Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2312302_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12027
Doknr.
349849
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 128 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 128:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange samtaler pr. familie der gennemsnitligt
var
forudsat i aftalen om ét familieretligt system, samt om der med aftalen oprindeligt var
lagt op til, at der skulle ske en markant forøgelse af antallet af samtaler med familierne
i forhold til den tidligere Statsforvaltning?”
Svar:
I de økonomiske forudsætninger bag aftalen om ét familieretligt system blev der ikke
opgjort et gennemsnitligt antal samtaler pr. familie. I de økonomiske forudsætninger
bag aftalen lå det til grund, at det gennemsnitlige tidsforbrug for sagsbehandlingen af
§ 6-sager blev skønnet til at være 4,5 timer i Familieretshuset, mens § 7-sager havde et
skønnet tidsforbrug på 13 timer, inklusiv tværfaglig sagsbehandling, mødetid etc. Der-
til kommer mødetid og -forberedelse i børneenheden og konflikthåndterings- og råd-
givningsrummet, der blev oprettet med aftalen.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 39 (vedhæftet). Det
fremgår bl.a. heraf, at partierne med aftalen om ét samlet familieretligt system ønske-
de en grundlæggende ændring af systemet. Barnet og dets trivsel i sagsforløbet skulle i
fokus, og familierne skulle mødes med en helhedsorienteret tilgang til deres uenighe-
der og udfordringer, hvor systemet tilpasser sig familiens behov. For nærmere om
behandlingen af § 6-sagerne og den konflikthåndterende tilgang i disse, herunder be-
hovet for egentlige mødeforløb henviser jeg til min samtidige besvarelse af SOU alm.
del spørgsmål 125.
Den nye tilgang og det dertilhørende mødebehov blev der beklageligvis ikke taget til-
strækkelig højde for i de økonomiske forudsætninger, som lå bag aftalen, da forudsæt-
ningerne i høj grad baserede sig på erfaringer fra Statsforvaltningen. Med den bevil-
lingsforhøjelse til Familieretshuset, der er besluttet med finansloven for 2021, er det
forventningen, at den grundlæggende ændring af systemet på sigt kan indfries, efter
sagspuklen er afviklet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om, hvor mange samtaler pr. familie der gennemsnitligt var forudsat i aftalen om ét familieretligt system, samt om der var lagt op til, at der skulle ske en forøgelse af antallet af samtaler med familierne, til social- og indenrigsministeren
2312302_0002.png
Bilag:
SOU alm. del
svar på spørgsmål 39
2