Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2339047_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1182
Doknr.
387668
Dato
22-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 261 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (Ø).
Spørgsmål nr. 261:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at anbringelse af et barn ikke afgøres
ud fra forældrenes jobsituation, f.eks. hvis en enlig forældre ikke er i stand til at passe
et arbejde pga. et krævende barn?”
Svar:
Når kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have brug for særlig
støtte efter lov om social service, skal kommunen foretage en undersøgelse af barnets
forhold. Denne børnefaglige undersøgelse efter § 50 i lov om social service skal an-
lægge en helhedsbetragtning, der som udgangspunkt skal omfatte barnets eller den
unges:
udvikling og adfærd,
familieforhold,
skoleforhold,
sundhedsforhold,
fritidsforhold og venskaber og
andre relevante forhold.
På baggrund af den børnefaglige undersøgelse skal kommunen træffe afgørelse om
eventuel hjælp og støtte.
Den børnefaglige undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning, hvor der ses på
barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundheds-
forhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Støtten skal være tidlig
og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjem-
met eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på bag-
grund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og famili-
ens forhold.
Der er derfor altid tale om en samlet konkret vurdering af det enkelte barn eller unges
individuelle behov og forudsætninger, når kommunen skal vurdere, hvilke foranstalt-
ninger der vil være de rette for barnet eller den unge
herunder også en eventuel an-
bringelse uden for hjemmet.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om, hvordan det sikres, at anbringelse af et barn ikke afgøres ud fra forældrenes jobsituation, til social- og ældreministeren
Det vil derfor aldrig være forældrenes jobsituation som isoleret set bliver afgørende
for, hvilken foranstaltning kommunen vurderer, vil være bedst for barnet eller den
unge.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2