Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12094
Doknr.
367318
Dato
11-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 136 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 136:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange offentlige og private botilbud der
er åbnet og
lukket i henholdsvis 2018 og 2019?”
Svar:
På baggrund af data fra Tilbudsportalen er det muligt at opgøre antallet af botilbud,
der er åbnet og lukket i henholdsvis 2018 og 2019, samt hvilke ejerforhold tilbuddene
har. I opgørelsen skelnes der mellem, om tilbuddene er kommunale, regionale, kom-
mercielle private eller fonde/selvejende mv.
I opgørelsen medtages tilbud, der er godkendt som længerevarende botilbud, herun-
der sikrede botilbud (servicelovens § 108), midlertidige botilbud (servicelovens § 107)
og/eller botilbudslignende tilbud. Botilbudslignende tilbud dækker over tilbud omfat-
tet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Botilbudslignende tilbud i
form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service leveres i
andre boligformer end tilbud efter serviceloven.
Åbnede tilbud er rent teknisk opgjort som tilbud, der ultimo det pågældende år er
blevet godkendt som botilbud, og som ikke var godkendt som botilbud ultimo året
forinden. Ligeledes er lukkede tilbud opgjort som tilbud, der ultimo det pågældende år
ikke var godkendt som botilbud, men var godkendt som botilbud året forinden.
1
Der er fem botilbud, som har skiftet virksomhedsform i perioden. Fire tilbud var fon-
de/selvejende mv. i 2018, hvoraf 2 blev kommunale, 1 blev regionalt og 1 blev kom-
mercielt privat i 2019. Et enkelt tilbud skiftede fra at være kommercielt privatejet i
2018 til at være fond/selvejende mv. i 2019. Derudover har et tilbud haft uoplyst virk-
somhedsform på Tilbudsportalen i 2018, mens virksomhedsformen i 2019 er angivet
som kommerciel privat. I opgørelsen vil summen af botilbud, der er henholdsvis
kommunale, regionale, kommercielle private og fonde/selvejende mv., derfor afvige
med få tilbud mellem de to år, når der tages højde for antal åbnede og lukkede tilbud.
I 2018 blev der åbnet 157 botilbud, hvoraf 78 var kommunale, 1 var regionalt, 33 var
kommercielle private og 44 var fonde/selvejende mv. Et enkelt botilbud havde uoplyst
virksomhedsform. Samme år blev 94 botilbud lukket ned, hvoraf 60 var kommunale,
Åbnede tilbud kan således godt have eksisteret i et tidligere år, hvor det har været godkendt som andre
tilbudstyper. Ligeledes kan lukkede tilbud fortsat eksistere, men være godkendt som andre tilbudstyper end
botilbud.
1