SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 5/1-21 om problemer med det familieretlige system, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

Sagsnr.

2021 - 888

Doknr.

382778

Dato

12-02-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 241 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Ulla Tørnæs (V).

Spørgsmål nr. 241:

”Vil

ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 5. januar 2021 om proble-

mer med det familieretlige system, jf. SOU alm. del

–

bilag 154?”

Svar:

Indledningsvist skal jeg understrege, at hensynet til barnet står helt centralt i det fami-

lieretlige system. Det fremgår således af forældreansvarsloven, at i alle forhold skal

hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første

række. Hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang

over andre hensyn ved alle afgørelser efter forældreansvarsloven.

Den problemstilling, der beskrives i de fortrolige bilag, vedrører særligt spørgsmålet

om fuldbyrdelse af samvær. Denne opgave varetages af familieretten, der hører under

Justitsministeriet, og jeg har derfor indhentet bidrag derfra til brug for besvarelsen af

spørgsmålet. Justitsministeren har oplyst følgende:

”Det er vigtigt, at den enkelte borger får en god og ordentlig behandling af rets-

systemet. Derfor gør det indtryk på mig, hvis en borger mener, at den pågæl-

dende ikke har modtaget en sådan behandling. Dette gælder ikke mindst i fami-

lieretssager, hvor de involverede parter ofte vil befinde sig i en vanskelig og ud-

sat situation.

Jeg kan imidlertid ikke gribe ind i behandlingen af sager, der er afgjort af dom-

stolene, ligesom jeg håber på Social- og Indenrigsudvalgets forståelse for, at jeg

ikke vil gå ind i

den konkrete sag, som spørgsmålet drejer sig om.”

Jeg kan henholde mig til justitsministerens bidrag og i lighed med justitsministeren

har jeg ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, som har verseret i Familierets-

huset og i familieretten. Jeg er meget bevidst om, at sager om fuldbyrdelse af samvær

er vanskelige og svære sager at være en del af, og derfor er det også vigtigt, at vi har et

regelsæt, der sikrer, at disse sager håndteres på en god og effektiv måde.

I forhold til fuldbyrdelse af samvær kan jeg oplyse, at der som følge af den politiske af-

tale om et ny familieretligt system skete en grundlæggende ændring af reglerne om

fuldbyrdelse af forældreansvar således, at hovedbetingelsen for at kunne fuldbyrde nu

er, at fuldbyrdelsen kun kan ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bed-

ste. Fuldbyrdelse kan således alene ske for barnets skyld og ikke for en forælders skyld.

Endvidere kan fuldbyrdelse kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 5/1-21 om problemer med det familieretlige system, til social- og ældreministeren

henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der sø-

ges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves. Ændringen betød også, at det nu er familie-

retten og ikke fogedretten, der behandler sager om fuldbyrdelse.

Derudover skal fuldbyrdelse ske så skånsomt som overhovedet muligt. De redskaber,

som familieretten råder over, skal først og fremmest være rettet mod den tilbagehol-

dende forælder og ikke mod barnet. Ved ændringen af reglerne om fuldbyrdelse af for-

ældreansvar blev de eksisterende redskaber til at undgå at anvende umiddelbar magt

ved fuldbyrdelsen styrket. Der blev bl.a. indsat en bestemmelse i retsplejeloven om, at

tvangsbøder som minimum fastsættes til 1.500 kr. for at sikre, at bøden har en stør-

relse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd.

I de fortrolige bilag, som er vedlagt spørgsmålet, er en problemstilling om vold i fami-

lien ligeledes beskrevet. Det kan i den forbindelse oplyses, at Familieretshuset i sager,

hvor der er mistanke om, eller hvor der påstås vold m.v., skal undersøge, om der er

udøvet vold, og i givet fald hvordan volden har påvirket barnet og familien som helhed.

Dette kan f.eks. indgå i den børnesagkyndige undersøgelse, der som udgangspunkt

skal gennemføres i komplekse sager. Familieretshuset skal i oplysningen og behand-

lingen af sagen have fokus på at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller

anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til

vold.

Står det under Familieretshusets behandling af en sag klart, at barnet udsættes for

vold eller grænseoverskridende handlinger, skal Familieretshuset hurtigst muligt

fjerne muligheden for overgreb ved at træffe en midlertidig afgørelse.

Med venlig hilsen

Astrid Krag