINGER

•

om kommunen har foretaget en 24-timers vurdering

om kommunen har reageret i forhold til denne vurdering

hvilke sagsskridt kommunen har foretaget efter at have

modtaget en underretning

om kommunen har foretaget en genvurdering og

hvilken vurdering genvurderingen har ført til.

Der kan være stor variation i, hvor mange underretninger

kommunen modtager i den enkelte sag. Herunder om der både

kommer underretninger før og efter kommunens afgørelse om

en foranstaltning. I denne undersøgelse ser vi alene på to spe-

cifikke underretninger i de indsendte sager:

•

den sidste underretning, der blev modtaget,

før

kommu-

nen traf afgørelse om foranstaltningen

den første underretning, der blev modtaget,

efter

kom-

munen traf afgørelse om foranstaltningen.

I begge tilfælde handler det om kommunens afgørelse om den

foranstaltning, som vi fokuserer på i undersøgelsen – det vil

sige enten familiebehandling eller anbringelse.

Vi har udelukkende set på underretninger, som kommunen har

betegnet som en underretning i journalen.

I 636 af alle 735 sager har kommunen modtaget en eller flere

underretninger om barnet eller den unge i den periode sags-

gennemgangen vedrører. I alt har vi vurderet 801 underretnin-

ger. Underretningerne er fordelt på de 636 sager på følgende

måde:

•

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Sager med

underretninger

636 sager

801

underretninger

•

433 sager, der kun har en underretning

før

afgørelsen,

165 sager, der både har en underretning

før

efter

af-

gørelsen

38 sager, der kun har en underretning

efter

afgørelsen.

I det følgende er beregningerne baseret på antallet af under-

retninger og ikke sager, da loven kan være overholdt i kun den

ene underretning i en sag.

Er der foretaget en 24-timers vurdering af underretnin-

gen?

Når kommunen modtager en underretning (både før og efter at

have truffet afgørelse), skal den inden for 24 timer foretage en

vurdering af, om barnets eller den unges sundhed eller udvik-

ling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte

akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. jf. ser-

viceloven § 155, stk. 2.

SERVICELOVEN § 155

”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systema-

tisk vurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at af-

klare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbesty-

relsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på

at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en

underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller

udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foran-

staltninger over for barnet eller den unge.”

Figur 6.1 viser, i hvor stor en andel af underretningerne kom-

munen inden for 24 timer har foretaget en vurdering af, om

underretningen giver anledning til at iværksætte akutte foran-

staltninger. Vi har her set på både

•

de 598 underretninger, der er modtaget,

før

kommunen

traf afgørelse om foranstaltningen, og

de 203 underretninger, der er modtaget,

efter

at kommu-

nen traf afgørelse om foranstaltningen.

I 93 procent af det samlede antal underretninger har kommu-

nen inden for 24 timer foretaget en vurdering af, om underret-

DATAGRUNDLAG

801

underretninger

ningen giver anledning til at iværksætte akutte foranstaltnin-

ger

. I syv procent af underretningerne fremgår det ikke af

sagen, at kommunen har foretaget en vurdering af underret-

ningen.

Er der reageret på vurderingen?

Ved 76 af underretningerne har kommunen vurderet, at der

var behov for en akut foranstaltning. Ved 75 af underretninger

(svarende til 99 procent) kan vi se, at kommunen har reageret

i forhold til denne vurdering. Ved én underretning (svarende til

én procent, fremgår det ikke, om kommunen har reageret i

forhold til denne vurdering. Dette fremgår af figur 6.2.

Foretaget

24-timers

vurdering

742

underretninger

Vurderet

behov for akut

foranstaltning

underretninger

DATAGRUNDLAG

801

underretninger

Underretninger

før

afgørelse

598 sager

Hvilke sagsskridt har kommunen foretaget efter at have

modtaget en underretning?

På baggrund af den modtagne underretning kan kommunen fo-

retage forskellige sagsskridt. Figur 6.3 viser, hvilke sagsskridt

kommunerne har foretaget inden for en periode på en måned

efter at have modtaget seneste underretning

før

afgørelsen om

foranstaltningen.

Der er ikke væsentlige forskelle på resultaterne for kommunens håndtering af under-

retninger, der er modtaget

før

efter

en afgørelse, og resultaterne er derfor frem-

stillet samlet.

De sagsskridt, kommunerne oftest har foretaget inden for en

periode på en måned efter at have modtaget den seneste un-

derretning

forud

for at træffe afgørelse, er

•

kontakt til forældremyndighedsindehaver (76 procent af

underretningerne)

•

DATAGRUNDLAG

801

underretninger

•

Underretninger

efter

afgørelse

203 sager

samtale med barnet eller den unge (36 procent af under-

retningerne)

afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse

eller opdatering (28 procent af underretningerne)

afgørelse om foranstaltning (20 procent af underretnin-

gerne)

afgørelse om foreløbig foranstaltning (12 procent af un-

derretningerne).

Figur 6.4 viser, hvilke sagsskridt kommunerne har foretaget

inden for en periode på en måned efter at have modtaget den

første underretning

efter,

at de har truffet afgørelse om foran-

staltningen.

Figuren viser, at de sagsskridt, kommunen oftest foretager in-

den for en periode på en måned efter at have modtaget den

første underretning

efter

at have truffet afgørelse, er

•

kontakt til forældremyndighedsindehaver (49 procent af

underretningerne)

•

samtale med barnet eller den unge (26 procent af under-

retningerne).

I 21 procent af underretningerne har kommunen vurderet, at

der ikke er behov for ændringer i foranstaltningen. I seks pro-

cent af underretningerne kan vi se, at kommunen har foreta-

get en 24-timers vurdering efter at have modtaget underret-

ningen, men at der ikke er sket noget i sagen den efterføl-

gende måned. I 16 procent af underretningerne kan vi se, at

sagen fortsat er i proces, men at kommunen ikke har foretaget

nogen særlige sagsskridt i forhold til underretningen i løbet af

den efterfølgende måned.

Er der foretaget en genvurdering?

Når kommunen modtager en underretning om et barn eller en

ung, over for hvem der allerede er iværksat foranstaltninger,

er der lovkrav om at foretage en genvurdering. Genvurderin-

gen skal foretages af en anden medarbejder for at vurdere, om

der er grundlag for at ændre den allerede iværksatte foran-

staltning jf. § 155 a, stk. 1.

DATAGRUNDLAG

801

underretninger

Underretninger

efter

afgørelse

203

SERVICELOVEN § 155 A, STK. 1

”Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en

ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltnin-

ger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i

den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og

unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i

genvurderingen.”

I 203 af sagerne er der modtaget en underretning,

efter

kom-

munen har truffet afgørelse om en foranstaltning. Ved disse

underretninger skal kommunen foretage en genvurdering.

Figur 6.5 viser, i hvor stor en andel af de 203 underretninger

lovkravet om genvurdering er overholdt.

Som det fremgår af figur 6.5 er lovkravet overholdt i 53 pro-

cent af underretningerne. Her har en anden medarbejder gen-

vurderet sagen, og den konkrete vurdering fremgår af sagen. I

samlet set 47 procent af underretningerne er loven ikke over-

holdt. Heraf er der 11 procent af underretningerne, hvor det

fremgår, at kommunen har foretaget en genvurdering, men

ikke hvad vurderingen var. I 36 procent af underretningerne

fremgår det ikke af journalen, at kommunen har foretaget en

genvurdering.

Figur 6.6 viser, hvilken vurdering, genvurderingen førte til, i de

108 tilfælde, hvor den fandt sted.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

735 sager

Underretninger

efter

afgørelse

203 sager

Genvurderet

108

underretninger

I hovedparten af underretningerne (73 procent) har kommu-

nen vurderet, at der ikke var grundlag for at ændre foranstalt-

ningen. I seks procent af underretningerne har kommunen

vurderet, at der var grundlag for en anden foranstaltning, og i

ni procent af underretningerne har kommunen vurderet, at der

var behov for yderligere oplysninger. I 11 procent af underret-

ningerne har kommunen foretaget en anden vurdering. Det

kan for eksempel være, at der skal arbejdes på at finde et nyt

anbringelsessted, eller at kommunen iværksætter ekstra

støtte, eksempelvis ved at sætte timeantallet på familiebe-

handling op.

BILAG 1

Metode

Børnesagsbarometret 2020 er baseret på en juridisk gennem-

gang af i alt 735 sager fra 37 kommuner. I det følgende be-

skriver vi, hvordan vi har grebet processen an.

Formålet med at gennemgå sagerne har været at belyse, om

kommunerne overholder centrale krav i serviceloven i deres

behandling af sager, hvor de træffer afgørelse om foranstalt-

ninger efter § 52 i serviceloven.

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER

Hvert år vil ca. en tredjedel af landets kommuner indgå i un-

dersøgelsen. Dermed vil alle kommuner indgå i undersøgelsen

hvert tredje år.

Hvilke kommuner, der deltager hvilke år, er udvalgt på bag-

grund af variation i størrelse og geografi.

I år 2020 indgår 37 kommuner i undersøgelsen.

Antallet af sager fra hver kommune

Hvor mange sager, den enkelte kommune er blevet bedt om at

bidrage til undersøgelsen med, er bestemt af kommunens stør-

relse og socioøkonomiske indeks. Antagelsen bag dette er, at

kommunestørrelse og socioøkonomisk indeks er indikatorer

for, hvor mange sager om udsatte børn og unge, kommunen

kan forventes at have. Antallet af sager, hver enkelt kommune

bidrager med, varierer derfor kommunerne imellem. Som ud-

gangspunkt har vi gennemgået mindst ti sager fra hver kom-

mune

Af tabel 1.1 fremgår, hvor mange sager vi har gennemgået fra

hver enkelt kommune.

Vi har dog kun gennemgået tre sager fra Læsø og syv sager fra Fanø, da kommu-

nerne ikke havde nok sager, der levede op til udvælgelseskriterierne. Vi har desuden

kun gennemgået otte sager fra Kerteminde, da de resterende sager fra kommunen

ikke levede op til udvælgelseskriterierne (se afsnittet ”Proces for indkaldelse af sa-

ger”).

Kriterier for udvælgelse af sager

Vi har fra hver af de 37 kommuner indkaldt sager med føl-

gende fordeling:

•

Halvdelen af sagerne skulle handle om anbringelse efter en-

ten § 52, stk. 3, nr. 7 (frivillig anbringelse) eller § 58, stk. 1

(tvangsmæssig anbringelse)

Halvdelen af sagerne skulle handle om familiebehandling ef-

ter § 52, stk. 3, nr. 3

Ud over fordelingen mellem sagstyper har et udvælgelseskrite-

rie været, at sagerne skulle være afgjort i perioden 25. marts

2016 til 25. marts 2019. Det er denne periode sagsgennem-

gangen vedrører. Kommunerne er blevet bedt om at udvælge

de nyeste sager afgjort inden for denne periode. Det vil sige de

sager, der er afgjort så tæt på den 25. marts 2019 som muligt.

Det har vi bedt om for at få et indblik i aktuel sagsbehand-

lingspraksis.

Dog skulle afgørelsen i en tredjedel af sagerne om anbringelse

være minimum ét år gamle for at vi kunne afdække, om der

har fundet tilstrækkelig opfølgning sted. I disse sager skulle af-

gørelsen derfor være truffet inden den 25. marts 2018.

Endelig har det været et udvælgelseskriterie, at sagerne ikke

måtte have været påklaget til eller i øvrigt behandlet i Anke-

styrelsen.

Kommunerne er blevet bedt om ikke at selektere yderligere i

sagerne. Dette for at få et så reelt billede af kommunernes

sagsbehandlingspraksis som muligt.

Proces for indkaldelse af sager

I maj 2019 modtog de deltagende kommuner alle et brev, der

beskrev, hvor mange sager de skulle sende og hvilke kriterier

sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der en frist

for, hvornår sagerne senest skulle være sendt til Ankestyrel-

sen.

I nogle tilfælde har kommunerne sendt sager, der ikke har op-

fyldt udvælgelseskriterierne. Hvis de ekstra sager heller ikke

har opfyldt udvælgelseskriterierne, har vi i de tilfælde én gang

bedt de deltagende kommuner sende en eller flere nye sager.

De to sagstyper er udvalgt på baggrund af hensyn til aktualitet og kompleksitet. Fa-

miliebehandling er oftest det, kommunen sætter i værk først, hvormed det er muligt

at få adgang til nye sager. Anbringelse er en mere indgribende foranstaltning og no-

get, man typisk først griber til, efter at andre foranstaltninger har været afprøvet -

her er altså tale om sager af en vis kompleksitet. Da de grundlæggende regler for de

to typer sager er de samme, bliver de behandlet samlet i undersøgelsen.

Hvis disse sager fortsat ikke opfyldte udvælgelseskriterierne,

har vi gennemgået de relevante sager fra de givne kommuner.

Det er en af årsagerne til, at vi ikke har gennemgået mindst ti

sager fra alle kommuner. En anden årsag er, at nogle af de

mindre kommuner ikke havde nok sager, der levede op til ud-

vælgelseskriterierne.

ANALYSEN AF SAGERNE

Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfa-

ring i at behandle børnesager. Til brug for sagsgennemgangen

har vi udviklet et analyseskema, som er blevet udfyldt for hver

sag. Der har været tilknyttet bemærkningsfelter til de enkelte

spørgsmål i analyseskemaet. Bemærkningsfelterne er blevet

brugt til at uddybe de svar, som er angivet.

Der har ved gennemgangen været stort fokus på en ensartet

besvarelse, og tvivlsspørgsmål er blevet drøftet i gruppen af

jurister.

Kommunerne har haft mulighed for at kommentere på resulta-

tet af sagsgennemgangen for de sager, de har indsendt. For-

målet har været at kvalificere analysen inden den endelige af-

rapportering. Høringen af kommunerne har givet anledning til

enkelte ændringer af resultaterne i syv sager.

Vi har kun vurderet på de sagsskridt, som fremgår af de akter,

som kommunerne har sendt ind. Eventuelle handlinger fra

kommunernes side, som ikke fremgår af de indsendte akter,

eller som er foretaget efter den periode, som sagsgennemgan-

gen vedrører, indgår ikke i vurderingen. Kommunerne har ikke

fået mulighed for at eftersende akter i forbindelse med hørin-

gen af resultatet af sagsgennemgangen for de sager, de selv

har bidraget med.

AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE

Størrelsen på den samlede stikprøve på 735 sager for alle 37

kommuner betyder, at undersøgelsens samlede resultater er

generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte

sagstyper i de deltagende kommuner

18,19

. Det er derfor resul-

taterne for alle 37 kommuner samlet set, der er de centrale re-

sultater, og som er formidlet i hovedrapporten.

Stikprøven af sager fra hver enkelt kommune er for lille til, at

resultaterne for hver kommune er generaliserbare på tværs af

alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Der

bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til hele

kommunens sagsbehandlingspraksis på det pågældende om-

råde på grund af for store usikkerheder.

Det er derfor heller ikke muligt på baggrund af datamaterialet

meningsfuldt at sammenligne kommunerne med hinanden.

Hvad angår sagerne om anbringelse efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 7 er der ved

resultaterne en usikkerhedsmargin på 5,3 procent ved 95 procent konfidensniveau.

Det vil sige, at hvis vi udtog gentagne stikprøver på tværs af kommunerne, så ville

det sande resultat ligge inden for et interval på ±5,3 procent omkring det fundne re-

sultat i 95 procent af stikprøverne.

Hvad angår sagerne om familiebehandling efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 3 er

der en usikkerhedsmargin på 5 procent.

Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for lille til, at resultaterne er generali-

serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kom-

muner. Det drejer sig om resultaterne i figur 2.2, 2.3, 5.1, 5.2, 5.3, 6.2, 6.4, 6.5 og

6.6. Det fremgår også af en note under de pågældende figurer.

BILAG 2

Kommunefordelte resultater

Dette bilag præsenterer undersøgelsens resultater fordelt på

de deltagende kommuner.

Af diskretionshensyn fremgår de kommunefordelte resultater

for Læsø Kommune og Fanø Kommune ikke af bilaget. Det

skyldes, at begge kommuner har bidraget med alle de sager

de har, der lever op til udvælgelseskriterierne – henholdsvis

tre og syv sager – og må forventes generelt kun at have me-

get få sager ud over de indsendte. På den baggrund vurderer

vi, at der er risiko for, at enkeltsager vil kunne genkendes ud

fra resultaterne. Begge kommuner har modtaget deres egne

resultater, og resultaterne indgår som en del af det samlede

datagrundlag.

Afgørelser

Faglig udredning

Inddragelse

Valg af indsats

Opfølgning

Underretninger