Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12105
Doknr.
351898
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 137 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 137:
”Vil
ministeren uddybe og tydeliggøre sine svar på spørgsmålene 758 og 759 (SOU
alm. del, folketingsåret 2019-20), herunder særligt hvad angår muligheden for at få en
godtgørelse eller erstatning, hvis man uretmæssigt har fået inddraget sin godkendelse
som plejefamilie og været tvunget til sige farvel til sine plejebørn. Ministeren nævner i
besvarelsen af spørgsmål 759, at det er bedre at træffe rigtige afgørelser end at kom-
pensere for forkerte. Men vil ministeren sikre, at der er mulighed for erstatning eller
godtgørelse, hvis der alligevel træffes en forkert beslutning om at inddrage en godken-
delse af en plejefamilie?”
Svar:
Jeg kan i det hele henholde mig til min besvarelse af SOU alm. del spm. 759 (folke-
tingsåret 2019-20), som spørgsmålet henviser til.
Kompensation kan således være et økonomisk plaster på såret, men jeg er fortsat af
den opfattelse, at det, der i stedet bør være fokus på, er, at socialtilsynene træffer kor-
rekte afgørelser i første omgang. Socialstyrelsens auditfunktion har i den forbindelse
et særligt ansvar med at understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Derud-
over er dialogen mellem socialtilsynet og tilbuddet eller plejefamilien også afgørende
for, at socialtilsynet kan træffe korrekte afgørelser, da dialogen er med til at give soci-
altilsynet et oplyst grundlag for den samlede faglige vurdering.
Derudover vil jeg også henvise til min besvarelse af SOU alm. del spm. 760 (folke-
tingsåret 2019-20), hvor det fremgår, at Ankestyrelsen har gennemført en analyse af,
hvilke typer afgørelser fra socialtilsynet, der klages over, og hvad udfaldet af de for-
skellige typer klager har været. Her fremgår det, at tolv ud af fjorten klagesager er endt
med, at socialtilsynets afgørelse er blevet stadfæstet, og to er blevet hjemvist til fornyet
behandling i socialtilsynet.
I forbindelse med de aktuelle forhandlinger om styrkelse af socialtilsynet indgår det
som et element, at ensartetheden i socialtilsynets opgavevaretagelse skal styrkes, og i
den forbindelse ses der også på en styrkelse af Socialstyrelsens auditfunktion.
Med venlig hilsen
Astrid Krag