Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2342676_0001.png
Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1226
Doknr.
391082
Dato
26-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 265 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 265:
Vil ministeren oplyse, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i
kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at
sikre barnets tarv? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 28.
januar 2021, jf. SOU alm. del samrådsspørgsmål F.
Svar:
Det fremgår af servicelovens § 46, at formålet med at yde støtte til børn og
unge med særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de
samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt
voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste, og servicelovens § 46, stk. 3, tilsiger
endvidere, at barnets eller den unges synspunkter skal inddrages. Gældende
lovgivning har således til hensigt at sikre barnets tarv og inddragelse.
Undersøgelser fortæller mig dog, at vi trods lovens gode intentioner ikke lykkes
med at sikre børn og unge samme muligheder som deres jævnaldrende,
ligesom vi heller ikke lykkes med tilstrækkelig børneinddragelse:
Af statistikker fremgår det, at de fleste børn anbringes sent. Vi kan se,
at der i dag anbringes omkring syv gange så mange 16-årige som ét-,
to-, eller treårige. Og en analyse fra mit eget ministerium viser, at børn
der anbringes første gang i 15-17 års alderen klarer sig dårligere end
de børn, der anbringes første gang i 0-2 års alderen, på parametrene
højest fuldførte uddannelse, kontanthjælp, kriminalitet og stofmisbrug.
Børnesagsbarometrets
gennemgang af sager om udsatte børn og
unge viste, at servicelovens § 48 om afholdelse af samtale med barnet
eller den unge forud for afgørelse, hvor der tales om den konkrete
foranstaltning, kun var overholdt i ca. halvdelen af sagerne (55 pct.).
Med udspillet
Børnene Først
ønsker regeringen en ny Barnets Lov. Af
udspilsteksten fremgår det:
”Med Barnets Lov samles reglerne om støtte og hjælp til socialt udsatte børn
og unge ét sted. Så lovgivningen bliver mere overskuelig
for barnet, familien
og sagsbehandleren.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvor det fremgår i den gældende lovgivning eller i kommunernes praksis, at det i dag ikke er muligt at gøre det, der skal til for at sikre barnets tarv, til social- og ældreministeren
2342676_0002.png
I tråd med regeringens nærhedsreform skal Barnets Lov give større nærhed og
kvalitet i indsatsen for de børn, der har det sværest. Det faglige skøn hos
dygtige medarbejdere skal veje tungere, og der skal i højere grad tages
udgangspunkt i det enkelte barns ønsker og behov.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Børnesagsbarometret 2020, Ankestyrelsen.
2