Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12439
Doknr.
357457
Dato
11-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 162 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 162:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier som skal være opfyldt,
for at man kan
betragtes som et netværk for et tvangsfjernet barn? Spørgsmålet stilles i forlængelse af
SOU-møde
den 10. december 2020.”
Svar:
Efter lov om social service § 47 skal kommunen overveje, hvordan der kan ske syste-
matisk inddragelse af familie og netværk under en social indsats
–
herunder også an-
bringelse af at barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke.
Begreberne familie og netværk skal forstås bredt. Familie kan både være barnets eller
den unges søskende, forældre uden del i forældremyndigheden, bedsteforældre og
andre personer fra netværket.
Også barnet eller den unges fritidsforhold og venskaber skal afdækkes i forbindelse
med den børnefaglige undersøgelse. Disse relationer kan være en del af løsningen, når
de kan bidrage til at bryde uheldige adfærdsmønstre, give nyttige netværk og give ad-
gang til andre rollemodeller end dem, der findes i familien.
Disse ikke-betalte relationer/netværk er vigtige for børn og unge der er anbragt uden
for hjemmet, og for deres trivsel og videreudvikling. Særligt hvad angår de børn og
unge der er anbragt på en institution, og som derfor ikke har en plejefamilie, de kan
have en familiær relation til, er det afgørende at de får stærkere ikke-betalte relationer.
En forbedring af dette vil derfor bl.a. indgå som en del af regeringens kommende ud-
spil ”Børnene Først”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag