Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2305467_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12083
Doknr.
353049
Dato
15-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 135 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 135:
Vil ministeren redegøre for, hvad kommunernes nuværende gennemsnitlige sagsbe-
handlingstider er ved visitation af forskellige former for botilbud til personer med
psykisk funktionsnedsættelse, og hvad det vil koste, hvis man gennemførte følgende
nye serviceniveau:
- for bostøtte i hjemmet (§ 85), således at borgere kendt af kommunen ville have
max. 2 ugers sagsbehandlingstid, og således at af borgere, der ikke er kendt af
kommunen, ville have max. 8 ugers sagsbehandlingstid, og således at der kun ville
være max 14 dages ventetid fra bevilling var givet, og til bostøtten var påbegyndt,
- for borgere, der har behov for en straks-indsats i medfør af § 82, mens øvrig sags-
behandling pågår,
- for borgere i botilbud/bofællesskab med bostøtte (§ 85, 107 og § 108), så der ville
være max. 8 ugers sagsbehandlingstid?
Svar:
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal behandle
ansøgninger om hjælp hurtigst muligt. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2,
at kommunerne skal fastsætte frister for de enkelte sagsområder og offentliggøre disse
frister. De offentliggjorte frister udgør dog ikke en præcis opgørelse over den faktiske
sagsbehandlingstid i den pågældende kommune, da den konkrete sag kan tage kortere
eller længere tid end den af kommunalbestyrelsen fastsatte generelle sagsbehandlings-
frist. Der findes dermed ikke en samlet opgørelse over kommunernes gennemsnitlige
sagsbehandlingstider for tilbud og hjælp efter servicelovens §§ 82, 85, 107 og 108.
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet rettet hen-
vendelse til KL med forespørgsel om kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlings-
tider. KL kunne oplyse, at de ikke har et overblik over sagsbehandlingstiderne.
Idet kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstider ikke er tilgængelige, er det
heller ikke muligt for ministeriet at udregne omkostningerne forbundet med at foreta-
ge de beskrevne ændringer i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.
Med venlig hilsen
Astrid Krag