Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2269134_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 25 (alm. del)
af 22. oktober 2020 stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren nærmere redegøre for den ordning om mere frihed til kommu-
nerne, som statsministeren nævnte i sin åbningstale i Folketinget? Vil ministeren
således redegøre for, hvilke kommuner, hvilke sagsområder og hvilke regler mv.,
som er omfattet? Vil ministeren endvidere redegøre for rammerne for ordningen,
herunder tidshorisonten for ordningen og den påtænkte efterfølgende evaluering
og anden opfølgning?
Svar
Velfærdsaftaler er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i den of-
fentlige sektor. Formålet er at fritage ledere og medarbejdere i den offentlige sek-
tor fra detailregulering og dokumentationskrav for at give plads til, at velfærdsind-
satser tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og de ansattes faglighed
med henblik på at øge kvaliteten i velfærden og skabe bedre resultater.
Med forslag om velfærdsaftaler ønsker regeringen at igangsættes ambitiøse forsøg
med at sætte medarbejdere og ledere fri fra bureaukrati og alt unødig regulering på
vigtige velfærdsområder i udvalgte kommuner. Konkret foreslår regeringen, at in-
stitutioner og tilbud i udvalgte kommuner undtages for alt unødig statslig og kom-
munal regulering på hhv. dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet
i en treårig forsøgsperiode.
Regeringen har besluttet, at der søges indgået velfærdsaftaler med syv kommuner
på hhv. dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet. Kommunerne
repræsenterer en spredning på en række relevante parametre, herunder kommune-
størrelse og geografisk spredning. Konkret drejer det sig om:
Dagtilbudsområdet:
Helsingør Kommune og Rebild Kommune
Folkeskoleområdet:
Holbæk Kommune og Esbjerg Kommune
Ældreområdet:
Viborg Kommune, Middelfart Kommune og Langeland Kom-
mune
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om redegørelse for ordningen om mere frihed til kommunerne, som statsministeren nævnte i sin åbningstale i Folketinget, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen har aftalt med kommunernes borgmestre, at de vil søge deres pågæl-
dende kommunalbestyrelses eller byråds opbakning hertil, lige såvel som regerin-
gen vil søge Folketingets opbakning hertil.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne indgå velfærdsaftalerne, at
Folketinget vedtager den fornødne lovgivning, der i udstrakt grad frisætter kom-
munerne for eksisterende regulering på de konkrete velfærdsområder. Ligeledes er
det en forudsætning for at kunne indgå velfærdsaftalerne, at kommunerne
vedtager en omfattende fritagelse fra eksisterende kommunal og lokal regulering
for de omfattede institutioner. De markant friere rammer forpligter samtidig kom-
munerne, som der indgås velfærdsaftaler med, til at levere tydeligere resultater.
Det er endnu ikke fastlagt, hvilke konkrete statslige bestemmelser kommunerne
frisættes fra med velfærdsaftalerne. Som statsministeren nævnte i sin åbningstale
til Folketinget, er det regeringens klare udgangspunkt, at institutionerne og tilbud-
dene på hhv. dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet i de ud-
valgte kommuner skal have størst mulig frihed til at gentænke indsatsen. Regerin-
gen ønsker at drøfte de konkrete frihedsgrader for velfærdsaftalerne med Folke-
tingets partier, og der er inviteret til forhandlinger herom.
Det er ambitionen, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne efterfølgende kan bruges
til at tegne stregerne for fremtidens velfærd på dagtilbudsområdet, folkeskoleom-
rådet og ældreområdet på tværs af Danmark.
Der skal derfor også følges op på forsøgsordningen. Regeringen har endnu ikke
lagt sig fast på, hvordan opfølgningen skal foregå, men det er helt afgørende, at
der ikke evalueres på en unødig bureaukratisk og ressourcekrævende måde og at
det sker i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister