SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om, hvad potentialet ved at nedbringe sygefraværet på niveau med den kommune med det laveste sygefravær er, både i antal årsværk og i kroner, til beskæftigelsesministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalget

[email protected]

Rasmus Jarlov

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020-10336

31. januar 2021

Social- og Indenrigsudvalget har i brev af 10. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 157 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Jarlov (KF).

Spørgsmål nr. 157:

”Vil

ministeren på baggrund af sygefraværstal for 2019 for de enkelte kommuner

oplyse, hvad potentialet ved at nedbringe sygefraværet på niveau med den kom-

mune med det laveste sygefravær er, både i antal årsværk og i kroner?”

Svar:

Det er vigtigt, at arbejdsgivere har fokus på det gode arbejdsmiljø og at man ikke

bliver syg af at gå på arbejde. Regeringen valgte derfor at videreføre den tidligere

VLAK-regerings aftale fra januar 2019 med KL og Danske Regioner, som netop

giver offentlige arbejdspladser ekstra hjælp til at nedbringe deres sygefravær som

følge af arbejdsmiljøet i deres hverdag.

Ligeledes blev der i ’Aftale om en ny ret til

tidlig pension’ afsat en ramme til at forebygge

sygefravær og tidlig nedslidning.

Af tabel 1 i bilaget fremgår kommunernes samlede antal ordinært ansatte opgjort i

fuldtidspersoner, gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ordinært ansat fuldtidsbe-

skæftiget samt fraværsprocenten for 2019. Det fremgår, at der på tværs af alle lan-

dets kommuner er en gennemsnitlig fraværsprocent på 5,3, svarende til 12 fraværs-

dage pr. ordinært ansat fuldtidsbeskæftiget. Det fremgår også, at der er en vis varia-

tion mellem kommunerne. Fraværsprocenten er højest i Faxe kommune, hvor den

er på 6,5 pct., svarende til 14,7 fraværsdage pr. ordinært ansat fuldtidsbeskæftiget,

og lavest i Lemvig kommune, hvor den er på 4,1 pct., svarende til 9,3 fraværsdage

pr. ordinært ansat fuldtidsbeskæftiget.

Havde alle kommuner en fraværsprocent på 4,1 pct. ville der være ca. 4.200 færre

fuldtidssygemeldte blandt de ordinært ansatte,

jf. tabel 1 i bilaget.

Der er i bereg-

ningen ikke taget stilling til, hvordan kommunerne skal nedbringe deres sygefra-

vær.

Beregningen tager hellere ikke højde for kommunernes rammevilkår ift. sygefra-

vær, som er en betegnelse for de strukturelle betingelser, som kommunen arbejder

under, og som ikke kan ændres på kort eller mellemlangt sigt. En del af variationen

i det kommunale sygefravær vil til en vis grad skyldes variationen i kommunernes

rammevilkår og det er derfor ikke sikkert, at det er muligt for alle kommuner at

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om, hvad potentialet ved at nedbringe sygefraværet på niveau med den kommune med det laveste sygefravær er, både i antal årsværk og i kroner, til beskæftigelsesministeren

nedbringe deres sygefravær til niveauet for den kommune med det laveste sygefra-

vær.

Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed udgav i 2018 en analyse af

sygefraværet blandt ansatte i kommunerne. I den analyse kan man se hvilke kom-

muner, der har et højere/lavere sygefravær end forventet på baggrund af kommu-

nens rammevilkår. Benchmarkingenheden arbejder på en opdatering af analysen,

der primært bygger på tal for 2019, og som forventes offentliggjort i 1. kvartal

2021.

Mindreudgiften af et lavere sygefravær vil afhænge af en lang række faktorer her-

under de enkelte sygefraværsforløbs længde og omfanget af overarbejde/vikardæk-

ning og efter hvilke aftale- og overenskomstmæssige betingelser det sker.

Antages det, at der ansættes andre medarbejdere (vikarer) til at udføre det arbejde,

som de sygemeldte ville udføre uden sygdom eller at kollegaerne til de sygemeldte

arbejder ekstra i en periode for at kompensere for sygefravær på arbejdspladserne,

er det dog muligt at skønne over de frigjorte ressourcer i den kommunale sektor

som følge af en reduktion i det gennemsnitlige kommunale sygefravær.

Når en offentlig arbejdsgiver benytter sig af vikaransættelser i forbindelse med sy-

gefravær, vil der ved en reduktion af sygefraværet frigøres økonomiske ressourcer i

form af færre lønudgifter til vikaransættelser. Når en offentlig arbejdsgiver benytter

sig af merarbejde blandt allerede ansatte medarbejdere i forbindelse med sygefra-

vær, kan der ved en reduktion i sygefraværet frigøres økonomiske ressourcer enten

i form af færre udgifter til udbetaling af merarbejdet eller afspadsering af merarbej-

det. I tilfælde af, at merarbejdet afspadseres vil medarbejderne således på et senere

tidspunkt være fraværende, og der vil enten skulle være vikardækning eller fornyet

merarbejde.

Omfanget af frigjorte ressourcer kan opgøres ved at se på de kommunale arbejdsgi-

veres økonomi ved lavere sygefravær. Arbejdsgivere har som hovedregel pligt til at

afholde alle udgifter til løn under sygdom i de første 30 dage af medarbejdernes sy-

gefravær (den såkaldte arbejdsgiverperiode). En arbejdsgiver, der udbetaler løn un-

der sygdom, har efter arbejdsgiverperioden ret til refusion fra det offentlige sva-

rende til de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville modtage. Refusion til

arbejdsgivere indebærer derfor, at lønomkostningerne er mindre for ansatte, der har

sygefravær over 30 dage.

Samlet set vil de kommunale arbejdsgivere opleve frigjorte ressourcer svarende til

lønudgiften til vikarer og overarbejde for sygefraværsforløb i arbejdsgiverperioden.

For sygefraværsforløb efter arbejdsgiverperioden frigøres ressourcer ved mindre

sygefravær svarende til forskellen mellem lønnen til de sygemeldte fratrukket den

refusion, som arbejdsgivere modtager. Det er i beregningerne forudsat, at lønudgif-

ten til vikarer/overarbejde er den samme som lønudgiften til den sygemeldte, og at

alle sygemeldte får løn under deres sygefravær.

Det bemærkes, at der i beregningerne af frigjorte ressourcer hverken er taget hen-

syn til at nogle grupper af ansatte i den kommunale sektor fx kan have et fast tillæg

for at stå til rådighed ifm. overarbejde, eller at andre grupper kan have en overar-

bejdsbetaling, der er væsentlig større end den almindelige aflønning.

Havde alle kommuner en fraværsprocent på 4,1 pct., hvilket vil svare til at det

kommunale sygefravær i gennemsnit faldt med 2,7 dagsværk pr. ordinært fuldtids-

ansat, kan det, med de ovenfor nævnte forsimplende antagelser, frigøre ressourcer i

den kommunale sektor svarende til knap 1,17 mia. kr.

. Som ved potentialebereg-

ningen i antal årsværk, er der ikke taget højde for kommunernes rammevilkår ift.

sygefravær og der er hellere ikke taget stilling til, hvordan alle kommuner skal ned-

bringe deres sygefravær til niveauet for den kommune med det laveste sygefravær.

Endelig bemærkes det, at potentialeberegningerne afspejler en direkte arbejdsgiver-

virkning for kommunerne, og at der således er yderligere samfundsøkonomiske

virkninger ved at reducere sygefraværet i den offentlige sektor. Hvis der forudsæt-

tes et uændret offentlig forbrug og lønsum, vil et mindre sygefravær i kommunerne

eksempelvist indebære flere præsteret arbejdstimer i den offentlige sektor, hvilket

muliggør øget kvalitet af den offentlige service.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

Bilag

Tabel 1

Antal fuldtidsbeskæftigede, sygefravær pr. årsværk og fraværsprocenten i

de enkelte kommuner i 2019, samt potentiale i antal årsværk ved lavere

sygefravær

Antal ordinært ansat

fuldtidsbeskæftigede

Ialt

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

360.740

33.710

4.800

3.680

2.800

840

4.540

4.870

Fuldtidsfraværsdage

pr. ordinært ansat

fuldtidsbesk.

12,0

11,9

12,0

13,4

13,6

11,5

11,9

11,2

Fraværsprocent

5,3%

5,9%

6,0%

5,1%

5,3%

4,9%

Potentiale i antal

årsværk ved la-

vere sygefravær

4.230

390

I beregningen forudsættes en gennemsnitsløn i kommunen på 460.000 kr. om året og er opgjort pba.

fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært an-

satte) i 2019. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lo-

kale- og genetillæg. Der er forudsat, at lønudgiften til vikarer/overarbejde er den samme som lønud-

giften til den sygemeldte. Det er beregningsteknisk ikke forudsat, at der frigøres overhead-midler ved

mindre sygefravær.

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

1.760

1.800

2.070

3.310

3.300

3.460

2.900

1.720

2.860

950

2.400

1.540

2.260

3.610

3.220

1.280

3.440

2.520

2.660

2.440

3.620

1.880

5.790

1.220

1.740

1.950

3.710

2.150

2.960

2.070

5.310

1.200

1.790

1.570

2.960

4.900

3.890

2.980

2.850

2.350

2.260

2.940

1.450

1.870

12,8

13,4

13,8

13,0

12,8

12,6

12,7

12,5

12,8

11,1

12,0

11,8

11,9

12,8

13,2

12,5

13,4

13,9

14,0

12,2

12,6

13,4

12,7

13,1

12,8

13,3

11,8

14,7

11,7

13,0

12,3

12,4

12,2

11,9

12,9

13,3

12,7

13,0

12,6

11,3

12,9

12,0

5,6%

5,9%

6,1%

5,7%

5,6%

5,5%

5,6%

5,5%

5,6%

4,9%

5,3%

5,2%

5,3%

5,6%

5,8%

5,5%

5,9%

6,1%

6,2%

5,4%

5,5%

5,9%

5,6%

5,8%

5,6%

5,8%

5,2%

6,5%

5,2%

5,7%

5,4%

5,5%

5,4%

5,2%

5,7%

5,8%

5,6%

5,7%

5,5%

5,0%

5,7%

5,3%

Odense

Svendborg

Nordfyn

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

11.180

3.730

1.690

920

530

3.350

1.690

4.870

2.590

7.880

210

3.090

2.600

3.680

3.510

5.420

5.930

7.670

5.240

3.540

1.290

1.420

2.670

2.590

2.890

1.250

6.260

5.960

330

4.400

19.440

2.470

3.350

2.840

1.410

3.160

3.110

5.710

2.240

3.800

2.560

160

1.860

2.620

12,1

11,5

12,1

13,2

10,7

13,0

10,8

11,2

11,1

14,2

11,5

10,4

11,3

12,8

12,6

11,5

10,5

11,4

9,3

11,1

11,4

13,2

10,0

11,3

11,1

11,7

11,9

11,1

12,7

10,4

10,5

14,0

10,8

11,6

10,9

12,3

11,6

11,5

12,1

12,2

11,0

5,3%

5,1%

5,3%

5,8%

4,7%

5,7%

4,8%

5,0%

4,9%

6,2%

5,1%

4,6%

5,0%

5,6%

5,5%

5,0%

4,6%

5,0%

4,1%

4,9%

5,0%

5,8%

4,4%

5,0%

4,9%

5,1%

5,2%

5,3%

4,9%

5,6%

4,6%

6,2%

4,8%

5,1%

4,8%

5,4%

5,1%

5,3%

5,4%

4,9%

140

150

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

Øvrige

2.300

14.390

4.080

6.720

12,0

12,2

11,3

10,2

5,3%

5,4%

5,0%

4,5%

180

Anm.: Opgørelsen indeholder sygefravær pga. egen sygdom og arbejdsskade for ordinært ansatte i kommunerne. Det

vil sige, at elever, personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte ikke er en del af opgørelsen. Ligeledes er det

kun ordinært ansatte, som indgår i antallet af fultidsbeskæftigede i kommunen. Antallet er afrundet til nærme-

ste 10.

Kategorien ’øvrige’ omfatter blandt andet selvejende og/eller fælleskommunale

institutioner.

Fraværsstatistikken fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor og fraværsstatistikken fra Danmarks

Statistik bygger på samme datagrundlag. Der er dog forskellige afgrænsninger af populationer og begreber

samt visse metodeforskelle, som gør at resultaterne i denne tabel ikke er direkte sammenlignelige med tal fra

Danmarks Statistik.

Potentialet i antal årsværk er beregnet pba. antagelsen om, at alle kommuner sænker deres fraværsprocent til

4,1 pct., svarende til 9,3 fraværsdag pr. ordinært fuldtidsansat. Potentialet i antal årsværk ved lavere sygefra-

vær er afrundet til nærmeste 10.

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, samt Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.