Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2320020_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 49
Doknr.
371172
Dato
18-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 183 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 183:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at rette op på den
problemstilling, der beskrives i artiklen ”Handikap koster: Vi må betale mere selv”,
bragt på Politiken.dk den 3. januar 2021?”
Svar:
I et velfærdssamfund som vores skal det ikke være en kamp at få den hjælp, som man
har ret til og behov for at kunne få sin hverdag til at hænge sammen. Derfor er det også
virkelig trist at læse, at så mange borgere med handicap som anført i artiklen oplever,
at de får utilstrækkelig hjælp fra deres kommune, og at de derfor ser sig nødsaget til
selv at betale for ekstra hjælp.
Jeg vil gerne gøre det helt klart, at det er en kommunal kerneopgave at levere velfærd
til borgerne. Dermed er det også helt indiskutabelt den enkelte kommunes ansvar at
sikre, at borgerne får den hjælp, som modsvarer deres hjælpebehov, og som de har
krav på efter loven.
Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne påtager sig dette ansvar og inden for lovgiv-
ningens rammer træder til med hjælp til de borgere, der har brug for det for at få deres
dagligdag til at fungere. Hvis man som borger oplever, at kommunen ikke lever op til
denne forpligtelse, kan jeg kun opfordre til, at man gør brug af sin klageadgang og ind-
bringer kommunens afgørelse for Ankestyrelsen.
Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi i regeringen ser det som en meget
vigtig opgave at få rettet op på forholdene på handicapområdet og på socialområdet
generelt. For når borgerne oplever, at de ikke får tilstrækkelig hjælp fra systemet,
handler det i bund og grund om, at retssikkerheden, som er det grundlæggende funda-
ment for velfærdssamfundet, lider et knæk.
Som jeg ser det, er den pressede økonomi i kommunerne den strukturelle hovedårsag
til, at vi står i den nuværende situation. Derfor har regeringen i to på hinanden føl-
gende økonomiaftaler løftet velfærden i kommunerne med mere end 3 mia. kr., lige-
som vi har fået lavet et mere retfærdigt udligningssystem. Med velfærdsloven vil vi
fortsætte med at sætte velfærden i kommunerne højt, så vi sikrer, at velfærden følger
med efterhånden, som vi bliver flere ældre og børn.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på den problemstilling, der beskrives i artiklen Handikap koster: Vi må betale mere selv, til social- og indenrigsministeren
2320020_0002.png
Men dagsordenen omkring at styrke retssikkerheden er ikke løst med strukturelle til-
tag alene. Med midler til flere borgerrådgivere i finansloven har regeringen og de øv-
rige partier bag aftalen allerede igangsat et vigtigt initiativ til at sikre retssikkerheden
også for borgere med handicap.
Derudover er den igangværende Evaluering af det specialiserede socialområde helt
central i arbejdet med at sikre, at borgerne får den rette indsats fra start og at de tilby-
des den rette specialiserede hjælp af god kvalitet.
Der er dog ingen tvivl om, at vi også mere generelt skal have forbedret sagsbehandlin-
gen, så borgerne modtager den rette indsats fra start. Derfor arbejder regeringen også
på at se på, hvilke tiltag der skal til for at få rettet op på forholdene.
Afslutningsvist skal det fastslås, at sagsbehandlingen jo som bekendt foregår i kommu-
nerne, og derfor er jeg også glad for, at KL ved flere lejligheder på det seneste har til-
kendegivet vilje til at gå konstruktivt ind i dette arbejde. De tilkendegivelser vil jeg
holde KL op på.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2