Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2315161_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 07-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSIKO
Sagsnr.: 2019171
Dok. nr.: 1532892
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 14. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 166 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 166:
”Kan
ministeren oplyse, om nedenstående er i overensstemmelse med gældende lov-
givning i forhold til sagsbehandlingstiden vedr.
servi elovens § 83: ”Det ekræftes, at
visitationen har overskredet sagsbehandlingstiden på 4 uger i forhold til ansøgning
om praktisk hjælp i hjemmet. Dette pga. øget travlhed i visitationen. Jeg har ferie i
næste uge samt ugen op til jul. Pga. Covid-19 situationen i DK og at vi ikke kende ud-
viklingen hen over julen vil vi ikke kun love, at vi kan nå, at behandle sagen inden
nytår, da visitationen varetager en kritisk funktion i forhold til hjemtagelser fra syge-
husene”
Svar:
Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål
om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i
så fald hvilken. Efter retssikkerhedsloven skal kommunalbestyrelsen fastsætte frister
inden for de enkelte sagsområder for, hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af en
ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Hvis ikke fristen kan overholdes i en kon-
kret sag, skal borgeren skriftligt have besked om, hvornår der kan forventes en afgø-
relse.
En klage over sagsbehandlingstiden skal derfor i første omgang gå til kommunalbesty-
relsen.
Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at de kommunale
opgaver løses på forsvarlig vis, ligesom det også er kommunalbestyrelsens ansvar at
sikre, at borgerne får den nødvendige hjælp efter servicelovens § 83.
Det kan endvidere oplyses, at bekendtgørelse nr. 2171 af 22. december 2020 om be-
grænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndte-
ring af COVID-19 trådte i kraft den 24. december 2020. Bekendtgørelsen giver kom-
munerne mulighed for frem til den 1. marts 2021 midlertidigt at begrænse deres for-
pligtelser efter serviceloven, såfremt det er nødvendigt for at kunne prioritere pleje-
og behandlingskapaciteten i forbindelse med håndtering af COVID-19.
Det følger af bekendtgørelsen, at der altid skal foretages en konkret og individuel vur-
dering i forhold til den enkelte borger og dennes behov for hjælp og støtte, således at
der ikke sker begrænsninger i den hjælp og støtte, borgeren modtager, ud over hvad
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning i forhold til sagsbehandlingstiden vedr. servicelovens § 83, til sundheds- og ældreministeren
der er nødvendigt for at opnå formålet. Begrænsningerne i hjælpen skal holdes på et
minimum, og den enkelte borger må ikke udsættes for sundheds- eller sikkerheds-
mæssige risici som følge af afgørelsen om begrænsning af hjælpen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Kodahl
Side 2