Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 648
Doknr.
375825
Dato
11-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 212 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Vinther (RV).
Spørgsmål nr. 212:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i tildelingen af BPA-ordninger fordelt på an-
tal tildelte ordninger, antal brugere af BPA-ordninger samt den samlede udgift til BPA
opgjort årligt for de seneste 10 år?”
Svar:
Det lægges i svaret til grund, at der med BPA-ordninger forstås ordninger med kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og ordninger med borgersty-
ret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96.
Danmarks Statistik indsamler oplysninger på cpr-niveau fra kommunerne om modta-
gere af de to nævnte former for støtte i regi af statistikken Handicap og udsatte (voks-
ne). Ved seneste offentliggørelse af registret fra december 2020 har 45 kommuner
godkendt alt data til statistikken i perioden 2015-2019.
Antal modtagere er opregnet fra de 45 kommuner til landsplan på baggrund af ind-
byggertal. Blandt andet derfor er opgørelserne forbundet med usikkerhed. Det be-
mærkes, at der knytter sig en særskilt usikkerhed til opgørelsen af ordningen med
kontant tilskud efter servicelovens § 95 på grund af betydelige forskelle i indberet-
ningspraksis.
Det er på baggrund af statistikken muligt at opgøre antal personer, der modtager de to
former for støtte i perioden 2015-2019. Statistikken indeholder ikke oplysninger om
kommunernes tildeling af ordninger.
Baseret på data om modtagerne i de enkelte år er det dog muligt at vurdere tilgangen
af modtagere, dvs. borgere
der er ”nye” i statistikken i et givet år. Tilgangen er opgjort
som borgere, der modtager støtte i et givet år, og som ikke modtog indsatsen året før.
Det er muligt at opgøre tilgangen i perioden 2016-2019.
Tabel 1 viser antal modtagere af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter service-
lovens § 95 og borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 i perioden
2015-2019.