SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvordan kommuner, regioner og tilsynsmyndigheder sikrer tilstrækkelig med uddannet og kompetent personale, harmonisk sammensætning af beboer på bosteder og nedsættelse af risikoen for udadreagerende -og selvskadende adfærd m.v. i psykiatrien, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2021-391

Doknr.

381947

Dato

08-02-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 205 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 205:

”Vil

ministeren i forlængelse af bl.a. den seneste tragiske sag med et dødsfald på et

bosted i Fårevejle lige før nytår, og det forestående arbejde med en ny ti-årsplan for

psykiatrien, oplyse, hvordan kommuner, regioner og tilsynsmyndigheder sikrer at:

• der er tilstrækkelig med uddannet og faglig kompetent personale

til stede på de soci-

ale bosteder hele døgnet, og hvordan kommuner og regioner registrerer og offentliggør

personalesammensætningen

på deres botilbud,

• der er garanti for kompetenceudvikling i de faglige metoder, der arbejdes med, og der

sikres løbende supervision på de enkelte bosteder, herunder vidensdeling, sparring og

dokumentation samt sikring af klare retningslinjer, så man bl.a. er med til at forebygge

voldsomme episoder til skade for beboere og ansatte,

• sammensætningen af beboere på bostederne er så tilpas harmonisk,

at beboerne

trives, så man dermed nedsætter risikoen for udadreagerende -og selvskadende ad-

færd,

• der gives hjælp til beboere på botilbud, som oplever voldsomme

episoder med udad-

reagerende- og selvskadende medbeboere, og der foretages en risikovurdering af de

enkelte tilbud, så det sikres, at der ikke er risiko ved at arbejde alene?”

Svar:

Det er er et ledelsesmæssigt ansvar på det enkelte botilbud at sikre de ansattes sikker-

hed, herunder at der er de fornødne personalemæssige kompetencer og ressourcer, og

at ingen medarbejder arbejder alene, hvis det ikke er forsvarligt. Det indgår heri, at le-

delsen løbende skal sikre, at de personalemæssige kompetencer matcher den aktuelle

beboersammensætning, og om der er behov for kompetenceudvikling.

Om der er de rette kompetencer, indgår i socialtilsynets driftsorienterede tilsyn og so-

cialtilsynets kvalitetsbedømmelse af tilbuddene.

Socialtilsynets vurdering af kompetencerne i tilbuddene er et fagligt skøn, hvor social-

tilsynet blandt andet skal vurdere, i hvilket omfang tilbuddets medarbejdere har de

faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbud-

dets målsætninger og målgruppe, de metoder, som tilbuddet anvender, samt borger-

nes aktuelle behov.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvordan kommuner, regioner og tilsynsmyndigheder sikrer tilstrækkelig med uddannet og kompetent personale, harmonisk sammensætning af beboer på bosteder og nedsættelse af risikoen for udadreagerende -og selvskadende adfærd m.v. i psykiatrien, til social- og indenrigsministeren

Til brug for vurderingen anvender socialtilsynet kvalitetsmodellen. Det indgår i denne,

at kompetencer både omfatter uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgrup-

pen og tilbuddets metoder. Kompetencer omfatter således ikke udelukkende uddan-

nelse, men også det, at medarbejderne løbende holder sig opdateret på det faglige om-

råde, der er relevant i forhold til det pågældende tilbuds målgruppe og de anvendte

metoder.

Det er de enkelte tilbud, der registrerer og offentliggør personalesammensætningen på

tilbuddet.

Tilbud omfattet af tilbudsportalsbekendtgørelsen, herunder alle tilbud omfattet af so-

cialtilsynet, skal således på Tilbudsportalen oplyse antallet af medarbejdere og deres

arbejdstimer fordelt efter deres primære arbejdsfunktion. Medarbejderne skal placeres

efter arbejdsopgaver og ikke efter uddannelse eller titel. Arbejdsfunktionerne følger

Danmarks Statistiks klassifikationer og er således opdelt på 12 kategorier, som fx le-

delse, sygeplejerskearbejde, socialrådgivningsarbejde og pædagogisk medhjælp. Op-

lysninger om medarbejdersammensætningen er kun synligt for socialtilsynet.

Ud fra de indberettede faggrupper og antal timer skal tilbuddet desuden angive, hvor

mange af disse timer der er borgerrettede. På baggrund af dette beregnes normeringen

af borgerrettede timer pr. plads pr. faggruppe, og denne oplysning er offentlig tilgæn-

gelig på Tilbudsportalen.

Den visiterende kommune har ansvaret for og beslutter, hvordan den skal planlægge

og udføre sine opgaver på det sociale område. Og kommunen er forpligtet til at sikre,

at hjælpen tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren får opfyldt sit behov for støtte

og hjælp. Det er således den visiterende kommunes ansvar at sikre, at botilbuddet kan

imødekomme borgerens behov for støtte og hjælp. Samtidigt er det botilbuddets an-

svar at sige fra, hvis det vurderer, at der aktuelt ikke er det rette match mellem botil-

buddet og borgeren.

Der er gennem flere år iværksat tiltag på området med henblik på at forhindre volds-

episoder på botilbud mv. Både undersøgelse af risikofaktorer, metodeudvikling af

voldsforebyggende tilgange i socialpsykiatrien og tiltag af mere strukturel karakter

som oprettelsen af 150 særlige pladser målrettet en særligt udsat gruppe af borgere

med svære psykiske lidelser og særlige sociale problemer, som vurderes at være i risiko

for at blive til fare for andre.

Socialstyrelsen har i 2017 udgivet nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsepi-

soder på botilbud og boformer for hjemløse. Retningslinjerne har til formål at skabe

øget trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere og indeholder anbefalinger til,

hvordan man forebygger, håndterer og lærer af voldsomme episoder samt skaber fag-

lige og organisatoriske rammer, der understøtter det voldsforebyggende arbejde. Der

er ligeledes udviklet en række redskaber, der understøtter brugen af de nationale ret-

ningslinjer.

I forlængelse af Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 er der iværk-

sat en række initiativer, der har til formål at styrke indsatsen og kvaliteten i socialpsy-

kiatrien. Formålet med initiativerne er at understøtte et bredt kvalitets- og kompeten-

celøft af socialpsykiatrien gennem seks delinitiativer.

Det indgår i delinitiativerne, at der udvikles et indsatskatalog om god kvalitet på botil-

bud for borgere psykiske vanskeligheder efter servicelovens §§ 107 og 108, at der ud-

vikles guidelines til god faglig ledelse og etableres ledernetværk blandt ledere af social-

psykiatriske tilbud, der skal støtte lederne i at stå i spidsen for udviklingen af tilbud-

dene, og at der udbydes et kursuskatalog med videnskurser, praksiskurser og e-lear-

ning inden for centrale kvalitetstemaer til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien.

Et andet vigtigt initiativ er Socialstyrelsens indsatsteam, der har til formål at hjælpe

botilbud og boformer for hjemløse med at forebygge voldsepisoder. Indsatsteamet skal

også støtte forvaltninger i kommuner og regioner i at planlægge det voldsforebyggende

arbejde i kommunen, regionen eller på de private sociale tilbud. Indsatsteamet har

desuden i samarbejde med Arbejdstilsynet i 2018 undervist de fem regionale sociale

tilsyn i de nationale retningslinjer.

Med aftalen om reserven på socialområdet for 2021-2024 har der været enighed om at

afsætte midler til, at Socialstyrelsens indsatsteam i 2021 og 2022 kan fortsætte med at

hjælpe endnu flere botilbud med at forebygge vold. Der er således allerede en lang

række regler, rammer og initiativer, der er med til at sikre, at tilbuddene til stadighed

har den rette kvalitet og de rette kompetencer, og at der arbejdes struturet på at for-

hindre voldsepisoder. Den ærlige erkendelse er, at vi ikke har gjort det godt nok. Om-

rådet har desværre været underprioriteret i alt for mange år, og derfor kræver det en

stor indsats at få den negative udvikling vendt.

Desuden har regeringen igangsat arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. Sund-

hedsstyrelsen er sammen med Socialstyrelsen i gang med at udarbejde et status- og

udfordringsbillede for det samlede psykiatriområde, som vil danne grundlag for de

kommende drøftelser af 10-års planen.

Regeringen er endvidere ved at se på en model for en ændret ansvarsfordeling for

mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - også kaldet dobbeltbelast-

ning. Det er et vigtigt skridt på vejen til en bedre psykiatri, for netop de dobbeltbela-

stede har i særlig grad lidt under delt behandlingsansvar mellem kommune og region

og oplevet at falde mellem to stole eller få en usammenhængende og utilstrækkelig

hjælp.

Samtidig har vi gang i en historisk stor evaluering af det specialiserede socialområde.

Den skal være grundlag for en specialeplanlægning, som vi kender fra sundhedsområ-

det, og som skal sikre rette specialiserede indsatser af god faglig kvalitet for borgerne.

Der skal bl.a. ses på, om der er de rigtige tilbud til borgere med forskellige behov.

Regeringen har også i to på hinanden følgende økonomiaftaler løftet vedfærden i kom-

munerne med mere end 3 mia. kr.

Jeg er meget optaget af at styrke det voldsforebyggende arbejde, og jeg mener som

nævnt herover ikke, at vi er kommet i mål trods de mange initiativer i de forgangne år.

Jeg har derfor ud over ovenstående større strukturelle indsatser sat mit ministerium i

gang med at se på nye løsningsmuligheder. Og jeg vil også se på, hvad både redegørel-

sen fra socialtilsynet og viden fra Arbejdstilsynet giver anledning til.

Med venlig hilsen

Astrid Krag