Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 339
Doknr.
371309
Dato
03-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 197 (alm. del) til indenrigs- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 197:
”Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 102 (SOU alm. del (folketingsåret
2019-20)) oplyse, hvad ministeren helt konkret har gjort for at følge op på sit tilsagn
om, at ”…overveje, om kommunerne ud fra en vurdering af de konkrete forhold i den
enkelte kommune kan gives en friere adgang til at beslutte størrelsen af vederlaget til
kommunalbestyrelsesmedlemmerne i børn og ungeudvalg inden for de eksisterende
økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgshverv”?”
Svar:
I forlængelse af den tidligere social- og indenrigsministers svar af 29. november 2019
på spørgsmål 102 (SOU alm. del (folketingsåret 2019-2020)) blev der i det daværende
Social- og Indenrigsministerium igangsat overvejelser om, hvordan det kunne
gennemføres.
Overvejelserne har haft sammenhæng med arbejdet med regeringens udspil på
børneområdet.
Som følge af ressortomlægningen på området har jeg til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra social- og ældreministeren, som oplyser:
”Regeringen har netop fremlagt sit udspil ’Børnene Først’, som skal styrke indsatsen
over for udsatte børn og unge, og sikre, at der gribes tidligere ind
–
med den rette
støtte. Anbringelse uden for hjemmet kan i nogle tilfælde være den rette indsats til at
forebygge yderligere svigt af børn og unge. I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås
samtykke til en anbringelse, er det børn og unge-udvalget i kommunen, der træffer
denne afgørelse.
Der lægges ikke med regeringens udspil op til at ændre afgørelseskompetencen på
dette område. I forbindelse med forhandlingerne om en ny Barnets Lov vil der
imidlertid også være mulighed for at drøfte andre eventuelle ændringer på
børneområdet.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek