Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2316547_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 211
Doknr.
368786
Dato
11-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 190 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 190:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Skanderborg Kommune, jf. bilag 138
(intern), til ministeren omkring vaccination på de særligt specialiserede botilbud, her-
under om ministeren mener, at denne type specialtilbud skal prioriteres højere i den
igangværende vaccinationsindsats?”
Svar:
Pandemien har været særligt hård for de mennesker, som i forvejen er udsatte og sår-
bare, og vi skal gøre alt for at begrænse både smitterisiko og isolation blandt disse
mennesker.
Opgaven med at få taget alle rigtige og nødvendige hensyn, når det kommer til test,
smitteopsporing og ikke mindst vaccinationer ligger hos de sundhedsfaglige myndig-
heder. Det er således også de sundhedsfaglige myndigheder, som har ansvar for vacci-
nationsprogrammets rækkefølge for prioritering af vaccineudrulning.
Det er helt afgørende, at vi får vaccinen ud til både borgere på botilbud, der er i risiko
for et alvorligt forløb ved smitte, og personale på området, og Social- og Indenrigsmi-
nisteriet er derfor i tæt dialog med sundhedsmyndighederne om dette. Det sociale
område er allerede nævnt i Sundhedsstyrelsens målgrupper for vaccinen, og Social- og
Indenrigsministeriet er aktuelt i dialog med sundhedsmyndighederne om prioritering
af socialområdet, så planerne bliver konkretiseret til gavn for sårbare mennesker på
socialområdet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag