Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2338972_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 1059
Doknr.
382806
Dato
22-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 247 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 247:
”Vil ministeren på baggrund af børne-
og undervisningsministerens svar på SOU alm.
del
–
spm. 175 kommentere på henvendelse om uenigheder mellem bopælsforælder
og samværsforælder i forhold til skolevalg til barn med særlige behov, jf. SOU alm. del
–
bilag 132 (fortroligt), og vil ministeren for at forholde sig til, hvorvidt det er rimeligt, at
en bopælsforælder frit kan vælge skole til sit barn, når samværsforælderen er uenig,
og der er begrundelser for, at barnet rent kognitivt, socialt eller udviklingsmæssigt ville
være bedre stillet med et specialtilbud, og vil ministeren endvidere overveje at fast-
sætte krav om en ’second opinion’ ved valg af skole i tilfælde som disse eller tillægge
Familieretshuset kompetence til at træffe afgørelse i sådanne sager?”
Svar:
I forlængelse af børne- og undervisningsministerens svar på SOU alm. del
–
spm. 175
kan jeg oplyse, at forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om væ-
sentlige beslutninger vedrørende barnet. En bopælsforælder kan på egen hånd træffe
en række beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnet. Dette gælder ek-
sempelvis institutionsvalg og beslutninger om barnets daglige velbefindende, herunder
om barnet skal gå til skolepsykolog, i en skilsmissegruppe eller lignende.
Væsentlige beslutninger er defineret som beslutninger om forhold, der er så indgri-
bende for barnet, at begge forældre skal være enige herom. Her tænkes fx på spørgs-
målet om barnets flytning til udlandet, barnets religion og skolevalg. Det kræver såle-
des enighed mellem forældremyndighedsindehaverne at beslutte, hvor barnet skal gå
i skole. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om et barn med særlige be-
hov.
Det er et grundlæggende princip i forældreansvarsloven og lovens klare udgangs-
punkt, at forældre har fælles forældremyndighed. Den fælles forældremyndighed bør
derfor også fortsætte ved en samlivsophævelse. Uenighed om enkelte væsentlige
spørgsmål vedrørende barnet, herunder skolevalg, bør derfor ikke kunne føre til en
ophævelse af den fælles forældremyndighed. Hvis der er uenighed om sådanne
spørgsmål kan Familieretshuset i stedet forsøge at få forældrene til at forliges ved
brug af konflikthåndtering og rådgivning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om, hvorvidt det er rimeligt, at en bopælsforælder frit kan vælge skole til sit barn, når samværsforælderen er uenig, til social- og ældreministeren
Det er således et bærende princip i forældreansvarsloven, at enkelttvister ikke bør
kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed. Den fælles forældre-
myndighed vil kun undtagelsesvis kunne ophæves, hvis der er holdepunkter for at an-
tage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets bedste, og det må antages, at de
ikke fremadrettet vil kunne etablere et samarbejde om barnets bedste.
I forhold til den fortrolige henvendelse, som er vedlagt spørgsmålet, er der således al-
lerede i dag mulighed for, at forældre kan få hjælp i Familieretshuset til at løse konflik-
ter om væsentlige beslutninger vedrørende barnet som eksempelvis uenighed om
skolevalg.
Hvis man tillagde Familieretshuset en slags særkompetence i forhold til at afgøre en
isoleret tvist mellem forældrene om fx skolevalg, så ville man i min optik komme i ka-
rambolage med det grundlæggende princip om, at reglerne om forældremyndighed
ikke skal bruges til at løse enkelttvister.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2