Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2338986_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 337
Doknr.
392682
Dato
22-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 199 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Spørgsmål nr. 199:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er foreneligt med serviceloven, herunder de soci-
alretlige proportionalitetsprincipper og handicapkonventionen, at kommuner i forbin-
delse med revisitering af en BPA-sag pålægger borgere at redegøre for deres hver-
dag fra kl. 00 til kl. 24 i en 14-dags periode inddelt i 30 minutters intervaller eller der-
over, og herefter lader det komme borgerne til skade i kommunens vurdering af om-
fanget af borgernes hjælpebehov, hvis de ikke efterfølgende indvilliger i at lade sig
døgnovervåge i 7 døgn i træk for at bekræfte oplysningerne i døgnskemaet, når der
ikke kan påvises konkrete omstændigheder, der gør, at borgerens oplysningerne ikke
skulle være sandfærdige?”
Svar:
Kommunen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgø-
relse. Dette gælder både ved vurderingen af borgerens hjælpebehov ved førstegangs-
ansøgninger og ved revurderinger.
Der skal imidlertid kun tilvejebringes de oplysninger, som efter en konkret og individuel
vurdering anses som nødvendige i den enkelte sag. Det er kommunen, der vurderer,
hvilke oplysninger der konkret må anses som nødvendige.
Det er ikke reguleret i lovgivningen, hvilken fremgangsmåde kommunen kan benytte
ved tilvejebringelse af de nødvendige oplysninger i en sag. Det er dermed ikke muligt
at angive, i hvilke tilfælde det kan være relevant at bede om en detaljeret redegørelse
for aktiviteter i løbet af en dag eller observere en borger i eget hjem i dagligdagssitua-
tioner med henblik på at belyse borgerens behov for hjælp f.eks. i relation til hjælper-
ordningerne i servicelovens §§ 95 og 96 eller socialpædagogisk støtte efter servicelo-
vens § 85.
Det skal dog understreges, at kommunen bør tilvejebringe de nødvendige oplysninger
på den mindst indgribende måde, hvorfor detaljerede redegørelser for hverdagens ak-
tiviteter eller observation i hjemmet ikke bør anvendes, såfremt oplysningerne kan til-
vejebringes på anden og mindre indgribende vis. Hvis observation i hjemmet vurderes
nødvendig, skal den naturligvis finde sted så hensynsfuldt og kortvarigt som muligt og
med størst mulig respekt for borgerens og eventuelle øvrige husstandsmedlemmers
integritet. Kommunen skal således sikre, at sagsbehandlingen foregår på en værdig
måde.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 199: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det er foreneligt med serviceloven, herunder de socialretlige proportionalitetsprincipper og handicapkonventionen, at kommuner i forbindelse med revisitering af en BPA-sag pålægger borgere at redegøre for deres hverdag fra kl. 00 til kl. 24 i en 14-dags periode inddelt i 30 minutters intervaller eller derover, til social- og indenrigsministeren
Det er ikke acceptabelt, hvis kommunerne laver uværdig sagsbehandling, som kræn-
ker retten til et privatliv, sådan som der den seneste tid har været fremført flere ek-
sempler på i medierne. Derfor har jeg bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en un-
dersøgelse, som har til formål at afdække problemets omfang og vil herefter tage stil-
ling til behovet for iværksættelse af initiativer.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2