SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om sager, hvor en psykolog mener, at der er foregået vold fra den ene forælder, men kommunen ikke lader det indgå i sagen, og om hvad der skal ske i sager, hvor en fagperson mener, at kommunen har taget part i sagen og ført en “umenneskelig sagsbehandling, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 10231

Doknr.

324549

Dato

05-11-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 21 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 21:

”Kan

ministeren oplyse sin holdning til en sag, hvor der ved underretning om eller

mistanke om vold eller psykisk vold begået af den ene forælder i en børnefamilie, ikke

laves en udredning af barnet i det regionale børnehus, forud for at man giver den

voldsudøvende forælder fuld forældremyndighed? Vil ministeren redegøre for, hvad

der skal ske i de sager, hvor en psykolog mener, at der er foregået vold eller psykisk

vold fra den ene forælder, men kommunen ikke lader det indgå i sagen, og hvad der

skal ske i sager, hvor en fagperson mener, at kommunen har taget part i sagen og ført

en “umenneskelig” sagsbehandling?”

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes oplysning om behandlingen af forældre-

myndighedssager, hvor der er mistanke om vold, samt børnehusenes inddragelse i

sager om forældremyndighed, herunder kommunens indhentelse og behandling af

oplysninger.

Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg ikke kender den konkrete sag, spørge-

ren henviser til, og i øvrigt ikke kan kommentere på konkrete sager. Men jeg vil gerne

helt generelt slå fast, at hensynet til barnet er helt grundlæggende i forbindelse med

behandlingen af sager om forældremyndighed. Barnets bedste og barnets ret til trivsel

har således altid forrang over andre hensyn, når der træffes afgørelser efter forældre-

ansvarsloven.

Med den familieretlige reform blev fokus på at beskytte de mest sårbare børn skærpet.

En forældremyndighedssag, hvor der er påstand eller mistanke om vold, vil blive visi-

teret til behandling som en såkaldt § 7-sag. Disse sager er komplekse sager, og behand-

lingen af sagen er tilrettelagt sådan, at Familieretshuset oplyser familiens situation

grundigt, inden familieretten træffer afgørelse.

Komplekse sager behandles tværfagligt i Familieretshuset, hvor både juridiske og bør-

ne- og familiefaglige kompetencer indgår. I sagsbehandlingen er der fokus på beskyt-

telse af barnet, og Familieretshuset skal sørge for at undersøge og oplyse sagen og

belyse forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at drage omsorg for barnet.

I sager, hvor der er mistanke om vold eller psykisk vold udøvet af en forælder mod den

anden, skal Familieretshuset undersøge, hvordan volden i givet fald har påvirket bar-

net og familien som helhed. Dette kan fx indgå i gennemførelsen af en børnesagkyndig

undersøgelse, der som udgangspunkt gennemføres i komplekse sager.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om sager, hvor en psykolog mener, at der er foregået vold fra den ene forælder, men kommunen ikke lader det indgå i sagen, og om hvad der skal ske i sager, hvor en fagperson mener, at kommunen har taget part i sagen og ført en “umenneskelig sagsbehandling, til social- og indenrigsministeren

Komplekse forældreansvarssager skal, når det er relevant, behandles med inddragelse

af de sociale myndigheder for at finde en helhedsorienteret løsning for familien. Ind-

dragelsen kan ske ved, at Familieretshuset indhenter oplysninger om familien fra de

sociale myndigheder, sådan at relevante oplysninger derfra kan indgå i Familieretshu-

sets oplysning af sagen. Inddragelsen kan også ske gennem afholdelse af møder med

forældrene, hvor både Familieretshuset og de sociale myndigheder deltager.

Derudover har Familieretshuset underretningspligt til kommunen, hvis Familierets-

huset får kendskab til eller grund til at antage, at et barn har været udsat for overgreb

herunder vold. Kommunen skal herefter vurdere, om barnet har behov for særlig støt-

te efter serviceloven. Vælger kommunen at iværksætte en børnefaglig undersøgelse,

har kommunen pligt til at

benytte et børnehus som led i undersøgelsen af barnets for-

hold, hvis politiet eller sygehusvæsen også er er involveret i sagen. I børnehuset samles

de relevante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats, så disse

foregår så skånsomt for barnet som muligt.

Den helhedsorienterede løsning, der lægges op til i det familieretlige system, er ikke til

hinder for, at der også i sagsbehandlingen kan inddrages undersøgelser, som er udar-

bejdet i kommunen i en anden sammenhæng. En udredning i et børnehus kan således

også være relevant at inddrage i sagens oplysning.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at de relevante myndigheder samarbejder, så

sagerne oplyses tilstrækkeligt, og der kan træffes beslutninger, som sikrer, at vores

børn og unge ikke udsættes for grove omsorgssvigt.

Hvad angår spørgsmålet om kommunens sagsbehandling, gælder det, at kommunen

har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt. Såfremt en part i en sag ønsker, at kommu-

nen inkluderer nogle bestemte oplysninger i sagen, kan parten bede kommunen om, at

det sker. Når kommunen træffer afgørelse i den sociale sag, skal det fremgå af sagen,

hvilke oplysninger der er lagt til grund. På samme måde bør det fremgå, hvis der er

centrale oplysninger i sagen, som fx er modstridende eller ikke er pålidelige, og derfor

ikke kan lægges til grund.

Klager over kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler skal rettes til

kommunens borgmester, der har det øverste ansvar for tilrettelæggelsen af den kom-

munale administration.

Med venlig hilsen

Astrid Krag