SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvilken økonomi der er lagt til grund ved både beregning af kommunernes udgifter til BPA-området forud for 2009 samt de merudgifter, der efter 2009 er blevet kompenseret til BPA-området, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 1154

Doknr.

389952

Dato

26-02-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 252 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).

Spørgsmål nr. 252:

Vil ministeren kommentere på, hvilken økonomi der er lagt til grund ved både bereg-

ning af kommunernes udgifter til BPA-området forud for 2009 samt de merudgifter, der

efter 2009 løbende er blevet kompenseret til BPA-området, herunder med en specifi-

kation af, hvordan det stemmer overens med de enkelte poster i udmålingsbekendtgø-

relsen?

Svar:

Kommunerne er efter

det udvidede totalbalanceprincip (DUT)

kompenseret for de

merudgifter, der fulgte af lovændringerne på området for borgerstyret personlig assi-

stance (BPA) i henholdsvis 2008 og 2009,

jf. SOU alm. del.

–

svar på spm. 155

(bilag

1). Med lovændringen i 2009 fulgte bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA

med nærmere fastsættelse af regler herom.

De økonomiske beregninger af kommunernes merudgifter tager udgangspunkt i de

dengang gældende regler på området samt afdækninger af faktiske opgørelser og ud-

måling i kommunerne. Det tæller bl.a. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes

administration af hjælperordninger efter servicelovens § 96 fra 2007

Afdækningen af daværende praksis og udmåling blandt kommunerne om bl.a. lønni-

veau, udmåling af tillæg samt antal hjælpere og timer er således lagt til grund for de

økonomiske beregninger af kommunale merudgifter, idet der tages udgangspunkt i

forskellen mellem kommunernes udmåling af tilskuddet ved tidligere gældende lovgiv-

ning og den nye beregningsramme for udmåling af tilskuddet indført med de pågæl-

dende lovændringer fra 2008 og 2009.

Samlet i forbindelse med lovændringerne indgår der i beregningerne af de kommunal-

økonomiske konsekvenser en række elementer i form af ændring i udmålingen af til-

skud og timer, herunder løn, tillæg såsom nattillæg og pension, udmåling til kurser,

udmåling til personalemøder, medarbejderudviklingssamtaler mv. samt løn under syg-

dom, herunder barnets 1. og 2. sygedag. Desuden indgik udmåling af tilskud ifm. over-

dragelse af arbejdsgiveransvar, samt krav om udmåling af tilskud ifm. afledte udgifter

ved at have hjælpere i hjemmet.

Siden 2009 har der været en række regelændringer. I 2010 blev det med den den-

gang gældende udmålingsbekendtgørelse nr. 1180 af 14. oktober 2010 bl.a. indført, at

Ankestyrelsen:

Ankestyrelsens undersøgelse af hjælperordninger efter servicelovens § 96,

okt. 2007

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvilken økonomi der er lagt til grund ved både beregning af kommunernes udgifter til BPA-området forud for 2009 samt de merudgifter, der efter 2009 er blevet kompenseret til BPA-området, til social- og ældreministeren

kommunalbestyrelsen skal dække omkostninger ved løn under sygdom til handicap-

hjælpere, der har mindst 8 ugers ansættelse som handicaphjælper og mindst 74 ti-

mers arbejde i denne periode. Da kommunerne blev kompenseret i forbindelse med

lovændringerne, og bekendtgørelsen alene var præciseringer af de rammer, som lå i

forhandlingerne af lovforslagene, medførte bekendtgørelsen ikke yderligere regulering

af det kommunale bloktilskud.

Efterfølgende medførte revisionen af servicelovens voksenbestemmelser pr. 1. januar

2018 en række regelændringer, herunder også ændringer i servicelovens §§ 95 og 96.

For det første blev det indført, at kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse el-

ler nedsættelse af hjælp efter bl.a. §§ 95 og 96 skal meddeles med et varsel på mindst

14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen, og dernæst at den nærtstående, jf. §

95, stk. 3, medmindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet,

højst kan varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. For det tredje blev det ind-

ført at, hvis borgeren eller en nærtstående har valgt at overføre tilskuddet til ansæt-

telse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96 til en god-

kendt forening eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet til foreningen eller virksom-

heden månedsvis bagud. Den sidste regelændring som følge af revisionen af service-

lovens voksenbestemmelser er krav om socialtilsynets godkendelse og driftsoriente-

rede tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktio-

ner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96. Regelændringerne vedr. §§ 95 og 96

har været DUT-forhandlet som en del af revisionen af servicelovens voksenbestem-

melser, hvor kommunerne i forhold til hjælperordningerne særligt er kompenseret for

ændring om varsling ved afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp med ud-

gangspunkt i gennemsnitlige udgifter af udvalgte ydelser ved opretholdelse i en læn-

gere periode.

Yderligere blev der pr. 1. januar 2020 indført regelændringer i serviceloven om, at hvis

der er indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller bor-

gerstyret personlig assistance efter § 96 skal overføres til en forening eller privat virk-

somhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale tilskuddet til foreningen eller den pri-

vate virksomhed, hvis foreningen eller den private virksomhed er godkendt af socialtil-

synet. Derudover indførtes en regel om, at en aftale om overførsel af tilskuddet til en

forening eller privat virksomhed ikke er bindende for tilskudsmodtageren eller borge-

ren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på

tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke

på dette tidspunkt gjorde tilskudsmodtageren eller borgeren bekendt med dette. Sam-

let gav disse regelændringer ikke anledning til regulering af det kommunale bloktil-

skud, da der var tale om en tydeliggørelse af reglerne på området. Endvidere fulgte

det af regelændringerne, at socialtilsynene skulle udarbejde og offentliggøre en fælles

oversigt over godkendte foreninger og private virksomheder. Da socialtilsynene i for-

vejen havde praksis for en sådan oversigt, gav det ikke anledning til yderligere regule-

ring af bloktilskuddet.

Afslutningsvis blev der pr. 1. juli 2020 med § 95, stk. 4 indført ret til overvågning og

støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i

serviceloven. Kommunerne er kompenseret for den nye opgave, de skal løfte som

følge af lovændringen. Der pågår desuden en opfølgning af lovændringens egentlige

virke, som kan have betydning for kommunernes kompensation. I beregningen af de

kommunaløkonomiske konsekvenser indgår dels merudgifter ifm. overvågningsopga-

ven beregnet efter gældende regler om udmåling af timer og tilskud, herunder udmå-

lingsbekendtgørelsen. Dels afledte merudgifter, herunder ift. øvrige poster i udmå-

lingsbekendtgørelsen såsom personaletimer og evt. administration ifm. overdragelse

af arbejdsgiveransvaret. Selve udmålingsbekendtgørelsen blev som følge af lovæn-

dringen opdateret med konsekvensændringer i henvisninger og mindre sproglige ret-

telser uden indholdsmæssig betydning. Dette gav ikke anledning til yderligere kommu-

naløkonomiske konsekvenser.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1. SOU alm del

–

svar på spm. 155.