SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om den norske rapport Private aktører i velferdsstaten – Velferdstjenesteutvalgets delutredning I og II om offentlig finansierte velferdstjenester, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 12734

Doknr.

365444

Dato

11-01-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 174 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF).

Spørgsmål nr. 174:

”Den norske regering modtog den 1. december 2020 rapporten ”Private

aktører i vel-

ferdsstaten

–

Velferdstjenesteutvalgets delutredning I og II om offentlig finansierte

velferdstjenester”

fra et ekspertudvalg, der blev nedsat i september 2018. Ekspertud-

valget skulle kigge på en række velfærdsområder, herunder kommunale sundheds- og

omsorgstjenester, børnehaver, friskoler, opholdssteder, anbringelse o.l. Den norske

regering var opdragsgiver. Rapporten fra de norske eksperter indeholder to deludred-

ninger: Del 1 er en kortlægning af pengestrømme og lønsomhed hos kommercielle

aktører og del 2 analyserer ud fra kortlægningen og peger på tiltag, som skal bidrage til

et mere effektivt ressourcebrug. Én

af hovedkonklusionerne i rapporten er, at ”urime-

lig” fortjeneste (også kaldet ”superprofit”)

ikke udgør et problem på velfærdsområdet.

Vil ministeren forholde sig til den norske rapport og svare på følgende:



Hvordan forholder ministeren sig til, at rapporten konkluderer, at profit på vel-

færd ikke udgør et problem på velfærdsområdet i Norge?

Vil ministerens kommentere på konklusionerne fra deludredning I og II fra rap-

porten, hvor ekspertudvalget råder til, at man ikke indfører nogen former for be-

grænsning af private aktører, da det ikke vurderes, at der er kvalitetsforskel eller

en overnormal profit, som kunne danne baggrund for et indgreb, hvorfor ekspert-

udvalget tværtimod anbefaler at bruge de private aktører mere?

Vil ministeren tage initiativ til at inddrage konklusionerne fra deludredning I og II

i forhandlingerne om profit på velfærd?



https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/naringsministeren-mottok-rapport-fra-

velferdstjenesteutvalget/id2788071/”

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne bemærke, at den norske rapport

”Private aktører i vel-

ferdsstaten”

ikke udelukkende analyserer de kommercielle aktører, som omfatter kapi-

talselskaber, men at rapporten også analyserer ikke-kommercielle aktører, som omfat-

ter selvejende institutioner.

For så vidt angår rapportens konklusion omkring profit på velfærd i Norge skal jeg

bemærke, at rapporten peger på, at det er vanskeligt at fastslå, om rentabiliteten i den

norske velfærdssektor er rimelig. Rapporten peger samtidig på, at det er indbringende

at investere i offentligt finansierede velfærdstjenester pga. den høje goodwill og de

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om den norske rapport Private aktører i velferdsstaten – Velferdstjenesteutvalgets delutredning I og II om offentlig finansierte velferdstjenester, til social- og indenrigsministeren

høje salgsbeløb samt interessen fra udenlandske investorer. Rapporten har ikke gjort

omfattende fund af ”superprofit”,

der defineres som et højere afkast ud over normalen.

Omvendt konkluderer rapporten heller ikke, at der er grundlag for at hævde, at super-

profit ikke forekommer.

Rapporten konkluderer ikke eksplicit, at profit på velfærdsydelser ikke udgør et pro-

blem, men rapporten konkluderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden, der siger

noget sikkert om effekten af at favorisere ikke kommercielle aktører.

Rapporten påpeger til gengæld, at det er svært at konkludere, om offentlige midler

anvendes effektivt og i tråd med formålet uden mere dybtgående analyser af omkost-

ningsbilledet og uden kobling til kvaliteten i indsatsen, som rapporten konstaterer

kræver en omfattende analyse.

I den forbindelse vil jeg bemærke, at vi i Danmark med Evalueringen af det specialise-

rede socialområde tager de første spadestik til at få et nationalt overblik over speciali-

seringsniveauer i de private og offentlige sociale tilbud i Danmark, så vi sikrer at bor-

gerne får den indsats, de har behov for og af en god kvalitet.

Når det angår det norske ekspertudvalgs konklusioner omkring anvendelsen af private

aktører, så noterer jeg mig, at det anbefales i rapporten, at den offentlige sektor i Nor-

ge skal have en mere principiel tilgang til brugen af private aktører, end det historisk

set har været tilfældet. Samtidig anbefales det i rapporten, at private aktører bruges,

hvor disse kan levere velfærdsydelser med den påkrævede kvalitet til en lavere samlet

pris, end hvis den offentlige selv skulle levere ydelserne.

I den forbindelse vil jeg bemærke, at regeringen, i forhandlingerne om regulering af

organisationsformer på socialområdet og styrkelse af socialtilsynet, ikke har lagt op til

at begrænse eller forbyde brugen af private sociale tilbud. Regeringens fokus er at be-

grænse, hvor meget udbytte, der kan trækkes ud af et tilbuds overskud, så overskud i

stedet geninvesteres i tilbuddet til gavn for brugerne og beboerne. Jeg kan i den for-

bindelse også pege på, at det af den norske rapport fremgår, at der i tilfælde af ufor-

holdsmæssige store overskud vil kunne sættes en overgrænse for udbetaling af udbytte

eller et forbud mod udlodning af udbytte i form af de krav, som i Norge stilles til fri-

skolerne.

Generelt kan jeg oplyse, at rapporten indgår som et vidensbidrag i forbindelse med de

aktuelle forhandlinger på området.

Med venlig hilsen

Astrid Krag