Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2332309_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 367
Doknr.
382370
Dato
08-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 202 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 202:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan en (funktionelt) hjemløs stofafhængig, som netop er
konstateret smittet med covid-19, finder ud af, hvor hun skal søge isolation, så hun
ikke smitter andre, når hun er låst inde og er i svær ubalance som følge af alvorlige og
komplekse abstinenser, og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan den pågældende
kommer hen til det sted, hvor hun skal være i isolation, og hvordan hun det givne
isolationssted kan blive sikret den fornødne abstinensbehandling?”
Svar:
Sociale tilbud for hjemløse at betragte som kritiske funktioner, og det er derfor
kommunernes ansvar at sikre, at hjemløse og andre særligt socialt udsatte borgere, der
skal isolere sig, eller som på grund af sygdom (der ikke behandles ved indlæggelse)
akut har brug for pleje, har adgang hertil. Det betyder, at det også er den enkelte
kommunes ansvar at informere medarbejdere på de sociale tilbud, hvor der er ledige
isolationspladser.
Jeg er bekendt med, at Københavns Kommune, hvor der den seneste tid er set smitte i
hjemløsemiljøet, har en ordning, hvor de sørger for, at borgere på herberger,
væresteder og varmestuer mv., som er smittet med COVID-19 tilbydes transport til
omsorgspladser, hvor de kan isolere sig og samtidig få den nødvendige hjælp og støtte.
I marts 2020 pegede sundhedsministeren og jeg i et brev til landets borgmestre og
regionrådsformænd på, at en stor del af hjemløse og andre særligt socialt udsatte
mennesker er stærkt afhængige af rusmidler, hvilket betyder, at der er behov for særlig
opmærksomhed både i kommuner og regioner på, at udsatte borgere tilbydes den
fornødne substitutions- og abstinensbehandling.
I brevet orienterede vi borgmestrene og regionsrådsformændene om, at det med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende håndtering af COVID-19 på landets
rusmiddelcentre slås fast, at misbrugsbehandling er er en af de kritiske funktioner, der
skal opretholdes under COVID-19, at igangværende substitutionsbehandling ikke må
afbrydes med henvisning til COVID-19, og at personer med behandlingskrævende
akutte opioidabstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige
substitutionsbehandling kan iværksættes, hvilket i øvrigt ikke kun gælder, hvis
personen henvender sig til det kommunale rusmiddelcenter, men f.eks. også hvis
personen henvender sig til en akutmodtagelse.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om de socialarbejdere, som har med hjemløse stofmisbrugere at gøre, ved, hvordan de skal håndtere, hvis en hjemløs stofmisbruger bliver smittet med covid-19, til social- og indenrigsministeren
I brevet orienterede vi desuden om, at Sundhedsstyrelsen efter udsendelsen af
anbefalingerne til landets rusmiddelcentre havde udarbejdet retningslinjer om
behandling af akutte opioidabstinenser til læger i rusmiddelcentre, akutmodtagelser,
sengeafsnit og almen praksis, og at retningslinjerne ikke mindst er tiltænkt læger, som
ikke til daglig varetager abstinens- og substitutionsbehandling, men som pga. det
formodede større behov for abstinensbehandling, kan få behov for vejledning i,
hvordan behandlingen varetages.
Endvidere orienterede vi i brevet om, at Sundhedsstyrelsen også havde udarbejdet
retningslinjer for behandling af andre abstinenser end opiodabstinenser.
Endelig gjorde vi i brevet opmærksom på, at en effektiv abstinens- og
misbrugsbehandling samtidig er en vigtig forudsætning for, at de mest udsatte
borgere, der skal isolere sig, eller som bliver indlagt på grund af COVID-19, ikke som
følge af stærk afhængighed eller abstinenser føler sig nødsaget til at gå ud for at skaffe
stoffer inden endt behandling, og at en effektiv abstinens- og misbrugsbehandling
derfor også har et forebyggende sigte i forhold til at undgå smittespredning, ligesom
der kan være grundlag for, at borgere, der ikke allerede er i substitutionsbehandling,
tilbydes behandling, så der ikke opstår akut behov for abstinensbehandling under fx
indlæggelse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2