Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2308783_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
17. december 2020
Svar på Social- og Indenrigsudvalget spørgsmål nr. 151 (alm. del)
af 8.december 2020
Spørgsmål
Mener ministeren, at der er tilstrækkelig mulighed for ordblinde for at tilgå og
hensigtsmæssigt benytte e-boks både på PC og på telefon?
Svar
Med den øgede digitalisering er tilgængelighed et emne, der er mere relevant end
nogensinde før. Alle borgere skal kunne bruge den digitale infrastruktur.
Løsningen for offentlig Digital Post leveres i dag af e-Boks A/S. Borgere, der
modtager Digital Post fra offentlige myndigheder, vil kunne læse deres digitale
post på borger.dk eller på e-Boks.dk, og virksomheder på virk.dk eller på e-
Boks.dk.
De offentlige løsninger skal leve op til reglerne om webtilgængelighed, som bl.a.
også understøtter ordblinde. Reglerne om offentlige løsningers tilgængelighed gæl-
der dog kun borger.dk og virk.dk, da e-Boks.dk er e-Boks
A/S’ private løsning.
Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at de har fået gennemgået visningen på bor-
ger.dk af en ekstern part for at sikre, at denne lever op til tilgængelighedskravene.
Dermed er det muligt for borgere med synshandicap og læsevanskeligheder at an-
vende Digital Post på borger.dk ved brug af hjælpemidler, der kan læse teksten i
løsningen højt for borgeren.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk