Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2332306_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 367
Doknr.
382370
Dato
12-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 202 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 202:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan en (funktionelt) hjemløs stofafhængig, som netop er
konstateret smittet med covid-19, finder ud af, hvor hun skal søge isolation, så hun
ikke smitter andre, når hun er låst inde og er i svær ubalance som følge af alvorlige og
komplekse abstinenser, og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan den pågældende
kommer hen til det sted, hvor hun skal være i isolation, og hvordan hun det givne iso-
lationssted kan blive sikret den fornødne abstinensbehandling?”
Svar:
Sociale tilbud for hjemløse at betragte som kritiske funktioner, og det er derfor kom-
munernes ansvar at sikre, at hjemløse og andre særligt socialt udsatte borgere, der skal
isolere sig, eller som på grund af sygdom (der ikke behandles ved indlæggelse) akut
har brug for pleje, har adgang hertil. Det betyder, at det også er den enkelte kommu-
nes ansvar at informere medarbejdere på de sociale tilbud, hvor der er ledige isolati-
onspladser.
Jeg er bekendt med, at Københavns Kommune, hvor der den seneste tid er set smitte i
hjemløsemiljøet, har en ordning, hvor de sørger for, at borgere på herberger, væreste-
der og varmestuer mv., som er smittet med COVID-19 tilbydes transport til omsorgs-
pladser, hvor de kan isolere sig og samtidig få den nødvendige hjælp og støtte.
I marts 2020 pegede sundhedsministeren og jeg i et brev til landets borgmestre og
regionrådsformænd på, at en stor del af hjemløse og andre særligt socialt udsatte
mennesker er stærkt afhængige af rusmidler, hvilket betyder, at der er behov for særlig
opmærksomhed både i kommuner og regioner på, at udsatte borgere tilbydes den for-
nødne substitutions- og abstinensbehandling.
I brevet orienterede vi borgmestrene og regionsrådsformændene om, at det med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende håndtering af COVID-19 på landets rus-
middelcentre slås fast, at misbrugsbehandling er er en af de kritiske funktioner, der
skal opretholdes under COVID-19, at igangværende substitutionsbehandling ikke må
afbrydes med henvisning til COVID-19, og at personer med behandlingskrævende
akutte opioidabstinenser straks skal tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige
substitutionsbehandling kan iværksættes, hvilket i øvrigt ikke kun gælder, hvis perso-
nen henvender sig til det kommunale rusmiddelcenter, men f.eks. også hvis personen
henvender sig til en akutmodtagelse.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, hvordan en (funktionelt) hjemløs stofafhængig, som netop er konstateret smittet med covid-19, finder ud af, hvor hun skal søge isolation, så hun ikke smitter andre, når hun er låst inde og er i svær ubalance som følge af alvorlige og komplekse abstinenser, til social- og indenrigsministeren
I brevet orienterede vi desuden om, at Sundhedsstyrelsen efter udsendelsen af anbefa-
lingerne til landets rusmiddelcentre havde udarbejdet retningslinjer om behandling af
akutte opioidabstinenser til læger i rusmiddelcentre, akutmodtagelser, sengeafsnit og
almen praksis, og at retningslinjerne ikke mindst er tiltænkt læger, som ikke til daglig
varetager abstinens- og substitutionsbehandling, men som pga. det formodede større
behov for abstinensbehandling, kan få behov for vejledning i, hvordan behandlingen
varetages.
Endvidere orienterede vi i brevet om, at Sundhedsstyrelsen også havde udarbejdet
retningslinjer for behandling af andre abstinenser end opiodabstinenser.
Endelig gjorde vi i brevet opmærksom på, at en effektiv abstinens- og misbrugsbe-
handling samtidig er en vigtig forudsætning for, at de mest udsatte borgere, der skal
isolere sig, eller som bliver indlagt på grund af COVID-19, ikke som følge af stærk af-
hængighed eller abstinenser føler sig nødsaget til at gå ud for at skaffe stoffer inden
endt behandling, og at en effektiv abstinens- og misbrugsbehandling derfor også har et
forebyggende sigte i forhold til at undgå smittespredning, ligesom der kan være grund-
lag for, at borgere, der ikke allerede er i substitutionsbehandling, tilbydes behandling,
så der ikke opstår akut behov for abstinensbehandling under fx indlæggelse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2