Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2311356_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5077
Doknr.
249664
Dato
08-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 478 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 478:
”Vil ministeren kommentere debatindlægget ”Systemet forvalter, som var det en
naturlov, at far altid er mindre
vigtig end mor” bragt i Information
den 18. februar
2020 omhandlende ligestilling mellem kønnene i samværssager, og vil ministeren -
med bidrag fra ligestillingsministeren fsva. den ligestillingsmæssige vinkel - redegøre
for, hvad regeringen vil gøre ved de udfordringer, der er?”
Svar:
Jeg er naturligvis enig i, at det ikke er en naturlov, at far er mindre vigtig end mor, og
det er da heller ikke afsættet for den familieretlige lovgivning. Derimod afspejler den
en udvikling over tid, hvor der i stadig højere grad er kommet fokus på det ligeværdige
forældreskab og forældrenes fælles ansvar for barnet. Det fremgår da også direkte af
forældreansvarsloven, at afgørelser efter denne skal træffes ud fra, hvad der er bedst
for barnet. Forældreansvarsloven er således ikke en ligestillingslov, men en lov der
først og fremmest har fokus på barnets bedste. Derfor skal der ved behandlingen af
sagerne ikke tages mere hensyn til den ene forælder end den anden, men kun til hvad
der vil være bedst for barnet i den konkrete sag.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det fremgår af § 19 i forældreansvarsloven, at
barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær
med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Afgørende for vurderingen af omfanget
af samværet er, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven. Afgørelser
om samvær skal således træffes ud fra en belysning af barnets perspektiv og skal efter
lovens § 1 medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare. Dermed er der ikke tale om, at
forælderen har en ret til samvær, som går forud for hensynet til barnet, ligesom der
ikke tages mere hensyn til den ene forælder end den anden.
I artiklen anføres det, at bopælsforælderen ensidigt kan bestemme, hvor barnet skal
bo, og at bopælsforælderen ved afholdelse af ferie kan inddrage barnets samvær med
samværsforælderen.
Et barn har ret til ferie med begge sine forældre. Selvom det ikke er muligt at regulere
bopælsforælderens forhold, så er realiteten, at bopælsforælderens forhold bliver
reguleret af en afgørelse om samvær. Bopælsforælderen kan ikke frit placere sin ferie
med barnet i ferie- og helligdagsperioderne, idet ferien skal placeres under hensyn til,
hvornår barnet er på ferie med samværsforælderen. Hvis bopælsforælderen vil placere
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvor i den eksisterende lovgivning, der kan laves ændringer for at forbedre sagsbehandlingen og oplevelsen af, at der ikke sker forskelsbehandling mellem mor og far i Familieretshuset, til social- og indenrigsministeren
2311356_0002.png
sin ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder på en sådan
måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen, og der ikke kan
opnås enighed mellem forældrene om dette, skal bopælsforælderen søge om bortfald
af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.
I forhold til en bopælsforælders flytning af barnets adresse, så skal den varslingsregel,
som også omtales i debatindlægget, motivere forældrene til at orientere hinanden om
flytning indenlands eller til udlandet i god tid, inden flytningen skal finde sted, sådan
at de får mulighed for at drøfte, hvordan kontakten til barnet opretholdes efter
flytningen. Manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil
kunne indgå som et moment blandt flere i en eventuel stillingtagen til barnets bopæl
eller ændring af forældremyndigheden over barnet. Det er den forælder, der flytter,
der skal godtgøre, at varslingsfristen er overholdt.
I min optik tager de gældende regler i forældreansvarsloven således afsæt i det helt
rigtige hensyn
nemlig hensynet til barnets bedste og barnets behov.
I forhold til den ligestillingsmæssige vinkel på den vedlagte artikel, der henvises til i
spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra ligestillingsministeren, som har oplyst
følgende:
”Ud
fra en ligestillingsmæssig vinkel, er det centralt, at mødre og fædre har lige
mulighed for aktivt at deltage i forældreskabet og tage del i barnets dagligdag og
behov.
Det følger af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte
eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Dette forbud gælder også for
offentlige myndigheder, der skal administrere regler m.v. i overensstemmelse
med forbuddet.
Jeg har på vegne af regeringen den 26. marts 2020 fremsat et lovforslag, der
skal sikre, at offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som
indeholder meddelelser om et barns forhold, som er rettet mod begge
indehavere af forældremyndigheden over et barn, skal sende den digitale post til
dem begge. Lovforslaget skal således understøtte, at fædre og mødre er
ligestillede forældre.
På grund af Corona-situationen er behandlingen af lovforslaget imidlertid
udskudt og forventes genfremsat i Folketingets næste samling. Det vil dog ikke
få betydning for, hvornår lovforslaget forventes at træde i kraft.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2