Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 339
Doknr.
371309
Dato
03-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 198 (alm. del) til indenrigs- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 198:
”Vil ministeren overveje at ændre bekendtgørelse og lovgivning, så store kommuner
som Københavns Kommune f.eks. bedre kan aflaste og kompensere formand og
næstformænd i Børne- og Ungeudvalget
–
evt. ved at udpege flere næstformænd
–
når
man indtænker, at man som politisk udpeget medlem af Børne- og Ungeudvalget i
Københavns Kommune typisk har 90 mødedage pr. år, og formanden derudover
typisk har 20 formandsafgørelser pr. år, som kan finde sted på alle ugens dage, og vil
ministeren overveje at handle hurtigt, så man ikke behøver at afvente udspil og evt.
langvarige forhandlinger om Barnets Reform, før ministeren ser på mulige ændringer i
vederlæggelse af og udpegelse til udvalget, eftersom denne sag har ligget i Social- og
Indenrigsministeriet siden ultimo 2019?”
Svar:
Den tidligere social- og indenrigsminister tilkendegav i sit svar af 29. november 2019
på spørgsmål 102 (SOU alm. del (folketingsåret 2019-2020)), at hun gerne ville se på,
om kommunerne ud fra en vurdering af de konkrete forhold i den enkelte kommune
kan gives en friere adgang til at beslutte størrelsen af vederlaget til
kommunalbestyrelsesmedlemmerne i børn og unge-udvalg inden for de eksisterende
økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgshverv.
En sådan ændring vil jeg se positivt på. Det vil kunne imødekommes ved en
bekendtgørelsesændring.
For så vidt angår udpegning af næstformand, er reglerne herom fastsat i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, som hører social- og
ældreministerens ressort.
Jeg har derfor indhentet bidrag fra social- og ældreministeren til brug for besvarelsen.
Social- og ældreministeren har oplyst følgende:
”Hverken lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene giver mig hjemmel til
at dispensere fra antallet af faste medlemmer af udvalget og herunder antallet af
næstformænd. Det kræver derfor en ændring i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område at ændre de beskrevne regler.