Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 429
Doknr.
382991
Dato
10-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 206 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 206:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det rimeligt, at kommunen fratager
borgere med handicap størstedelen af deres hjælp, hvad agter ministeren at gøre, og
vil ministeren indkalde til forhandlinger, såfremt det er lovgivningen, der ikke er god
nok, idet der henvises til artiklen ”Thomas med muskelsvind har fået døgnhjælp i 10
år og nu vil kommunen
fjerne den”, bragt på tv2ostjylland.dk den 11. januar 2021?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at mennesker med handicap selvfølgelig skal have
den hjælp, de har ret til efter lovgivningen. Jeg håber, spørgeren har forståelse for, at
jeg ikke kan gå ind i den konkrete sag. Men helt generelt kan jeg sige, at det altid bør
vække bekymring, hvis en borger fra den ene dag til den anden får frataget hjælp, uden
der samtidig er sket en forbedring af borgerens funktionsevne. Det skal ikke være en
kamp at få hjælp, og mennesker med handicap skal ikke være bekymret for pludselig
at få frataget den hjælp, som man har et reelt behov for i sin dagligdag.
Ifølge lovgivningen skal kommunerne behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i
forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
Dertil sikrer serviceloven, at hjælpebehov af meget forskellig karakter, kan dækkes.
Det kan eksempelvis være en BPA-ordning, som blandt andet nævnes i artiklen, som
der refereres til i spørgsmålet. Denne hjælperordning henvender sig til mennesker
med omfattende funktionsnedsættelser og omfattende hjælpebehov eksempelvis pleje,
overvågning, ledsagelse eller praktisk hjælp. I tilfælde, hvor hjælpebehovet er mindre,
åbner serviceloven mulighed for at yde personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjem-
mehjælp) kombineret med hjælp til ledsagelse ved færden uden for hjemmet, hvor ty-
pen af ledsagelse kan variere afhængigt af borgerens konkrete hjælpebehov.
Yderligere skal kommunerne løbende følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen
fortsat opfylder sit formål. Kommunerne skal herunder være opmærksom på, om der
er behov for at yde andre former for hjælp, og om borgerens hjælpebehov fortsat er
dækket med den hjælp, der hidtil er ydet.