Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2339800_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 264 (Alm. del):
I brev af 28. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 264:
Vil ministeren redegøre for, hvad kommunerne gør for at lave opsøgen-
de arbejde blandt de udsatte børn, der er i risiko for at få behov for nød-
pasning, fordi nedlukningen betyder, at sociale problemer i hjemmet
opstår eller forværres?
Svar:
Kommuner og skoler har siden lukningen af skolerne i december 2020
iværksat forskellige opsøgende indsatser over for sårbare børn og unge.
Da indsatserne tilrettelægges lokalt, har Børne- og Undervisningsministe-
riet ikke et samlet overblik over indsatserne. Ministeriet har dog fra KL
fået oplyst, at der eksempelvis er tale om udvidet forældrekontakt, brug
af fraværskonsulenter, kontakt og opfølgning med forældre ved fravær,
opkald mellem elev og fx klasselærer samt udvidede trivselssamtaler både
med enkelte elever og for hele klassen.
Med den fortsatte nedlukning for eleverne i 5.-10. klasse er der behov
for, at den opsøgende indsats intensiveres, og at kommuner og skoler
løbende genovervejer elevernes behov for at modtager undervisning på
skolen fremfor derhjemme.
Det er glædeligt, at Folketingets partier den 18. februar 2021 har indgået
en politisk aftale, hvor der bl.a. afsættes i alt 88 millioner kroner til at
styrke elevernes trivsel, herunder 44 millioner kroner målrettet til PPR
(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) til indsatser for elever i mistrivsel
eller i risiko for mistrivsel.
23. februar 2021
Sags nr.:21/02488
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvad kommunerne gør for at lave opsøgende arbejde blandt de udsatte børn, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2