Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2266052_0001.png
Sagsnr.:
Dok.:
2019-0035-0119
1343599
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A
fra Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
den 20. oktober 2020
Samrådsspørgsmål A:
”Hvad er ministerens holdning til at justere i lovgivningen vedrørende
prostitution (rufferi), så mennesker i prostitution ikke forhindres i at
sælge sex under trygge og sikre forhold, fordi loven f.eks. kriminaliserer
udlejning af
hotelværelser og ansættelse af vagter?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V), Anni Matthiesen
(V), Mai Mercado (KF) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF).
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/10-20 om prostitution, til social- og indenrigsministeren og justitsministeren
[Indledning]
1.
Tak for ordet og tak for spørgsmålet. Jeg er selvfølge-
lig helt i enig, at vi skal beskytte prostituerede og sikre
dem så trygge og sikre forhold som muligt.
Og som jeg ser det, så er der særligt to spor, der skal
håndteres, når prostitueredes sikkerhed og tryghed skal
sikres.
Der er den mere strukturelle del, hvor de prostituerede
skal beskyttes mod udnyttelse fra bagmænd. Prostitue-
rede skal have retten til at bestemme over egen krop, og
ingen skal tvinges til at prostituere sig.
Og så er der trygheden i hverdagen. For det kan desværre
være nødvendigt, at de prostituerede kan beskytte sig
mod deres kunder. Og det skal de have mulighed for.
Prostituerede skal selvfølgelig
ligesom alle andre
have en tryg hverdag, hvor de ikke skal frygte overgreb.
2.
Den gældende lovgivning er baseret på princippet om,
at prostituerede skal beskyttes mod udnyttelse samtidig
med, at de har selvbestemmelsesret og friheden til selv at
ansætte f.eks. vagter, hvis de ønsker det.
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/10-20 om prostitution, til social- og indenrigsministeren og justitsministeren
2266052_0003.png
Og det mener jeg er helt rigtigt. Og jeg vil gerne forklare
hvorfor.
[Ansættelse af vagter]
3.
Men først vil jeg gerne rydde den misforståelse af ve-
jen, at prostituerede ikke skulle kunne ansætte vagter.
Der er er altså ikke regler, der forhindrer en prostitueret
i selv at ansætte en vagt, der arbejder og aflønnes på helt
almindelige vilkår. Det er også fuldt lovligt, at flere pro-
stituerede sammen ansætter en vagt og deler udgifterne.
Og det samme gælder chauffører, telefonpassere eller an-
dre, som varetager såkaldte hjælpefunktioner for den
prostituerede.
Det, som derimod vil være strafbart, er, hvis vagten reelt
er bagmand for den prostituerede, eller hvis vagten er an-
sat af bagmanden og dermed kan siges at medvirke til
rufferiet.
Det vil også kunne være strafbart, hvis vagten agerer som
mellemmand ved at skaffe kunder til den prostituerede,
eller hvis han udnytter den prostituerede ved f.eks. at
kræve en væsentlig højere løn end den, som andre skal
betale for det samme arbejde.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/10-20 om prostitution, til social- og indenrigsministeren og justitsministeren
Og det mener jeg, er både rimeligt og nødvendigt, hvis vi
skal beskytte prostituerede bedst muligt mod at blive ud-
nyttet.
[Udlejning af hotelværelser]
Så kan man jo stille spørgsmålet: Hvorfor er det forbudt
at udleje et hotelværelse til en prostitueret, så han eller
hun kan betjene sine kunder dér. Burde det ikke være en
del af den prostitueredes selvbestemmelsesret?
Da Straffelovrådet i 2012 behandlede forbuddet mod ud-
lejning af hotelværelser til prostitution, anerkendte rådet,
at behovet for at kriminalisere udlejning af hotelværelser
til prostitution nok var begrænset.
Rådet ville dog ikke anbefale en afkriminalisering, da det
ville give mulighed for, at hoteller gjorde en forretning
ud af systematisk at udleje værelser til prostitution.
Og her er jeg er enig med Straffelovrådet. Jeg mener
ikke, at vi i Danmark skal have særligt indrettede hoteller
til prostitution. Heller ikke selv om de måtte udleje væ-
relserne til sædvanlig pris.
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/10-20 om prostitution, til social- og indenrigsministeren og justitsministeren
Samtidig vil jeg også gerne sige, at jeg ikke mener, at
forbuddet mod udlejning af hotelværelser forhindrer pro-
stituerede i at arbejde under trygge og sikre forhold.
Den prostituerede kan f.eks. leje et lokale, hvor han eller
hun kan betjene sine kunder. Og det er også lovligt for
flere prostituerede at drive deres virksomhed i fællesskab
og dele udgifter til f.eks. husleje. Så længe det sker i et
ligeværdigt fællesskab, hvor ingen tjener penge på de an-
dres prostitution.
[Afslutning]
Sammenfattende vil jeg sige, at vi i Danmark har et for-
bud mod, at bagmænd eller andre tjener penge på, at an-
dre prostituerer sig.
Det har vi netop for at sikre de prostitueredes tryghed og
sikkerhed.
Når det er sagt, så er prostitution et alvorligt socialt pro-
blem, der kan have store menneskelige konsekvenser.
Jeg er derfor helt enig med social- og indenrigsministe-
ren i, at der skal være politisk fokus på, hvordan vi på
den bedst mulige måde kan hjælpe disse mennesker vi-
dere til et bedre liv.
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/10-20 om prostitution, til social- og indenrigsministeren og justitsministeren
Tak for ordet.
6