Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12334
Doknr.
355498
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. december stillet følgende spørgsmål
nr. 155 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 155:
”Kan
ministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne i forbindelse med oprettelse af
hjælperordningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i 2009 er kompenseret
og/eller har fået tilskud for de udgifter, som oprettelsen af ordningen medførte,
herunder om der er tale om en enkeltstående eller fortløbende bevilling?”
Svar:
Folketinget gennemførte i 2009 nye regler om kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA) for borgere med et omfattende
hjælpebehov. Reglerne om indholdet i ordningerne trådte i kraft den 1. januar 2009,
mens reglerne om kommunernes udmåling af det kontante tilskud trådte i kraft 1. juli
2009.
Kommunerne kompenseres for nye regler efter
det udvidede totalbalanceprincip
(DUT). Ved regelændringer kompenseres kommuner som følge af princippet alene for
de
nye
meropgaver og merudgifter, regelændringerne medfører. Der har eksisteret
handicaphjælperordninger
i forskellig form siden 1980’erne.
Kommunerne havde
derfor også før lovændringen i 2009 udgifter til hjælperordninger. Der er ved
indførslen af denne lovændring derfor alene kompenseret for de økonomiske
konsekvenser som følge af de konkrete regelændringer.
Folketinget vedtog med lov nr. 549 af 17. juni 2008 en række lovændringer vedr.
hjælperordningerne. Det overordnede formål var at skabe ordninger, hvor der i højere
grad end tidligere gives mulighed for at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Derudover vedtog Folketinget i 2009 med lov nr. 388 af 25. maj 2009 ændrede regler
for kommunernes udmåling af det kontante tilskud. Formålet med lovændringen var
at sikre, at udmålingen sker efter mere ensartede og retvisende principper i
kommunerne.
De kommunale merudgifter som følge af ovenstående lovændringer fremgår af
tabel 1.
Kommunerne er jf.
det udvidede totalbalanceprincip
kompenseret for disse udgifter.
En del af de kommunale merudgifter var engangsudgifter, mens størstedelen er varige
merudgifter. Kompensationen af kommunerne afspejler dette. Kommunerne er derfor
både kompenseret midlertidigt for enkelte merudgifter og varigt for hovedparten af
merudgifterne.