SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om, hvordan borgerens retssikkerhed bliver tilgodeset, når Ankestyrelsen har underkendt kommunens afgørelser indenfor servicelovens § 52, § 41 og § 100 og Ankestyrelsen gør kommunen opmærksom på kravet om saglighed i sagsbehandlingen, og kommunen først søger bistand hos lægekonsulent efter 10 år, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 1066

Doknr.

378099

Dato

23-02-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. januar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 257 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 257:

”Vil

ministeren kommentere på, hvordan borgerens retssikkerhed bliver tilgodeset, når

Ankestyrelsen har underkendt kommunens afgørelser indenfor servicelovens § 52, §

41 og § 100 og kommunen har fået hjemvist sag omkring STU og Ankestyrelsen i den

forbindelse gør kommunen opmærksom på kravet om saglighed i sagsbehandlingen,

herunder forholde sig til, at kommunen først søger bistand hos lægekonsulent til at

forstå de lægelige akter efter 10 år (efter disse fejlafgørelser) og først iværksætter en

børnefaglig undersøgelse, da den unge er 16 år?”

Svar:

Spørgsmålet fremstår som skildring af forløbet i en konkret sag, som ikke er ministeri-

et bekendt. Jeg kan som minister ikke kommentere på den eventuelle konkrete sag,

der ligger til grund for spørgsmålet, og jeg har heller ikke på baggrund af oplysninger-

ne i spørgsmålet mulighed for at udtale mig om den omhandlede borgers retssikker-

hed.

Spørgsmålet giver mig derimod anledning til at komme med nogle generelle bemærk-

ninger. Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg finder det væsentligt, at

kommunerne har fokus på at træffe den rigtige afgørelse første gang, og at der findes

løsninger i dialog med borgeren og med fokus på borgerens livskvalitet.

Hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse om at hjemvise en sag om hjælp efter lov om

social service (serviceloven), eller Klagenævnet for Specialundervisning hjemviser en

afgørelse om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov (STU-loven) til fornyet behandling hos kommu-

nen, er det vigtigt, at kommunen ser grundigt på, hvorfor der er truffet afgørelse om

hjemvisning og følger eventuelle handleanvisninger.

Kommunen skal følge handleanvisninger fra Ankestyrelsen eller Klagenævnet for

Specialundervisning i den konkrete sag, men kommunen bør også lære af hver eneste

sag, der hjemvises, så flere borgere får den rigtige afgørelse første gang. Hvis der er

tale om en sag vedrørende hjælp efter serviceloven, følger det af §§ 3 og 3 a i retssik-

kerhedsloven, at kommunen skal behandle sagen hurtigst muligt, og at de sagsbe-

handlingsfrister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, også gælder for sager, som er

hjemvist af Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om, hvordan borgerens retssikkerhed bliver tilgodeset, når Ankestyrelsen har underkendt kommunens afgørelser indenfor servicelovens § 52, § 41 og § 100 og Ankestyrelsen gør kommunen opmærksom på kravet om saglighed i sagsbehandlingen, og kommunen først søger bistand hos lægekonsulent efter 10 år, til social- og ældreministeren

Når Ankestyrelsen eller Klagenævnet for Specialundervisning hjemviser en sag til

fornyet behandling i kommunen, betyder det som udgangspunkt også, at kommunens

afgørelse ophæves og dermed ikke længere gælder. En retsvirkning heraf kan være,

at man falder tilbage på en tidligere truffen afgørelse og de retsvirkninger, som følger

heraf. Det vil sige, at hvis kommunen eksempelvis har truffet afgørelse om ophør af

dækning af merudgifter, og Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i

kommunen, vil borger fortsat have ret til dækning af ydelsen fra standsningstidspunk-

tet, og indtil kommunen træffer en ny gyldig afgørelse.

Hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse om at ændre kommunens afgørelse om hjælp

efter serviceloven, betyder det, at Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse og

sætter sin egen afgørelse i stedet. Kommunen er forpligtet til at følge Ankestyrelsens

afgørelse og f.eks. yde den hjælp, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse om. Hvis

der er tale om en afgørelse vedrørende løbende kontante ydelser, såsom merudgifts-

ydelse efter §§ 41 eller 100 i serviceloven gives ydelsen med tilbagevirkende kraft fra

ansøgningstidspunktet.

Kommunerne er i deres sagsbehandling forpligtede til at overholde forvaltningsloven

og de forvaltningsretlige principper. Det indebærer bl.a. en pligt til at oplyse sagen

tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse. Spørgsmålet om oplysning af sagen,

f.eks. at der ikke er søgt nødvendig bistand hos en lægefaglig konsulent, har Ankesty-

relsen og Klagenævnet for Specialundervisning mulighed for at tage stilling til i forbin-

delse med en klage over en afgørelse i sagen. Endvidere er det et spørgsmål, som

Folketingets Ombudsmand vil kunne tage stilling til.

Med hensyn til oplysningen i spørgsmålet om, at der først er iværksat en børnefaglig

undersøgelse, da den unge er fyldt 16 år, skal jeg bemærke, at der kan være gode

grunde til, at kommunen ikke har vurderet, at en børnefaglig undersøgelse var rele-

vant på et tidligere tidspunkt. Jeg kan oplyse, at kommunen efter § 50 i serviceloven

er forpligtet til at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvis det må antages, at et

barn eller en ung trænger til særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, herunder på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er således ikke et krav om at

udredning skal ske i form af en børnefaglig undersøgelse, hvis der f.eks. alene ydes

støtte efter handicapkompenserende bestemmelser.

Med venlig hilsen

Astrid Krag