Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12439
Doknr.
357457
Dato
11-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 159 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 159:
”Vil ministeren redegøre for, om forældre har mulighed for at klage over en afgørelse
om mistet forældreret, og hvordan processen er? Spørgsmålet stilles i forlængelse af
SOU-møde
den 10. december 2020.”
Svar:
Da der i spørgsmålet henvises til ”mistet forældreret”, svarer jeg både i forhold til af-
gørelser om forældremyndighed og i forhold til adoption uden samtykke.
Afgørelser om forældremyndighed træffes af familieretten. Familierettens dom om
forældremyndighed kan ankes til landsretten inden for 4 uger.
En afgørelse, om at et barn kan bortadopteres uden forældrenes samtykke, træffes af
Ankestyrelsen. Denne afgørelse kan forlanges indbragt for domstolene inden 14 dage
efter, at afgørelsen er modtaget eller forkyndt. Ankestyrelsen kan fastsætte en længere
frist eller forlænge den inden fristens udløb, hvis der er særlige grunde, der taler for
det.
Med venlig hilsen
Astrid Krag