Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2342677_0001.png
Juli 2020
Børnesagsbarometret
2020
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0002.png
2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: [email protected]
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-384-9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0003.png
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 INDLEDNING OG
HOVEDRESULTATER
Formål
Læsevejledning
Hovedresultater
4
4
7
10
KAPITEL 2 FAGLIG UDREDNING
Børnefaglig undersøgelse
16
16
KAPITEL 3 INDDRAGELSE
24
Inddragelse af barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaver(e) i den børnefaglige
undersøgelse
24
Inddragelse af barnet eller den unge forud for
afgørelsen
27
KAPITEL 4 VALG AF INDSATS
Handleplan
29
29
KAPITEL 5 OPFØLGNING
Tre-måneders opfølgning
Seks-måneders opfølgning
Personrettet tilsyn
32
32
35
36
KAPITEL 6 ÅRETS TEMA: UNDERRETNINGER 38
BILAG 1
BILAG 2
METODE
47
KOMMUNEFORDELTE RESULTATER 52
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0004.png
4
KAPITEL 1
Indledning og hovedresultater
På vegne af Social- og Indenrigsministeriet undersøger Anke-
styrelsen årligt kommunernes sagsbehandling på området ud-
satte børn og unge. Undersøgelsen, der har navnet Børnesags-
barometret, er finansieret af varige midler fra satspuljeaftalen
for 2019.
Hvert år er undersøgelsen baseret på ca. 750 sager fra ca. en
tredjedel af landets kommuner.
Denne rapport indeholder resultaterne fra Børnesagsbaro-
metrets første undersøgelsesår. Resultaterne af pilotundersø-
gelsen udkom i efteråret 2019.
FORMÅL
Formålet med undersøgelsen er at give et aktuelt billede af
kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Det gør vi ved at
vurdere den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af
de kommuner, der indgår i undersøgelsen et givet år.
Undersøgelsen belyser kommunernes overholdelse af udvalgte
centrale lovkrav inden for fire temaer, der svarer til Social- og
Indenrigsministeriets fire pejlemærker for god kvalitet i sags-
behandlingen på området:
Faglig udredning
Inddragelse
Valg af relevant indsats
Opfølgning
Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truf-
fet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52
1
.
Foranstaltninger efter § 52 gives til børn og unge, hvor kom-
munen har vurderet, at der er behov for særlig støtte til bar-
net, den unge eller familien. Dette års undersøgelse handler
om sager, hvor der enten er truffet afgørelse om familiebe-
handling eller om anbringelse
2
.
Hvert år behandler vi desuden et aktuelt tema valgt af Social-
og Indenrigsministeriet. Dette års tema er kommunernes
håndtering af underretninger.
1
2
Der indgår desuden 13 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58.
Begrundelsen for, at netop disse to typer af sager er valgt, fremgår af bilag 1 om un-
dersøgelsens metode.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0005.png
5
AFGRÆNSNING
Undersøgelsen fokuserer alene på den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen. Den belyser ikke den socialfaglige
kvalitet.
Undersøgelsens samlede resultater er generaliserbare
på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i
de deltagende kommuner
3
.
Resultaterne for hver enkelt kommune er ikke generali-
serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte
sagstyper i den enkelte kommune. For hver kommune
giver undersøgelsen indblik i den juridiske kvalitet i de
konkrete sager, som Ankestyrelsen har gennemgået.
Undersøgelsen er baseret på de sagsakter, kommu-
nerne har sendt ind. Eventuelle handlinger, der ikke er
dokumenteret i sagsakterne, er derfor ikke en del af
grundlaget for Ankestyrelsens vurderinger. Det samme
gælder handlinger som først har fundet sted efter den
periode, som sagsgennemgangen vedrører.
For yderligere information om undersøgelsens metode
henviser vi til bilag 1.
DATAGRUNDLAG
Dette års undersøgelse er baseret på en juridisk gennem-
gang af i alt 735 sager fra 37 kommuner.
De 735 sager, som denne rapport er baseret på, fordeler
sig som:
380 sager om familiebehandling efter Serviceloven §
52, stk. 3, nr. 3
355 sager om anbringelse efter Serviceloven § 52, stk.
3, nr. 7. 13 af disse sager handler om anbringelser
uden samtykke efter § 58
4
.
3
Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for lille til, at resultaterne er generali-
serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kom-
muner. Det drejer sig om resultaterne i figur 2.2, 2.3, 5.1, 5.2, 5.3, 6.2, 6.4, 6.5 og
6.6. Det fremgår også af en note under de pågældende figurer.
Det begrænsede antal sager om anbringelse uden samtykke skyldes, at kommunerne
er blevet bedt om kun at sende de sager, der ikke er blevet påklaget til Ankestyrel-
sen. En stor andel af afgørelser om anbringelse uden samtykke påklages.
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0006.png
6
DELTAGENDE KOMMUNER
Albertslund
Assens
Ballerup
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Fanø
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Haderslev
Helsingør
Herlev
Herning
Hjørring
Holstebro
Hvidovre
Høje Taastrup
Ishøj
Kerteminde
Kolding
Køge
Lejre
Lemvig
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Norddjurs
Nyborg
Odense
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Slagelse
Tårnby
Viborg
Vordingborg
Af rapportens bilag 2 fremgår de kommunefordelte resul-
tater.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0007.png
7
LÆSEVEJLEDNING
Rapporten består af fem hovedkapitler:
Kapitel 2: Faglig udredning –
med fokus på den børnefag-
lige undersøgelse
Kapitel 3: Inddragelse
af barnet eller den unge og foræl-
dremyndighedsindehaver(e)
Kapitel 4: Valg af indsats
- med fokus på handleplanen
Kapitel 5: Opfølgning
- med fokus på en tredjedel af sa-
gerne om anbringelse
Kapitel 6: Årets tema
– kommunernes håndtering af un-
derretninger
I bilag 1 kan du læse om undersøgelsens metode, og af bilag 2
fremgår de centrale resultater kommunefordelt.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0008.png
8
DATAGRUNDLAG
Bokse med datagrundlag
Det præcise datagrundlag på 735 sager er ikke ens på tværs af
de forskellige resultater i rapporten.
Eksempelvis vurderer vi, om den børnefaglige undersøgelse er
afsluttet inden for fristen på fire måneder. Det er kun relevant
at vurdere i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en ny børne-
faglig undersøgelse – og dermed kun i 330 ud af de 735 sager.
For at tydeliggøre, hvilken delmængde af sagerne det pågæl-
dende resultat er baseret på, har vi løbende indsat figurer i
margenen. Til venstre er der tre eksempler på figurer, som vi
bruger i rapporten til at præcisere, hvilken delmængde af de
735 sager et resultat er baseret på. I den første figur er det
alle 735 sager, der er grundlag for resultatet. I den anden figur
er det en delmængde på X sager. I den tredje figur er det en
delmængde på Y sager ud af de X sager fra figur 2.
Læsning af figurer
I rapportens figurer bruger vi tre primære svarkategorier:
Alle sager –
735 sager
Alle sager –
735 sager
Niveau 2
X sager
Alle sager –
735 sager
Niveau 2
X sager
”Ja”: Andelen af sager, hvor lovens krav er overholdt. Det
kan for eksempel være sager, hvor der er udarbejdet en
aktuel børnefaglig undersøgelse eller opdatering.
”Nej, men lovlig grund”: Andelen af sager, hvor lovens
krav ikke er overholdt, men hvor der er en lovlig grund til
det. Det kan for eksempel være sager, hvor der ikke er
udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller opdatering,
men hvor foranstaltningen var akut eller foreløbig, og der
endnu ikke er gået fire måneder, fra kommunen blev op-
mærksom på, at barnet eller den unge kunne have behov
for særlig støtte.
”Nej”: Andelen af sager, hvor lovens krav ikke er over-
holdt.
Niveau 3
Y sager
Figur 1.1 viser et eksempel på en figur med de tre
svarkategorier.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0009.png
9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0010.png
10
HOVEDRESULTATER
Børnefaglig undersøgelse
Kommunen skal udarbejde
en børnefaglig undersø-
gelse, hvis det må antages,
at et barn eller en ung
trænger til særlig støtte.
Hvis der tidligere er udar-
bejdet en børnefaglig under-
søgelse kan der være behov
for at udarbejde en opdate-
ring, der handler om de ak-
tuelle forhold.
4-måneders frist
Den børnefaglige undersø-
gelse skal afsluttes inden for
fire måneder.
Begrundet stillingtagen
til foranstaltning
Den børnefaglige undersø-
gelse eller opdatering skal
resultere i en begrundet stil-
lingtagen til, om der er
grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i så fald
af hvilken art disse bør
være.
Afsluttet inden kommu-
nen har truffet afgørelse
om foranstaltning
Den børnefaglige undersø-
gelse eller opdatering skal
afsluttes, før kommunen
træffer afgørelse om en for-
anstaltning. Hvis særlige
forhold taler for det, giver
loven dog mulighed for at
iværksætte foreløbig eller
akut støtte sideløbende med
undersøgelsen.
I det følgende præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater i
form af et samlet barometer under hvert tema. Her ser vi på, i
hvor mange procent af sagerne/underretningerne kommu-
nerne har overholdt de udvalgte lovkrav. Det inkluderer sager,
hvor der er en lovlig grund til, at kommunerne ikke har over-
holdt lovkravet.
For uddybende viden om resultaterne henviser vi til de respek-
tive kapitler, hvor øvrige resultater også fremgår.
Faglig udredning
For at sikre et godt grundlag for at iværksætte relevant støtte
til barnet, den unge eller familien, skal kommunen afdække og
analysere barnets eller den unges og familiens problemer og
ressourcer. Det kan med en samlet betegnelse kaldes faglig
udredning. I Børnesagsbarometret fokuserer vi på faglig ud-
redning i form af den børnefaglige undersøgelse.
Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne
kommunerne har overholdt de udvalgte lovkrav om den børne-
faglige undersøgelse.
Udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdate-
ring
-
Kravet er overholdt i 71 procent af sagerne (baseret
på 731 sager).
Afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen
på 4 måneder
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0011.png
11
-
Kravet er overholdt i 34 procent af sagerne (baseret
på 330 sager)
5
.
Begrundet stillingtagen til foranstaltning
-
Kravet er overholdt i 92 procent af sagerne (baseret
på 462 sager).
Afslutning af børnefaglig undersøgelse eller opdatering
inden afgørelsen
-
Kravet er overholdt i 87 procent af sagerne (baseret
på 462 sager).
5
For dette spørgsmål er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er generaliserbare
på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0012.png
12
Inddragelse
For at en indsats får den ønskede virkning, er det afgørende at
sikre den bedst mulige inddragelse af barnet eller den unge og
familien fra sagens start og gennem hele forløbet. Det skal
sikre, at barnet eller den unge og familien så vidt muligt for-
står, accepterer og understøtter den valgte indsats.
Samtale med barnet
som led i den børne-
faglige undersøgelse
Kommunen skal tale med
barnet eller den unge som
led i den børnefaglige un-
dersøgelse, medmindre
særlige forhold taler imod
det.
Børnesamtale forud
for afgørelsen
Kommunen skal tale med
barnet eller den unge i
forbindelse med en afgø-
relse. Samtalen skal af-
holdes før, kommunen
træffer afgørelse, og der
skal tales om den kon-
krete foranstaltning, som
kommunen påtænker at
træffe afgørelse om. Hvis
barnets modenhed eller
sagens karakter taler for
det, kan kommunen fra-
vælge samtalen.
Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne
kommunerne overholder de udvalgte lovkrav for inddragelse af
barnet eller den unge
6
.
Samtale med barnet eller den unge som led i den bør-
nefaglige undersøgelse
-
Kravet er overholdt i 95 procent af sagerne (baseret
på 438 sager).
Børnesamtale forud for afgørelsen, hvor der tales om
den konkrete foranstaltning
-
Kravet er overholdt i 55 procent af sagerne (baseret
på 717 sager).
6
I forhold til inddragelse af forældremyndighedsindehaver(e) belyser undersøgelsen
udelukkende, om der fremgår oplysninger fra disse i den børnefaglige undersøgelse.
Dette er ikke et lovkrav, og spørgsmålet indgår derfor ikke i barometret, men belyses
i kapitel 3.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0013.png
13
Valg af relevant indsats
For at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt fami-
liens støttebehov er det afgørende, at kommunen vælger en
relevant indsats. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt ef-
ter barnets eller den unges behov, som er afdækket i den bør-
nefaglige undersøgelse.
Handleplan
Kommunen skal udarbejde
en handleplan for den ak-
tuelle foranstaltning.
Handleplanen skal angive,
hvilken indsats der er nød-
vendig for at opnå formå-
let.
I Børnesagsbarometret fokuserer vi i forbindelse med valg af
indsats på kommunernes arbejde med handleplaner for indsat-
serne.
Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne
kommunerne overholder de udvalgte lovkrav i forhold til hand-
leplaner.
Udarbejdelse af handleplan, der omhandler den aktuelle
foranstaltning
-
Kravet er overholdt i 79 procent af sagerne (baseret
på 735 sager).
Handleplanen angiver hvilken indsats, der er nødven-
ding for at opnå formålet
-
Kravet er overholdt i 98 procent af sagerne (baseret
på 576 sager).
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0014.png
14
Opfølgning
For at kunne vurdere, om den valgte indsats bidrager til at
imødekomme barnet eller den unge og eventuelt familiens
støttebehov kræver det, at kommunen løbende følger op på
indsatsen.
3-måneders opfølgning
Kommunen skal følge op
inden for de første tre må-
neder efter at have iværk-
sat en foranstaltning. I for-
bindelse med opfølgningen
skal kommunen vurdere,
om indsatsen skal ændres,
og om handleplanen skal
revideres.
6-måneders opfølgning
Kommunen skal efter tre-
måneders opfølgningen fo-
retage opfølgning med
højst seks måneders mel-
lemrum. I forbindelse med
opfølgningen skal kommu-
nen vurdere, om indsatsen
skal ændres, og om hand-
leplanen skal revideres.
Personrettet tilsyn
Når et barn eller en ung er
anbragt uden for hjemmet
skal kommunen foretage
mindst to årlige tilsynsbe-
søg, hvor de taler med
barnet eller den unge.
I forhold til opfølgning ser vi i Børnesagsbarometret alene på
en andel af sagerne om anbringelse
7
. I år er det 118 sager.
Barometret nedenfor viser, i hvor mange procent af sagerne
kommunerne har overholdt de udvalgte lovkrav om opfølg-
ning.
8
3-måneders opfølgning
-
Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne (baseret
på 118 sager).
6-måneders opfølgning
-
Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne (baseret
på 103 sager).
Personrettet tilsyn
-
Kravet er overholdt i 73 procent af sagerne (baseret
på 101 sager).
7
Kommunerne blev bedt om at udvælge en tredjedel af sagerne om anbringelse så de
var minimum ét år gamle, for at vi kunne afdække, om der har fundet tilstrækkelig
opfølgning sted. For de øvrige sager om anbringelse og alle sager om familiebehand-
ling har vi prioriteret, at afgørelsen skulle være så aktuel som muligt.
For spørgsmålene om opfølgning er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er ge-
neraliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende
kommuner.
8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0015.png
15
Underretninger
En underretning er en henvendelse til kommunen om bekym-
ring for et barns trivsel eller udvikling. Det er afgørende, at
kommunen reagerer hurtigt og relevant på de underretninger,
som den modtager.
24-timers vurdering
Kommunen har pligt til at
forholde sig til alle under-
retninger om børn og
unge inden for 24 timer
og vurdere, om der er be-
hov for at iværksætte en
akut foranstaltning.
Akutte sager
Kommunen skal reagere i
de sager, hvor de vurde-
rer, at barnets eller den
unges sundhed eller ud-
vikling er i fare.
Genvurdering
Når kommunen modtager
en underretning om et
barn eller en ung, over
for hvem der allerede er
iværksat foranstaltninger,
skal der foretages en
genvurdering af en anden
medarbejder. Dette for at
vurdere, om der er
grundlag for at ændre
den allerede iværksatte
foranstaltning.
Barometret neden for viser, i hvor mange procent af underret-
ningerne kommunerne har overholdt de udvalgte lovkrav.
24-timers vurdering
-
Kravet er overholdt i 93 procent af underretningerne
(baseret på 801 underretninger)
9
.
Reageret i de sager, hvor kommunen har vurderet, at
der er behov for en akut foranstaltning
-
Kravet er overholdt i 99 procent af underretningerne
(baseret på 76 underretninger)
10
.
Genvurdering, hvoraf den konkrete vurdering fremgår
-
Kravet er overholdt i 53 procent af underretningerne
(baseret på 203 underretninger)
11
.
9
I kapitlet om underretninger ser vi for hver sag på den seneste underretning før og
den første underretning efter afgørelsen om en foranstaltning. Derfor er det samlede
antal underretninger større end det samlede antal sager.
For dette spørgsmål er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er generaliserbare
på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner.
For dette spørgsmål er datagrundlaget for lille til, at resultaterne er generaliserbare
på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner.
10
11
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0016.png
16
KAPITEL 2
Faglig udredning
For at sikre et godt grundlag for at iværksætte relevant støtte
til barnet, den unge eller familien, skal kommunen afdække og
analysere barnets eller den unges og familiens problemer og
ressourcer. Det kan med en samlet betegnelse kaldes faglig
udredning.
Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 er en
væsentlig del af den faglige udredning. Den børnefaglige un-
dersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen, som er
en faglig vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværk-
sætte en foranstaltning, og i så fald af hvilken art foranstalt-
ningen skal være.
I Børnesagsbarometret ser vi på, om centrale dele af servicelo-
vens § 50 om den børnefaglige undersøgelse er overholdt.
Konkret ser vi på, om
der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller opda-
tering
4-måneders fristen er overholdt
der er udarbejdet en begrundet stillingtagen på baggrund
af undersøgelsen
den børnefaglige undersøgelse eller opdatering er afslut-
tet, inden der er truffet afgørelse om foranstaltningen.
BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE
Er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller op-
datering?
Der er lovkrav om, at kommunen skal udarbejde en børnefag-
lig undersøgelse, hvis det må antages, at et barn eller en ung
trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal vedrøre de aktu-
elle forhold.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0017.png
17
§
SERVICELOVEN § 50
”Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,
herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommu-
nalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen,
der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i
samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader,
og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en
helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere
af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn
eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 3.
Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet
eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges
modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gen-
nemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets el-
ler den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedevæ-
relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Stk. 4.
I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer
og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år,
skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af
indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de
fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens for-
hold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psyko-
loger, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet
eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Iværk-
sætter kommunen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsinde-
haveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.
Stk. 6.
Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om
der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af
hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende
med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages
stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysnin-
ger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge
stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes om-
givelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 7.
Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommu-
nalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov
for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden
4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og
snarest herefter afslutte undersøgelsen.
Stk. 8.
Stk. 9.
Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til
et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende
forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0018.png
18
samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgø-
relsen.”
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Figur 2.1 viser, i hvor stor en andel af sagerne der er udarbej-
det en børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en tidli-
gere udarbejdet børnefaglig undersøgelse, der vedrører de ak-
tuelle forhold.
I fire sager er den børnefaglige undersøgelse udarbejdet i en
anden kommune end den der har truffet afgørelsen, og de ind-
går derfor ikke i figuren. Figuren er dermed baseret på 731 sa-
ger.
Relevante
731 sager
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0019.png
19
I 63 procent af sagerne er kravet om udarbejdelse af en bør-
nefaglig undersøgelse eller en opdatering, som vedrører de ak-
tuelle forhold, overholdt. Det drejer sig om 45 procent, hvor
der er udarbejdet en aktuel børnefaglig undersøgelse, og 18
procent, hvor der er udarbejdet en aktuel opdatering. Derud-
over er der syv procent, hvor der er en lovlig grund til, at kom-
munen ikke har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Det
er tilfældet, hvis foranstaltningen var akut eller foreløbig, og
der endnu ikke er gået fire måneder, fra kommunen blev op-
mærksom på, at barnet eller den unge kunne have behov for
særlig støtte.
I 29 procent af sagerne er kravet ikke overholdt. Det drejer sig
om 19 procent, hvor der tidligere er udarbejdet en børnefaglig
undersøgelse, men hvor den ikke er opdateret, og ti procent,
hvor der slet ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse.
Er fristen overholdt?
Kommunen skal afslutte den børnefaglige undersøgelse inden
for fire måneder efter, at de bliver opmærksomme på, at et
barn eller en ung kan have behov for støtte, jf. § 50, stk. 7.
§
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Ny børnefaglig
undersøgelse
330 sager
SERVICELOVEN § 50, STK. 7
”Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbesty-
relsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for sær-
lig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 må-
neder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og sna-
rest herefter afslutte undersøgelsen.”
Figur 2.2 viser, i hvor stor en andel af sagerne fristen for at
udarbejde den børnefaglige undersøgelse er overholdt. Be-
mærk, at vi her alene ser på de 330 sager, hvor der er udar-
bejdet en ny børnefaglig undersøgelse, og ikke på de sager,
hvor der er udarbejdet en opdatering af en tidligere udarbejdet
børnefaglig undersøgelse. Figuren er dermed baseret på i alt
330 sager.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0020.png
20
I 32 procent af sagerne er den børnefaglige undersøgelse af-
sluttet inden for fristen på fire måneder. I 66 procent af sa-
gerne (219 sager) er fristen ikke overholdt. I to procent af sa-
gerne (fem sager) fremgår der særlige forhold, som kan be-
grunde, at kommunen ikke har kunnet afslutte undersøgelsen
inden for fristen. Der er dermed en lovlig grund til, at fristen er
overskredet. I disse sager har kommunen foretaget en forelø-
big vurdering af støttebehovet.
Figur 2.3 nedenfor viser, hvor meget fristen er overskredet i
de 219 sager.
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Ny børnefaglig
undersøgelse
330 sager
Fristen er
overskredet
219 sager
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0021.png
21
Som det fremgår af figuren, er fristen overskredet med mere
end tre måneder i over halvdelen af de 219 sager (56 pro-
cent). I ca. en fjerdedel af sagerne (26 procent) er fristen
overskredet med mellem én og tre måneder.
Har kommunen udarbejdet en begrundet stillingtagen til
foranstaltningen?
Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet
stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foran-
staltninger, og i så fald af hvilken art disse bør være jf. § 50,
stk. 6.
§
SERVICELOVEN § 50, STK. 6
”Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er
grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken
art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at
undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling
til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om,
hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig
til foranstaltningerne, og om der er forhold i familien eller i dennes omgivel-
ser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.”
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0022.png
22
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
I 462 sager er der udarbejdet en ny børnefaglig undersøgelse
eller en opdatering, som vedrører de aktuelle forhold (se figur
2.1).
Figur 2.4 viser, i hvor stor en andel af disse sager kommunen
har udarbejdet en begrundet stillingtagen til foranstaltningen.
Nye børnefaglige
undersøgelser
og opdateringer
462 sager
Figur 2.4 viser, at langt de fleste aktuelle børnefaglige under-
søgelser eller opdateringer indeholder en begrundet stillingta-
gen til foranstaltningen (92 procent). I 8 procent (37 sager)
har kommunen ikke udarbejdet en begrundet stillingtagen til
foranstaltningen. Af de 37 sager er der 32 sager med nye bør-
nefaglige undersøgelser og 5 sager med en opdatering.
Er den børnefaglige undersøgelse eller opdatering af-
sluttet, inden kommunen træffer afgørelse om en foran-
staltning?
Kommunen skal udarbejde en aktuel børnefaglig undersøgelse
eller opdatering, før den træffer afgørelse om en foranstalt-
ning. Hvis særlige forhold taler for det, giver loven dog mulig-
hed for at iværksætte foreløbig eller akut støtte sideløbende
med undersøgelsen.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0023.png
23
§
SERVICELOVEN § 52, STK. 2
”Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børne-
faglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog
iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersø-
gelsen.”
Figur 2.5 viser, i hvor stor en andel af sagerne den børnefag-
lige undersøgelse eller opdatering er afsluttet, inden kommu-
nen har truffet afgørelse.
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Nye børnefaglige
undersøgelser
og opdateringer
462 sager
I 68 procent af de børnefaglige undersøgelser eller opdaterin-
ger har kommunen afsluttet undersøgelsen eller opdateringen
inden afgørelsen, sådan som loven foreskriver. 19 procent af
de børnefaglige undersøgelser eller opdateringer er kategorise-
ret som ’nej, men lovlig grund’, da foranstaltningen var akut
eller foreløbig, hvormed der ikke er krav om, at den børnefag-
lige undersøgelse skal være afsluttet inden afgørelsen.
I 13 procent af de børnefaglige undersøgelser eller opdaterin-
ger har kommunen ikke afsluttet undersøgelsen eller opdate-
ringen inden afgørelsen, som loven foreskriver.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0024.png
24
KAPITEL 3
Inddragelse
For at en foranstaltning får den ønskede virkning, er det afgø-
rende at sikre den bedst mulige inddragelse af barnet eller den
unge og familien fra sagens start og gennem hele forløbet. Det
skal sikre, at barnet eller den unge og familien så vidt muligt
forstår, accepterer og understøtter den valgte indsats.
I Børnesagsbarometret ser vi alene på inddragelse af barnet
eller den unge og forældremyndighedsindehaver(e) i forbin-
delse med processen frem til, at kommunen træffer en afgø-
relse. Konkret ser vi på, om
kommunen har overholdt kravet om en samtale med bar-
net eller den unge som led i den børnefaglige undersø-
gelse jf. § 50, stk. 3
der er oplysninger fra forældremyndighedsindehaver(e) i
den børnefaglige undersøgelse
kommunen har overholdt kravet om en børnesamtale
forud for afgørelse jf. § 48.
INDDRAGELSE AF BARNET ELLER DEN UNGE OG
FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER(E) I DEN
BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Er der afholdt samtale med barnet eller den unge som
led i den børnefaglige undersøgelse?
Som led i den børnefaglige undersøgelse skal der finde en
samtale sted med barnet eller den unge, medmindre særlige
forhold taler imod det jf. § 50, stk. 3. Samtalen med barnet el-
ler den unge skal blandt andet sikre, at barnets eller den un-
ges viden og synspunkter afdækkes og inddrages som en del
af grundlaget for kommunens beslutninger.
§
SERVICELOVEN § 50, STK. 3
”Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller
den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges mo-
denhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennem-
førelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller
den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedevæ-
relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.”
Figur 3.1 viser, i hvor stor en andel af sagerne kommunen har
overholdt kravet om at gennemføre en samtale med barnet el-
ler den unge som led i den børnefaglige undersøgelse.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0025.png
25
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Børnefaglige
undersøgelser
og opdateringer
462 sager
Ud af de 462 sager, hvor der er udarbejdet en børnefaglig un-
dersøgelse eller en opdatering, er der 24 sager, hvor det ikke
har været relevant at gennemføre en samtale, idet barnet ikke
var født, da undersøgelsen blev udarbejdet. Disse 24 sager
indgår ikke i datagrundlaget, hvorfor figur 3.1 er baseret på
438 sager.
Relevant at
gennemføre
samtale
438 sager
I 95 procent af sagerne (418 sager) er kravet om afholdelse af
samtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen
overholdt. Ud af de 418 sager er der
353 sager, hvor samtalen er gennemført
41 sager, hvor det fremgår, at samtalen er fravalgt grun-
det barnets modenhed eller sagens karakter
24 sager, hvor det ikke fremgår, at samtalen er fravalgt,
men hvor barnets modenhed og sagens karakter kan be-
grunde, at der ikke er afholdt en samtale
12
.
12
Ankestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger vurderet, at barnets modenhed
eller sagens karakter kan begrunde, at samtalen er fravalgt, selvom det ikke fremgår
af sagens akter.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0026.png
26
I fem procent af sagerne (svarende til 20 sager) er kravet ikke
overholdt, da samtalen ikke er gennemført og hverken sagens
karakter eller barnets modenhed kan begrunde, at den er fra-
valgt.
Er forældremyndighedsindehaver(e) inddraget?
Der er krav i lovgivningen om, at den børnefaglige undersø-
gelse så vidt muligt skal udarbejdes i samarbejde med foræl-
dremyndighedsindehaveren. I denne undersøgelse ser vi ude-
lukkende på, om der fremgår oplysninger fra forældremyndig-
hedsindehaver(e) i den børnefaglige undersøgelse. Dette er
ikke et lovkrav, men det kan være en indikation på, om foræl-
dremyndighedsindehaveren er inddraget.
Figur 3.2 viser, i hvor stor en andel af sagerne der fremgår op-
lysninger fra forældremyndighedsindehaver(e) i den børnefag-
lige undersøgelse.
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Nye børnefaglige
undersøgelser
og opdateringer
462 sager
I 462 sager er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse el-
ler opdatering. I 93 procent af disse sager fremgår der oplys-
ninger fra den/de personer, der har del i forældremyndighe-
den. I fire procent af sagerne fremgår der kun oplysninger fra
den ene af forældremyndighedsindehaverne, mens der i to
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0027.png
27
procent af sagerne ikke fremgår oplysninger fra nogen af for-
ældremyndighedsindehaverne. I én procent af sagerne er der
enten ikke en forældremyndighedsindehaver, eller fremgår det
ikke af sagen, hvem der har forældremyndighed, hvorfor
spørgsmålet ikke kan besvares.
INDDRAGELSE AF BARNET ELLER DEN UNGE
FORUD FOR AFGØRELSEN
Er der afholdt børnesamtale forud for afgørelsen?
Kommunen skal tale med barnet eller den unge i forbindelse
med en afgørelse jf. § 48. Dette kaldes for børnesamtalen. For
at kravene til børnesamtalen er overholdt, skal nedenstående
betingelser være opfyldt:
Samtalen skal afholdes, før kommunen træffer afgørelse
Der skal tales om den konkrete foranstaltning, som kom-
munen påtænker at træffe afgørelse om.
Hvis barnets modenhed eller sagens karakter taler for det, kan
samtalen fravælges.
Børnesamtalen forud for afgørelsen skal blandt andet sikre, at
barnet eller den unge er bekendt med, hvilken afgørelse kom-
munen påtænker at træffe, og at barnet eller den unge får mu-
lighed for at udtale sig.
§
SERVICELOVEN § 48
”Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, §
65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med bar-
net eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart for-
inden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemfø-
relse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedevæ-
relse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Stk. 2.
Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sa-
gens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan
samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse
søges tilvejebragt.”
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0028.png
28
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Relevante
717 sager
Figur 3.3 viser, i hvor stor en andel af sagerne kravet om
børnesamtalen er overholdt. I 18 sager var barnet ikke født,
da afgørelsen blev truffet, og det er derfor ikke relevant at
svare på, om kravet om børnesamtalen er overholdt. Figuren
er derfor baseret på i alt 717 sager.
I 55 procent af sagerne (395 sager) er kravet om børnesamta-
len overholdt. Ud af de 395 sager er der
245 sager, hvor der er talt med barnet eller den unge om
den konkrete foranstaltning, før afgørelsen blev truffet
56 sager, hvor det fremgår, at samtalen er fravalgt grun-
det barnets modenhed eller sagens karakter
94 sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at barnets
modenhed og sagens karakter kan begrunde, at der ikke
er afholdt en samtale, selvom det ikke fremgår af sagens
akter.
I 45 procent (322 sager) er kravet om børnesamtalen ikke
overholdt. Ud af de 322 sager er der
157 sager, hvor det ikke fremgår, at der er afholdt en
samtale, og hvor der ikke var grundlag for at fravælge
samtalen
87 sager, hvor der er afholdt en samtale, men ikke talt
om den konkrete foranstaltning
78 sager, hvor samtalen er afholdt,
efter
afgørelsen blev
truffet.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0029.png
29
KAPITEL 4
Valg af indsats
For at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt fami-
liens støttebehov er det afgørende, at kommunen vælger en
relevant indsats. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt ef-
ter barnets eller den unges behov, som er afdækket i den bør-
nefaglige undersøgelse.
Kommunens valg af indsats efter § 52 skal formuleres i en
handleplan, der også angiver formålet med indsatsen.
I Børnesagsbarometret ser vi på, om udvalgte lovkrav i forhold
til handleplaner er overholdt. Konkret ser vi på,
om der er udarbejdet en handleplan for den aktuelle for-
anstaltning
om handleplanen angiver, hvilken indsats der er nødven-
dig for at opnå formålet.
Vi vurderer ikke, om kommunen har iværksat en relevant ind-
sats.
HANDLEPLAN
Er der udarbejdet en handleplanen?
Af servicelovens § 140 fremgår forskellige lovkrav til handle-
planen. Det fremgår blandt andet, at handleplanen skal be-
skrive, hvad formålet med indsatsen er, og hvilken indsats, der
er nødvendig for at opnå formålet.
§
UDDRAG AF SERVICELOVEN § 140
”Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes
afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til bar-
net eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan,
er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det
påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder
at opstille en handleplan.
Stk. 2.
En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken ind-
sats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangs-
punkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den
unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er
afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller
den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede for-
mål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt
16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder
i forhold til beskæftigelse og uddannelse.”
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0030.png
30
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Figur 4.1 viser, i hvor stor en del af sagerne der er udarbejdet
en handleplan for den aktuelle foranstaltning.
Som det fremgår af figur 4.1, er der i 78 procent af sagerne
udarbejdet en handleplan, som handler om den aktuelle foran-
staltning.
Én procent af sagerne (syv sager) er kategoriseret som ’nej,
men lovlig grund’, da der i disse sager ikke er lovkrav om at
udarbejde en handleplan jf. § 140, stk. 1. Det skyldes, at afgø-
relsen er akut, og der ikke er gået fire måneder, fra kommu-
nen afgjorde sagen til afslutningen på den periode, som sags-
gennemgangen vedrører.
Det fremgår ligeledes af figuren, at kravet om en handleplan i
21 procent af sagerne (152 sager) ikke er overholdt.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0031.png
31
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Udarbejdet
handleplan
576 sager
Angiver handleplanen, hvilken indsats der er nødvendig
for at opnå formålet?
I 576 sager er der udarbejdet en handleplan, der handler om
den aktuelle foranstaltning. Figur 4.2 viser, i hvor stor en andel
af disse sager handleplanen angiver, hvilken indsats der er
nødvendig for at opnå formålet.
I 98 procent (565 sager) af de sager, hvor der er udarbejdet
en handleplan, angiver den, hvilken indsats der er nødvendig
for at opnå formålet. I to procent (11 sager) af sagerne angi-
ver handleplanen ikke, hvilken indsats der er nødvendig for at
opnå formålet.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0032.png
32
KAPITEL 5
Opfølgning
For at kunne vurdere, om den valgte indsats bidrager til at
imødekomme barnet eller den unge og eventuelt familiens
støttebehov kræver det, at kommunen løbende følger op på
indsatsen.
Kommunen skal revidere indsatsen og handleplanen, hvis op-
følgningen viser, at der er behov for det. En løbende opfølg-
ning og tilpasning af indsatsen er dermed afgørende for, at
barnet eller den unge og familien kontinuerligt får den rette
støtte.
I dette kapitel ser vi på, om kommunerne lever op til udvalgte
krav for opfølgning. Konkret ser vi på, om kommunen har
overholdt kravene om
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Udvalgte sager
om opfølgning
120 sager
3-måneders opfølgning
6-måneders opfølgning
Personrettet tilsyn
Relevante
118 sager
Vi har alene set på opfølgning i 120 sager om anbringelse
13
.
Ud af disse sager er der to sager der ikke er relevante
14
, hvor-
for kapitlet er baseret på 118 sager. Datagrundlaget er dermed
væsentligt mindre end i rapportens øvrige kapitler.
TRE-MÅNEDERS OPFØLGNING
Ifølge servicelovens § 70, stk. 1 skal kommunen foretage op-
følgning inden for de første tre måneder efter at have iværksat
en foranstaltning. I forbindelse med opfølgningen skal kommu-
nen vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen
skal revideres.
13
14
Kommunerne blev bedt om at udvælge en tredjedel af sagerne om anbringelse så de
var minimum ét år gamle, for at vi kunne afdække, om der har fundet tilstrækkelig
opfølgning sted. I forhold til de øvrige sager om anbringelse og alle sager om familie-
behandling har vi prioriteret, at afgørelsen skulle være så aktuel som muligt.
De to sager er ikke relevante, fordi der ikke er gået tre måneder fra iværksættelse af
anbringelsen til afslutningen af den periode, som sagsgennemgangen vedrører, eller
fordi anbringelsen er ophørt inden fristen for opfølgningen.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0033.png
33
§
UDDRAG AF SERVICELOVEN § 70
”Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en
foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere,
om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, eller relevante
dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal revideres. Kommunalbe-
styrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan
vurdering. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen
efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen eller relevante dele af
en helhedsorienteret plan ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet
eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsin-
dehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsyns-
besøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den
unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte
fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt
andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal
disse indgå i en revideret handleplan eller relevante dele af en helhedsorien-
teret plan.”
I Børnesagsbarometret ser vi for det første på, om kommunen
overholder lovens tidsfrister for opfølgning. Vi kan dog ikke
nødvendigvis se af sagsakterne, om kommunen har vurderet,
om indsatsen skal ændres eller handleplanen skal revideres. I
stedet ser vi på, om kommunen i forbindelse med opfølgningen
har foretaget følgende handlinger:
Afholdt en samtale med barnet eller den unge
Kontaktet forældremyndighedsindehaver(e)
Indhentet oplysninger fra anbringelsesstedet
Hvis kommunen har foretaget alle disse tre handlinger, even-
tuelt ved afholdelse af et opfølgningsmøde, lægger vi til grund,
at kommunen også har forholdt sig til, om indsatsen skal æn-
dres og om handleplanen skal revideres – og dermed har over-
holdt lovens krav. Dette er ikke ensbetydende med, at de tre
handlinger kan erstatte selve vurderingen, men de tre handlin-
ger er nødvendige for, at vurderingen kan foretages.
Figur 5.1 viser, i hvor stor en andel af sagerne lovkravet om
tre-måneders opfølgning er overholdt.
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
3-måneders
opfølgning
118 sager
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0034.png
34
I 51 procent af sagerne (60 sager) er kravet om opfølgning in-
den for de første tre måneder overholdt. Her har kommunen
både
foretaget en opfølgning inden for tre måneder, efter at
foranstaltningen er iværksat
afholdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-
ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger
fra anbringelsesstedet.
I 49 procent af sagerne (58 sager) er kravet ikke overholdt. Ud
af disse sager er der
28 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget inden for
tre måneder, men hvor kommunen efterfølgende har af-
holdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-
ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger
fra anbringelsesstedet
ni sager, hvor det fremgår af sagsakterne, at der er fore-
taget opfølgning inden for tre måneder, men hvor det
ikke fremgår, at kommunen har afholdt samtale med bar-
net eller den unge, kontaktet forældremyndighedsindeha-
ver(e) og indhentet oplysninger fra anbringelsesstedet
21 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget inden for
tre måneder og kommunen heller ikke efterfølgende har
afholdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-
ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger
fra anbringelsesstedet.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0035.png
35
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
SEKS-MÅNEDERS OPFØLGNING
Ifølge servicelovens § 70 stk. 1 skal kommunen efter tre må-
neders-opfølgningen foretage opfølgning med højst seks må-
neders mellemrum (se foregående lovboks). Ligesom ved tre
måneders-opfølgningen skal kommunen i forbindelse med op-
følgningen vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handle-
planen skal revideres.
Figur 5.2 viser, i hvor stor en andel af sagerne dette lovkrav er
overholdt. I 15 ud af de 118 sager er der enten ikke gået seks
måneder fra tre måneders-opfølgningen til afslutningen af den
periode, som sagsgennemgangen vedrører, eller anbringelsen
er ophørt. Disse sager er ikke relevante at inddrage, og figuren
er derfor baseret på 103 sager.
3-måneders
opfølgning
118 sager
6-måneders
opfølgning
103 sager
I 51 procent af sagerne (53 sager) er kravet om opfølgning
med højst seks måneders mellemrum overholdt. Her har kom-
munen både
foretaget opfølgning med højst seks måneders mellem-
rum
afholdt samtale med barnet eller den unge, kontaktet for-
ældremyndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger
fra anbringelsesstedet.
I 49 procent af sagerne (50 sager) er kravet ikke overholdt. Ud
af disse sager er der
22 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget med højst
seks måneders mellemrum, men hvor kommunen efter-
følgende har afholdt samtale med barnet eller den unge,
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0036.png
36
kontaktet forældremyndighedsindehaver(e) og indhentet
oplysninger fra anbringelsesstedet
otte sager, hvor det fremgår af sagsakterne, at opfølgnin-
gen er foretaget med højst seks måneders mellemrum,
men hvor det ikke fremgår, at kommunen har afholdt
samtale med barnet eller den unge, kontaktet forældre-
myndighedsindehaver(e) og indhentet oplysninger fra an-
bringelsesstedet
20 sager, hvor opfølgningen ikke er foretaget med højst
seks måneders mellemrum og kommunen heller ikke ef-
terfølgende har afholdt samtale med barnet eller den
unge, kontaktet forældremyndighedsindehaver(e) og ind-
hentet oplysninger fra anbringelsesstedet.
PERSONRETTET TILSYN
Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, er der
lovkrav om, at der skal være mindst to årlige tilsynsbesøg på
anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den
unge. Det kaldes personrettet tilsyn.
Af figur 5.3 fremgår, i hvor stor en andel af sagerne kommu-
nen opfylder kravet om personrettet tilsyn. Vi ser kun på om
kravet er opfyldt i sager, hvor barnet eller den unge har været
anbragt i mindst et år. Dette kriterie er ikke opfyldt i 17 ud af
de 118 sager, og figuren er derfor baseret på 101 sager.
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Opfølgning
118 sager
Personrettet
tilsyn
101 sager
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0037.png
37
I knap tre fjerdedele af sagerne (73 procent) har kommunen
talt med barnet eller den unge mindst to gange årligt på an-
bringelsesstedet. I lidt over en fjerdedel af sagerne (27 pro-
cent) er der ikke talt med barnet eller den unge mindst to
gange årligt på anbringelsesstedet.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0038.png
38
KAPITEL 6
Årets tema: Underretninger
Dette års tema er underretninger. I sagsgennemgangen har vi
derfor, ud over at se på, om kommunen overholder udvalgte
lovkrav inden for de fire faste temaer, også set på, om kom-
munen overholder udvalgte af servicelovens krav til håndtering
af underretninger.
I dette kapitel ser vi specifikt på:
ÅRETS TEMA:
UNDERRETNINGER
om kommunen har foretaget en 24-timers vurdering
om kommunen har reageret i forhold til denne vurdering
hvilke sagsskridt kommunen har foretaget efter at have
modtaget en underretning
om kommunen har foretaget en genvurdering og
hvilken vurdering genvurderingen har ført til.
Der kan være stor variation i, hvor mange underretninger
kommunen modtager i den enkelte sag. Herunder om der både
kommer underretninger før og efter kommunens afgørelse om
en foranstaltning. I denne undersøgelse ser vi alene på to spe-
cifikke underretninger i de indsendte sager:
den sidste underretning, der blev modtaget,
før
kommu-
nen traf afgørelse om foranstaltningen
den første underretning, der blev modtaget,
efter
kom-
munen traf afgørelse om foranstaltningen.
I begge tilfælde handler det om kommunens afgørelse om den
foranstaltning, som vi fokuserer på i undersøgelsen – det vil
sige enten familiebehandling eller anbringelse.
Vi har udelukkende set på underretninger, som kommunen har
betegnet som en underretning i journalen.
I 636 af alle 735 sager har kommunen modtaget en eller flere
underretninger om barnet eller den unge i den periode sags-
gennemgangen vedrører. I alt har vi vurderet 801 underretnin-
ger. Underretningerne er fordelt på de 636 sager på følgende
måde:
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Sager med
underretninger
636 sager
801
underretninger
433 sager, der kun har en underretning
før
afgørelsen,
165 sager, der både har en underretning
før
og
efter
af-
gørelsen
38 sager, der kun har en underretning
efter
afgørelsen.
I det følgende er beregningerne baseret på antallet af under-
retninger og ikke sager, da loven kan være overholdt i kun den
ene underretning i en sag.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0039.png
39
§
Er der foretaget en 24-timers vurdering af underretnin-
gen?
Når kommunen modtager en underretning (både før og efter at
have truffet afgørelse), skal den inden for 24 timer foretage en
vurdering af, om barnets eller den unges sundhed eller udvik-
ling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte
akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. jf. ser-
viceloven § 155, stk. 2.
SERVICELOVEN § 155
”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systema-
tisk vurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at af-
klare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbesty-
relsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på
at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en
underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller
udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foran-
staltninger over for barnet eller den unge.”
Figur 6.1 viser, i hvor stor en andel af underretningerne kom-
munen inden for 24 timer har foretaget en vurdering af, om
underretningen giver anledning til at iværksætte akutte foran-
staltninger. Vi har her set på både
de 598 underretninger, der er modtaget,
før
kommunen
traf afgørelse om foranstaltningen, og
de 203 underretninger, der er modtaget,
efter
at kommu-
nen traf afgørelse om foranstaltningen.
I 93 procent af det samlede antal underretninger har kommu-
nen inden for 24 timer foretaget en vurdering af, om underret-
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0040.png
40
DATAGRUNDLAG
801
underretninger
ningen giver anledning til at iværksætte akutte foranstaltnin-
ger
15
. I syv procent af underretningerne fremgår det ikke af
sagen, at kommunen har foretaget en vurdering af underret-
ningen.
Er der reageret på vurderingen?
Ved 76 af underretningerne har kommunen vurderet, at der
var behov for en akut foranstaltning. Ved 75 af underretninger
(svarende til 99 procent) kan vi se, at kommunen har reageret
i forhold til denne vurdering. Ved én underretning (svarende til
én procent, fremgår det ikke, om kommunen har reageret i
forhold til denne vurdering. Dette fremgår af figur 6.2.
Foretaget
24-timers
vurdering
742
underretninger
Vurderet
behov for akut
foranstaltning
76
underretninger
DATAGRUNDLAG
801
underretninger
Underretninger
før
afgørelse
598 sager
Hvilke sagsskridt har kommunen foretaget efter at have
modtaget en underretning?
På baggrund af den modtagne underretning kan kommunen fo-
retage forskellige sagsskridt. Figur 6.3 viser, hvilke sagsskridt
kommunerne har foretaget inden for en periode på en måned
efter at have modtaget seneste underretning
før
afgørelsen om
foranstaltningen.
15
Der er ikke væsentlige forskelle på resultaterne for kommunens håndtering af under-
retninger, der er modtaget
før
og
efter
en afgørelse, og resultaterne er derfor frem-
stillet samlet.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0041.png
41
De sagsskridt, kommunerne oftest har foretaget inden for en
periode på en måned efter at have modtaget den seneste un-
derretning
forud
for at træffe afgørelse, er
kontakt til forældremyndighedsindehaver (76 procent af
underretningerne)
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0042.png
42
DATAGRUNDLAG
801
underretninger
Underretninger
efter
afgørelse
203 sager
samtale med barnet eller den unge (36 procent af under-
retningerne)
afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse
eller opdatering (28 procent af underretningerne)
afgørelse om foranstaltning (20 procent af underretnin-
gerne)
afgørelse om foreløbig foranstaltning (12 procent af un-
derretningerne).
Figur 6.4 viser, hvilke sagsskridt kommunerne har foretaget
inden for en periode på en måned efter at have modtaget den
første underretning
efter,
at de har truffet afgørelse om foran-
staltningen.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0043.png
43
Figuren viser, at de sagsskridt, kommunen oftest foretager in-
den for en periode på en måned efter at have modtaget den
første underretning
efter
at have truffet afgørelse, er
kontakt til forældremyndighedsindehaver (49 procent af
underretningerne)
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0044.png
44
samtale med barnet eller den unge (26 procent af under-
retningerne).
I 21 procent af underretningerne har kommunen vurderet, at
der ikke er behov for ændringer i foranstaltningen. I seks pro-
cent af underretningerne kan vi se, at kommunen har foreta-
get en 24-timers vurdering efter at have modtaget underret-
ningen, men at der ikke er sket noget i sagen den efterføl-
gende måned. I 16 procent af underretningerne kan vi se, at
sagen fortsat er i proces, men at kommunen ikke har foretaget
nogen særlige sagsskridt i forhold til underretningen i løbet af
den efterfølgende måned.
Er der foretaget en genvurdering?
Når kommunen modtager en underretning om et barn eller en
ung, over for hvem der allerede er iværksat foranstaltninger,
er der lovkrav om at foretage en genvurdering. Genvurderin-
gen skal foretages af en anden medarbejder for at vurdere, om
der er grundlag for at ændre den allerede iværksatte foran-
staltning jf. § 155 a, stk. 1.
§
DATAGRUNDLAG
801
underretninger
Underretninger
efter
afgørelse
203
SERVICELOVEN § 155 A, STK. 1
”Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en
ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltnin-
ger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i
den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og
unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i
genvurderingen.”
I 203 af sagerne er der modtaget en underretning,
efter
kom-
munen har truffet afgørelse om en foranstaltning. Ved disse
underretninger skal kommunen foretage en genvurdering.
Figur 6.5 viser, i hvor stor en andel af de 203 underretninger
lovkravet om genvurdering er overholdt.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0045.png
45
Som det fremgår af figur 6.5 er lovkravet overholdt i 53 pro-
cent af underretningerne. Her har en anden medarbejder gen-
vurderet sagen, og den konkrete vurdering fremgår af sagen. I
samlet set 47 procent af underretningerne er loven ikke over-
holdt. Heraf er der 11 procent af underretningerne, hvor det
fremgår, at kommunen har foretaget en genvurdering, men
ikke hvad vurderingen var. I 36 procent af underretningerne
fremgår det ikke af journalen, at kommunen har foretaget en
genvurdering.
Figur 6.6 viser, hvilken vurdering, genvurderingen førte til, i de
108 tilfælde, hvor den fandt sted.
DATAGRUNDLAG
Alle sager –
735 sager
Underretninger
efter
afgørelse
203 sager
Genvurderet
108
underretninger
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0046.png
46
I hovedparten af underretningerne (73 procent) har kommu-
nen vurderet, at der ikke var grundlag for at ændre foranstalt-
ningen. I seks procent af underretningerne har kommunen
vurderet, at der var grundlag for en anden foranstaltning, og i
ni procent af underretningerne har kommunen vurderet, at der
var behov for yderligere oplysninger. I 11 procent af underret-
ningerne har kommunen foretaget en anden vurdering. Det
kan for eksempel være, at der skal arbejdes på at finde et nyt
anbringelsessted, eller at kommunen iværksætter ekstra
støtte, eksempelvis ved at sætte timeantallet på familiebe-
handling op.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0047.png
47
BILAG 1
Metode
Børnesagsbarometret 2020 er baseret på en juridisk gennem-
gang af i alt 735 sager fra 37 kommuner. I det følgende be-
skriver vi, hvordan vi har grebet processen an.
Formålet med at gennemgå sagerne har været at belyse, om
kommunerne overholder centrale krav i serviceloven i deres
behandling af sager, hvor de træffer afgørelse om foranstalt-
ninger efter § 52 i serviceloven.
UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER
Hvert år vil ca. en tredjedel af landets kommuner indgå i un-
dersøgelsen. Dermed vil alle kommuner indgå i undersøgelsen
hvert tredje år.
Hvilke kommuner, der deltager hvilke år, er udvalgt på bag-
grund af variation i størrelse og geografi.
I år 2020 indgår 37 kommuner i undersøgelsen.
Antallet af sager fra hver kommune
Hvor mange sager, den enkelte kommune er blevet bedt om at
bidrage til undersøgelsen med, er bestemt af kommunens stør-
relse og socioøkonomiske indeks. Antagelsen bag dette er, at
kommunestørrelse og socioøkonomisk indeks er indikatorer
for, hvor mange sager om udsatte børn og unge, kommunen
kan forventes at have. Antallet af sager, hver enkelt kommune
bidrager med, varierer derfor kommunerne imellem. Som ud-
gangspunkt har vi gennemgået mindst ti sager fra hver kom-
mune
16
.
Af tabel 1.1 fremgår, hvor mange sager vi har gennemgået fra
hver enkelt kommune.
16
Vi har dog kun gennemgået tre sager fra Læsø og syv sager fra Fanø, da kommu-
nerne ikke havde nok sager, der levede op til udvælgelseskriterierne. Vi har desuden
kun gennemgået otte sager fra Kerteminde, da de resterende sager fra kommunen
ikke levede op til udvælgelseskriterierne (se afsnittet ”Proces for indkaldelse af sa-
ger”).
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0048.png
48
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0049.png
49
Kriterier for udvælgelse af sager
Vi har fra hver af de 37 kommuner indkaldt sager med føl-
gende fordeling:
Halvdelen af sagerne skulle handle om anbringelse efter en-
ten § 52, stk. 3, nr. 7 (frivillig anbringelse) eller § 58, stk. 1
(tvangsmæssig anbringelse)
Halvdelen af sagerne skulle handle om familiebehandling ef-
ter § 52, stk. 3, nr. 3
17
.
Ud over fordelingen mellem sagstyper har et udvælgelseskrite-
rie været, at sagerne skulle være afgjort i perioden 25. marts
2016 til 25. marts 2019. Det er denne periode sagsgennem-
gangen vedrører. Kommunerne er blevet bedt om at udvælge
de nyeste sager afgjort inden for denne periode. Det vil sige de
sager, der er afgjort så tæt på den 25. marts 2019 som muligt.
Det har vi bedt om for at få et indblik i aktuel sagsbehand-
lingspraksis.
Dog skulle afgørelsen i en tredjedel af sagerne om anbringelse
være minimum ét år gamle for at vi kunne afdække, om der
har fundet tilstrækkelig opfølgning sted. I disse sager skulle af-
gørelsen derfor være truffet inden den 25. marts 2018.
Endelig har det været et udvælgelseskriterie, at sagerne ikke
måtte have været påklaget til eller i øvrigt behandlet i Anke-
styrelsen.
Kommunerne er blevet bedt om ikke at selektere yderligere i
sagerne. Dette for at få et så reelt billede af kommunernes
sagsbehandlingspraksis som muligt.
Proces for indkaldelse af sager
I maj 2019 modtog de deltagende kommuner alle et brev, der
beskrev, hvor mange sager de skulle sende og hvilke kriterier
sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der en frist
for, hvornår sagerne senest skulle være sendt til Ankestyrel-
sen.
I nogle tilfælde har kommunerne sendt sager, der ikke har op-
fyldt udvælgelseskriterierne. Hvis de ekstra sager heller ikke
har opfyldt udvælgelseskriterierne, har vi i de tilfælde én gang
bedt de deltagende kommuner sende en eller flere nye sager.
17
De to sagstyper er udvalgt på baggrund af hensyn til aktualitet og kompleksitet. Fa-
miliebehandling er oftest det, kommunen sætter i værk først, hvormed det er muligt
at få adgang til nye sager. Anbringelse er en mere indgribende foranstaltning og no-
get, man typisk først griber til, efter at andre foranstaltninger har været afprøvet -
her er altså tale om sager af en vis kompleksitet. Da de grundlæggende regler for de
to typer sager er de samme, bliver de behandlet samlet i undersøgelsen.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0050.png
50
Hvis disse sager fortsat ikke opfyldte udvælgelseskriterierne,
har vi gennemgået de relevante sager fra de givne kommuner.
Det er en af årsagerne til, at vi ikke har gennemgået mindst ti
sager fra alle kommuner. En anden årsag er, at nogle af de
mindre kommuner ikke havde nok sager, der levede op til ud-
vælgelseskriterierne.
ANALYSEN AF SAGERNE
Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfa-
ring i at behandle børnesager. Til brug for sagsgennemgangen
har vi udviklet et analyseskema, som er blevet udfyldt for hver
sag. Der har været tilknyttet bemærkningsfelter til de enkelte
spørgsmål i analyseskemaet. Bemærkningsfelterne er blevet
brugt til at uddybe de svar, som er angivet.
Der har ved gennemgangen været stort fokus på en ensartet
besvarelse, og tvivlsspørgsmål er blevet drøftet i gruppen af
jurister.
Kommunerne har haft mulighed for at kommentere på resulta-
tet af sagsgennemgangen for de sager, de har indsendt. For-
målet har været at kvalificere analysen inden den endelige af-
rapportering. Høringen af kommunerne har givet anledning til
enkelte ændringer af resultaterne i syv sager.
Vi har kun vurderet på de sagsskridt, som fremgår af de akter,
som kommunerne har sendt ind. Eventuelle handlinger fra
kommunernes side, som ikke fremgår af de indsendte akter,
eller som er foretaget efter den periode, som sagsgennemgan-
gen vedrører, indgår ikke i vurderingen. Kommunerne har ikke
fået mulighed for at eftersende akter i forbindelse med hørin-
gen af resultatet af sagsgennemgangen for de sager, de selv
har bidraget med.
AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE
Størrelsen på den samlede stikprøve på 735 sager for alle 37
kommuner betyder, at undersøgelsens samlede resultater er
generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0051.png
51
sagstyper i de deltagende kommuner
18,19
. Det er derfor resul-
taterne for alle 37 kommuner samlet set, der er de centrale re-
sultater, og som er formidlet i hovedrapporten.
Stikprøven af sager fra hver enkelt kommune er for lille til, at
resultaterne for hver kommune er generaliserbare på tværs af
alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Der
bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til hele
kommunens sagsbehandlingspraksis på det pågældende om-
råde på grund af for store usikkerheder.
Det er derfor heller ikke muligt på baggrund af datamaterialet
meningsfuldt at sammenligne kommunerne med hinanden.
18
Hvad angår sagerne om anbringelse efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 7 er der ved
resultaterne en usikkerhedsmargin på 5,3 procent ved 95 procent konfidensniveau.
Det vil sige, at hvis vi udtog gentagne stikprøver på tværs af kommunerne, så ville
det sande resultat ligge inden for et interval på ±5,3 procent omkring det fundne re-
sultat i 95 procent af stikprøverne.
Hvad angår sagerne om familiebehandling efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 3 er
der en usikkerhedsmargin på 5 procent.
19
Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for lille til, at resultaterne er generali-
serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kom-
muner. Det drejer sig om resultaterne i figur 2.2, 2.3, 5.1, 5.2, 5.3, 6.2, 6.4, 6.5 og
6.6. Det fremgår også af en note under de pågældende figurer.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0052.png
52
BILAG 2
Kommunefordelte resultater
Dette bilag præsenterer undersøgelsens resultater fordelt på
de deltagende kommuner.
Af diskretionshensyn fremgår de kommunefordelte resultater
for Læsø Kommune og Fanø Kommune ikke af bilaget. Det
skyldes, at begge kommuner har bidraget med alle de sager
de har, der lever op til udvælgelseskriterierne – henholdsvis
tre og syv sager – og må forventes generelt kun at have me-
get få sager ud over de indsendte. På den baggrund vurderer
vi, at der er risiko for, at enkeltsager vil kunne genkendes ud
fra resultaterne. Begge kommuner har modtaget deres egne
resultater, og resultaterne indgår som en del af det samlede
datagrundlag.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0053.png
53
Afgørelser
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0054.png
54
Faglig udredning
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0055.png
55
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0056.png
56
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0057.png
57
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0058.png
58
Inddragelse
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0059.png
59
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0060.png
60
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0061.png
61
Valg af indsats
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0062.png
62
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0063.png
63
Opfølgning
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0064.png
64
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0065.png
65
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0066.png
66
Underretninger
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0067.png
67
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0068.png
68
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342677_0069.png
69