Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2315050_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-12156
Doknr.
356300
Dato
07-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 142 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 142:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange og hvilke kommuner der på nuværende
tidspunkt opkræver forældrebetaling i medfør af foranstaltninger i forbindelse med §
52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service, og hvad disse kommuner typisk opkræver?”
Svar:
Der føres ikke national statistik på individniveau over kommunernes opkrævning af
forældres egenbetaling ved anbringelse af børn uden for hjemmet.
Det fremgår dog af de kommunale regnskaber, at der i 2019 var 64 kommuner, der
havde indtægter fra forældres egenbetaling for børns døgnophold eller havde indtægt
fra børn og unges egenbetaling for ophold i døgntilbud. Kommunerne fremgår af
bilag
1.
Det er herudfra ikke muligt at udlede, hvilke beløb den enkelte kommune typisk
opkræver, eller i hvilket omfang betalingen vedrører forældrenes betaling eller børn og
unges egenbetaling for ophold.
Herudover kan jeg oplyse, at Ankestyrelsen i 2016 udgav undersøgelsen
”Forældrebetaling for døgntilbud”, hvor de undersøgte emnet. 84 kommuner deltog.
Ankestyrelsen skriver bl.a., at ”Undersøgelsen
viser, at der generelt er manglende
registrering af oplysninger om afgørelser om forældrebetaling i anbringelsessager i
kommunerne. Kommunerne, der deltager i undersøgelsen, har haft svært ved at
fremskaffe præcise oplysninger om andelen af sager, hvor der opkræves
forældrebetaling og andelen af sager, hvor der ikke gør. Derudover har det været svært
for kommunerne at oplyse et præcist beløb, der er opkrævet i forældrebetaling.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1: Oversigt over kommuner, der har indtægter fra forældrebetaling og egenbetaling fra
børn og unges ophold i døgntilbud.