Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2319567_0001.png
Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samråd om ledsagelse
SOU alm. del
samrådsspørgsmål E
Den 14. januar 2021 kl. 13-14
SOU
Ca. 15 min.
Besvare samrådsspørgsmål E
-
Samrådsspørgsmål E stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL)
”En
ny undersøgelse fra Lev blandt borgere med
udviklingshæmning,
”Analysenotat: ledsageordning
og mennesker
med udviklingshandicap i botilbud, der bor i botilbud”, Lev,
19.
oktober 2020, viser, at det store flertal af de borgere, der ikke har
en ledsageordning efter servicelovens § 97, modtager langt indre
end 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden.
Blandt beboere med en ledsagerordning efter servicelovens § 97,
har mange ikke modtaget den erstatningsledsagelse, de har krav
på efter ledsagelsesbekendtgørelsens § 5, stk.2, når der
fratrækkes timer i de 15 månedlige ledsagelsestimer. Vil
ministeren redegøre for sin holdning til resultaterne af
undersøgelsen og herunder oplyse, om hun finder det rimeligt, at
mange beboere i botilbud uden en ledsageordning efter § 97
nærmest er afskåret fra at komme uden for botilbuddet, og hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at disse beboere får ret til mindst
15 timers månedlig ledsagelse og for at sikre, at kommunerne
overholder lovgivningen, så beboere med en ledsageordning efter
§ 97 rent faktisk modtager den ledsagelse, de har krav på?”
Det talte ord gælder
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0002.png
[Indledning]
Jeg vil gerne starte med at takke stilleren af samrådsspørgsmålet
for at sætte fokus på et vigtigt emne, nemlig ledsagelse af borgere
med handicap.
LEVs undersøgelse om ledsagelse af mennesker med
udviklingshandicap i botilbud viser klart, at det er vigtigt, at vi får
taget en drøftelse om, hvordan vi sikrer ledsagelse til borgerne.
[Ledsagelse er centralt for borgere med handicap]
At kunne færdes frit til de aktiviteter, man selv ønsker, er en
selvfølge for alle os uden handicap. Noget, man ikke skænker en
tanke
altså når der ikke lige er en Covid-pandemi.
Men sådan er det ikke for alle. For borgere med handicap er
ledsagelse altafgørende.
Ledsagelse kan være dét, som gør, at man
ikke
må nøjes med at
se fodboldkampen på skærmen, men i stedet kan komme ind og
opleve atmosfæren på stadion. Eller ikke må nøjes med at kigge
ud af vinduet for at få et strejf af naturen, men i stedet kan komme
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0003.png
på skovtur og fylde lungerne med frisk luft og mærke solens
varme i ansigtet.
For der er en verden til forskel på, om man kan deltage i de
aktiviteter, man selv ønsker uden for ens hjem, eller om man i
stedet er ladt alene tilbage som passiv tilskuer, mens verden ruller
forbi uden for ens vinduer.
Det kan vi alle blive enige om.
Med ledsagelse bliver det muligt for borgere med handicap at
deltage i aktiviteter, som de selv har valgt, men ikke selv kan
komme hen til eller deltage i.
Med en ledsager bliver det muligt for borgere med handicap at
komme uden for eget hjem eller botilbud og deltage i aktiviteter i
samfundet på lige fod med andre mennesker uden handicap.
Dermed giver ledsagelse ikke blot borgere med handicap
oplevelser i form af aktiviteter. Nej, ledsagelse bidrager også til, at
mennesker med handicap får mere selvbestemmelse,
selvstændighed og bliver en del af fællesskabet, når de kan tage
til netop de aktiviteter, som de selv ønsker.
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0004.png
Og selvbestemmelse, selvstændighed og dét at være del af et
fællesskab er vigtigt for, at borgere med handicap oplever en høj
livskvalitet, mindre ensomhed og har mulighed for at leve aktive
og meningsfulde liv ligesom alle vi andre.
Med andre ord danner ledsagelse grobund for, at borgere med
handicap kan opleve at leve et mere selvstændigt liv og være en
del af samfundet.
På den baggrund bekymrer det mig, at LEVs undersøgelse sår
tvivl om borgere med handicap får det antal ledsagetimer, de har
krav på.
Derfor vil jeg lægge ud med at gennemgå den relevante
lovgivning på området.
Derefter vil jeg besvare de enkelte og konkrete spørgsmål, som
indgår i samrådsspørgsmålet.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0005.png
[Ledsagelse gives i forskellige former]
Lovgivningen indebærer, at alle, der ud fra en konkret og
individuel vurdering har brug for det, kan få ledsagelse.
Ledsagelse er således ikke forbeholdt én specifik gruppe, mens
andre med ledsagebehov ikke kan få. Ledsagelse er for alle, der
ud fra en individuel og konkret vurdering har behov for det. For at
imødekomme behovet hos den enkelte gives ledsagelse dog efter
to forskellige bestemmelser.
For det første gælder, at den gruppe af borgere, som alene har
brug for praktisk hjælp ved ledsagelsen
så at sige en levende
stok
kan få ledsagetimer i en ledsagerordning efter
servicelovens § 97.
For det andet gælder, at den gruppe af borgere, der har et større
og mere komplekst hjælpebehov kan få socialpædagogisk støtte
efter servicelovens § 85, herunder socialpædagogisk ledsagelse.
Denne sidste gruppe af borgere kan nemlig også have brug for
f.eks. omsorg, støtte og hjælp til udvikling af færdigheder som en
del af ledsagelsen. Hvis denne gruppe derimod fik visiteret
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0006.png
ledsagelse efter servicelovens § 97, så ville vi efterlade dem med
et udækket hjælpebehov.
Med andre ord ville en ledsagerordning efter servicelovens § 97
ikke være den rette indsats. Og ledsagelsen alene ville ikke give
borgeren en god oplevelse.
Så når lovgivningen er skruet sammen på den her måde, er det
altså ikke for at snyde nogen eller afskære nogen fra ledsagelse.
Tværtimod. De to forskellige former for hjælp er netop til for at
dække to forskellige hjælpebehov så godt som muligt.
De to typer af hjælp er derved forskellige i deres form, men
indeholder stadig begge ledsagelse.
Undersøgelsen viser også, at rigtig mange borgere gerne ville
have endnu mere ledsagelse. Det forstår jeg selvfølgelig godt,
men samtidig har vi jo desværre ikke uendelige ressourcer. Og et
andet mere snusfornuftigt hensyn, som lovgivningen samtidig
tager højde for, er, at den samme borger ikke modtager den
samme hjælp to gange. På den måde sørger lovgivningen for, at
ressourcerne bliver brugt hensigtsmæssigt, så vi som samfund
kan hjælpe flest muligt.
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0007.png
Lovgivningen slår nemlig fast, at borgere ikke både skal have
ledsagelse som en integreret del af servicetilbuddet i et botilbud
og yderligere 15 ledsagetimer som led i ledsagerordningen efter §
97.
For ifølge lovgivningen kan kommunerne fratrække et antal timer
fra de 15 timers ledsagelse pr. måned i ledsagerordningen, hvis
borgeren i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til
ledsagelsen i ledsagerordningen.
Hvis en borger f.eks. i forvejen modtager seks timers ledsagelse
som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud,
der svarer til ledsagelse efter § 97, sikrer lovgivningen borgeren
den fleksibilitet, at vedkommende kan modtage ledsagetimerne og
samtidig indgå i selvvalgte aktiviteter som en del af den hverdag,
borgeren kender, sammen med de beboere, og de medarbejdere,
som borgeren er tryg ved.
Kommunen modregner dermed blot de seks timer fra de 15 timers
ledsagelse pr. måned.
Det kunne f.eks. være, at en beboer ønsker at komme på et
familie- eller vennebesøg sammen med en medarbejder fra
6
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0008.png
botilbuddet, som borgeren er tryg ved. Det kan lade sig gøre, da
lovgivningen sørger for, at ledsagelsen til familie- eller
vennebesøget kan indgå i ledsagerordningen. Det antal
ledsagetimer, der blev brugt til borgerens besøg, bliver blot
fratrukket de månedlige 15 ledsagetimer.
Det samlede antal ledsagetimer, modregnet eller ej, giver altså
stadig borgeren ret til 15 timer pr. måned.
Efter at have gennemgået lovgivningen, vil jeg nu kort skitsere de
konkrete spørgsmål, der på baggrund af LEVs undersøgelse,
bliver spurgt ind til i samrådsspørgsmålet:
1. For det første er jeg blevet bedt om at redegøre for min
holdning til, at LEVs undersøgelse viser, at en større del af
borgere med udviklingshandicap, der bor i botilbud og ikke
har en ledsagerordning efter servicelovens § 97, modtager
langt mindre end 15 timers individuel og selvvalgt
ledsagelse om måneden.
2. For det andet er jeg blevet bedt om at redegøre for min
holdning til, at det i undersøgelsen fremgår, at mange
beboere med en ledsagerordning efter servicelovens § 97,
7
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0009.png
ikke modtager den erstatningsledsagelse, de har krav på
efter ledsagelsesbekendtgørelsens § 5, stk.2, når der
fratrækkes timer i de 15 månedlige ledsagelsestimer.
3. For det tredje er jeg blevet bedt om at svare på, hvordan jeg
vil imødegå de to nævnte udfordringer, så beboere uden en
ledsagerordning får ret til mindst 15 timers månedlig
ledsagelse og beboere med en ledsageordning efter § 97
rent faktisk modtager den ledsagelse, de har krav på.
[Socialpædagogisk støtte skal indeholde ledsagelse]
I forhold til den første problemstilling med gruppen af beboere
uden en ledsagerordning, der modtager færre end 15
ledsagetimer månedligt, vil jeg lægge ud med at knytte et par
kommentarer til undersøgelsens resultater:
For undersøgelsen viser nemlig, at der faktisk også er 18 pct. af
beboerne, der kan færdes på egen hånd uden for botilbuddet og
derfor slet ikke har brug for ledsagelse. Yderligere kan omkring en
fjerdedel af beboerne færdes på egen hånd uden for botilbuddet
på korte og kendte ture. På den baggrund vil jeg gerne nuancere
den misforståelse, at alle beboere er stavnsbundet til deres
botilbud, hvis ikke de modtager ledsagelse.
8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0010.png
Men når det så er sagt, er det for de beboere uden en
ledsagerordning, men som stadig har brug for socialpædagogisk
ledsagelse, ganske enkelt ikke godt nok, hvis hjælpen er så
begrænset, at beboerne ikke har mulighed for at deltage i
aktiviteter uden for botilbuddet. Som jeg sagde tidligere fremgår
dette også klart af lovgivningen.
[Ledsagetimer i ledsagerordning må kun modregnes, hvis
timerne er opvejet af anden ledsagelse]
Det andet spørgsmål handler om de beboere, der er tilkendt 15
ledsagetimer i servicelovens ledsagerordning efter § 97, der får
fratrukket timer. Her vil jeg gerne gøre det klart, som jeg også har
gjort tidligere i folketingssvar, at det selvfølgelig ikke er i orden, ,
hvis kommunerne fratrækker et antal timer, uden at borgeren
modtager tilsvarende ledsagelse, f.eks. i servicetilbuddet fra
botilbuddet.
Her er det kun rimeligt, at denne gruppe af beboere får de 15
ledsagetimer, de er tilkendt. Igen fremgår det helt klart af
lovgivningen.
9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0011.png
[Initiativer for styrkelse af ledsagerordning]
Og hvordan vil jeg så tage hånd om de her udfordringer?
Undersøgelsen fra LEV viser jo desværre et billede af, at nogle
mennesker med handicap på botilbud, der er i målgruppen for
ledsagelse, alligevel ikke modtager de ledsagetimer, de er
berettiget til.
Det skal vi gøre bedre!
Som jeg flere gang har sagt, mener jeg, at lovgivningen er klar.
Og jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne følger loven på det
her som på alle andre områder. Men LEVs undersøgelse peger
på, at praksis i kommunerne kan trænge til en grundig
opstramning.
Derfor er ministeriet også allerede på baggrund af LEVs
undersøgelse i tæt dialog med KL om problematikken med
manglende erstatningsledsagelse efter § 97.
KL er gået aktivt ind i problemstillingen og er enige i, at borgerne
selvfølgelig skal have den ledsagelse, som de har ret til efter
lovgivningen.
10
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0012.png
KL har taget kontakt til Ankestyrelsen for at få mere viden om
udfordringerne og iværksætte en mere omfattende dialog med
kommunerne, så kommunerne bliver informeret om
problematikken.
Derudover har KL oplyst, at de har revideret de såkaldte
”bevillingsblanketter”,
som anvendes bredt i kommunerne ved
ansøgning og bevilling af ledsagetimer efter § 97. Blandt andet
fremgår der nu et ekstra felt i blanketterne, der giver mulighed for
at notere, hvor mange timers ledsagelse borgerne er bevilget som
en del af servicetilbuddet i botilbuddet.
Det giver både borgerne selv og deres pårørende bedre mulighed
for at følge med i, om borgerne rent faktisk får de 15 ledsagetimer
i ledsagerordningen efter § 97, som de har krav på.
Jeg forventer at de nye blanketter samt iværksættelsen af en
mere omfattende dialog med og oplysning af kommunerne om
problematikken kan medvirke til, at kommunerne fremadrettet
sikrer, at borgerne får de ledsagetimer efter § 97, de har krav på.
Derudover er der ingen tvivl om, at den aktuelle situation med
COVID-19 og de deraf følgende restriktioner særligt rammer den
11
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0013.png
her målgruppe hårdt. Det vender op og ned på hverdagen og kan
skabe både ensomhed og utryghed.
Derfor har partierne bag Finansloven for 2021 sammen med
regeringen afsat 16 mio. kr. til, at kommunerne i 2021 kan udstede
et klippekort til ekstra ledsagelse til beboere på botilbud ud over
den ledsagelse, som de i forvejen modtager efter servicelovens §
97.
Dette er helt afgørende for at lette den følelse af ensomhed og
isolation, som beboerne helt akut oplever under COVID-19 krisen.
[Afslutning]
Lad mig til sidst slutte af med at understrege, at det er
bekymrende, når mennesker med handicap oplever, at de ikke får
den hjælp, som de har krav på.
Det er dog min opfattelse, at lovgivningen indeholder den
fleksibilitet, der kan sikre borgerne den rette hjælpe - enten
socialpædagogisk ledsagelse eller ledsagelse i ledsagerordningen
- alt efter deres hjælpebehov. Men det er selvfølgelig ikke nok at
have rettigheder på papir, hvis man ikke også har dem i praksis.
12
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0014.png
For at komme udfordringerne til livs, er der som nævnt igangsat
konkrete tiltag i form af tæt dialog med KL, KLs revision af
blanketter og kommende kontakt til kommunerne samt midler til
ekstra ledsagelse til beboere på botilbud på Finansloven for 2021.
Disse tiltag skal afhjælpe både de akutte og længerevarende
behov for ledsagelse, som LEVs undersøgelse tegner et billede
af.
For mig at se tegner LEVs undersøgelse dog også et billede af, at
velfærden i kommunerne i mange år er blevet udsultet
først pga.
finanskrise og efterfølgende under den borgerlige regering, der
var mere optaget af skattelettelser og nedskæringer i de
kommunale budgetter. Derfor skal de konkrete initiativer, som jeg
har nævnt, også ses i sammenhæng med de overordnede tiltag,
som regeringen allerede har iværksat for at sikre velfærden i
kommunerne. Det har vi blandt andet gjort ved at løfte
kommunernes økonomi i to økonomiaftaler med over 3 mia. kr. og
indført et mere retfærdigt udligningssystem, så der kan blive råd til
bedre velfærd i hele landet.
Og det arbejde vil vi med den kommende velfærdslov og i det
kommende år fortsætte.
13
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14/1-21 om ledsagerordning efter servicelovens § 97, til social- og indenrigsministeren
2319567_0015.png
Samlet set kan dette være med til at sikre, at systemet bliver en
medspiller og ikke en modspiller, og at beboere får bedre
muligheder for at deltage i selvvalgte aktiviteter i samfundet.
For det skal ikke være en kamp at få hjælp, og det skal ikke være
en kamp at være en del af fællesskabet. Ledsagelse skal være et
tilbud til alle, der har brug for det, i enten den ene eller anden form
og hvad enten det er til en tur på stadion eller et smut ud i
naturen.
Tak for ordet.
14