Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 733
Doknr.
387747
Dato
11-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 236 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 236:
”Vil
ministeren sikre, at der bliver klarhed om, hvad en kommune præcist kan kræve
af en arbejdsgiver, når det gælder regnskabsaflæggelse for BPA-ordningen, så der sæt-
tes en stopper for den vækst i dokumentationskrav, der ses i nogle kommuner, og vil
ministeren føre kontrol med, at kommunerne ikke forlanger mere dokumentation af
borgere, der modtager hjælp efter BPA-ordninger, uden at de godkendte foreninger,
som borgeren har valgt til at agere arbejdsgiver, kompenseres for ekstraarbejdet?”
Svar:
Der skal, jf. udmålingsbekendtgørelsens § 14, i den enkelte ordning efter servicelovens
§§ 95 eller 96 udarbejdes et årligt regnskab for det tilskud, som er udmålt efter udmå-
lingsbekendtgørelsens regler, dog med undtagelse af tilskuddet udmålt efter bekendt-
gørelsens § 10 om direkte eller indirekte omkostninger.
Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af regnskabet påse, at tilskuddet er anvendt i
overensstemmelse med formålet, nemlig at yde hjælp til borgerne.
Regnskabet udarbejdes normalt af arbejdsgiveren, og indsendes efter nærmere aftale
til borgerens bopælskommune en gang årligt. Hvis borgeren har overført tilskuddet til
en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, vil foreningen
eller virksomheden samtidig skulle varetage opgaven med at udarbejde regnskab for
ordningen. Dette vurderer jeg kun er rimeligt, da det er en naturlig del af opgaveporte-
føljen for den part, der varetager rollen som arbejdsgiver.
Udmålingsbekendtgørelsen indeholder ingen formkrav til regnskabet. Dermed er det
overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, på hvilken måde og i hvilken form regn-
skabet skal aflægges. Kravene til regnskabsaflæggelse bør imidlertid ikke være mere
omfattende end, hvad der er nødvendigt, for at kommunalbestyrelsen kan påse, at til-
skuddet er anvendt i overensstemmelse med formålet. Kommunalbestyrelsen bør have
dette for øje ved eventuel udformning af regnskabsskemaer til brug ved regnskabsaf-
læggelsen.