Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2274016_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10231
Doknr.
324549
Dato
05-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 21:
”Kan
ministeren oplyse sin holdning til en sag, hvor der ved underretning om eller
mistanke om vold eller psykisk vold begået af den ene forælder i en børnefamilie, ikke
laves en udredning af barnet i det regionale børnehus, forud for at man giver den
voldsudøvende forælder fuld forældremyndighed? Vil ministeren redegøre for, hvad
der skal ske i de sager, hvor en psykolog mener, at der er foregået vold eller psykisk
vold fra den ene forælder, men kommunen ikke lader det indgå i sagen, og hvad der
skal ske i sager, hvor en fagperson mener, at kommunen har taget part i sagen og ført
en “umenneskelig” sagsbehandling?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes oplysning om behandlingen af
forældremyndighedssager, hvor der er mistanke om vold, samt børnehusenes
inddragelse i sager om forældremyndighed, herunder kommunens indhentelse og
behandling af oplysninger.
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg ikke kender den konkrete sag,
spørgeren henviser til, og i øvrigt ikke kan kommentere på konkrete sager. Men jeg vil
gerne helt generelt slå fast, at hensynet til barnet er helt grundlæggende i forbindelse
med behandlingen af sager om forældremyndighed. Barnets bedste og barnets ret til
trivsel har således altid forrang over andre hensyn, når der træffes afgørelser efter
forældreansvarsloven.
Med den familieretlige reform blev fokus på at beskytte de mest sårbare børn skærpet.
En forældremyndighedssag, hvor der er påstand eller mistanke om vold, vil blive
visiteret til behandling som en såkaldt § 7-sag. Disse sager er komplekse sager, og
behandlingen af sagen er tilrettelagt sådan, at Familieretshuset oplyser familiens
situation grundigt, inden familieretten træffer afgørelse.
Komplekse sager behandles tværfagligt i Familieretshuset, hvor både juridiske og
børne- og familiefaglige kompetencer indgår. I sagsbehandlingen er der fokus på
beskyttelse af barnet, og Familieretshuset skal sørge for at undersøge og oplyse sagen
og belyse forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at drage omsorg for
barnet. I sager, hvor der er mistanke om vold eller psykisk vold udøvet af en forælder
mod den anden, skal Familieretshuset undersøge, hvordan volden i givet fald har
påvirket barnet og familien som helhed. Dette kan fx indgå i gennemførelsen af en
børnesagkyndig undersøgelse, der som udgangspunkt gennemføres i komplekse sager.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvad der skal ske i en sag, hvor en voldelig eller psykisk voldelig forælder har fået fuld forældremyndighed, til social- og indenrigsministeren
2274016_0002.png
Komplekse forældreansvarssager skal, når det er relevant, behandles med inddragelse
af de sociale myndigheder for at finde en helhedsorienteret løsning for familien.
Inddragelsen kan ske ved, at Familieretshuset indhenter oplysninger om familien fra
de sociale myndigheder, sådan at relevante oplysninger derfra kan indgå i
Familieretshusets oplysning af sagen. Inddragelsen kan også ske gennem afholdelse af
møder med forældrene, hvor både Familieretshuset og de sociale myndigheder
deltager.
Derudover har Familieretshuset underretningspligt til kommunen, hvis
Familieretshuset får kendskab til eller grund til at antage, at et barn har været udsat
for overgreb herunder vold. Kommunen skal herefter vurdere, om barnet har behov
for særlig støtte efter serviceloven. Vælger kommunen at iværksætte en børnefaglig
undersøgelse, har kommunen pligt til at
benytte et børnehus som led i undersøgelsen
af barnets forhold, hvis politiet eller sygehusvæsen også er er involveret i sagen. I
børnehuset samles
de relevante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig
indsats, så disse foregår så skånsomt for barnet som muligt.
Den helhedsorienterede løsning, der lægges op til i det familieretlige system, er ikke til
hinder for, at der også i sagsbehandlingen kan inddrages undersøgelser, som er
udarbejdet i kommunen i en anden sammenhæng. En udredning i et børnehus kan
således også være relevant at inddrage i sagens oplysning.
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at de relevante myndigheder samarbejder, så
sagerne oplyses tilstrækkeligt, og der kan træffes beslutninger, som sikrer, at vores
børn og unge ikke udsættes for grove omsorgssvigt.
Hvad angår spørgsmålet om kommunens sagsbehandling, gælder det, at kommunen
har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt. Såfremt en part i en sag ønsker, at
kommunen inkluderer nogle bestemte oplysninger i sagen, kan parten bede
kommunen om, at det sker. Når kommunen træffer afgørelse i den sociale sag, skal det
fremgå af sagen, hvilke oplysninger der er lagt til grund. På samme måde bør det
fremgå, hvis der er centrale oplysninger i sagen, som fx er modstridende eller ikke er
pålidelige, og derfor ikke kan lægges til grund.
Klager over kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler skal rettes til
kommunens borgmester, der har det øverste ansvar for tilrettelæggelsen af den
kommunale administration.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2