Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2310770_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12011
Doknr.
349306
Dato
21-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 124 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 124:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man beregner børnetilskud, når man som dansk
forælder kommer hjem til Danmark efter et par års kamp for retten til sit barn i Norge
- er børnetilskuddet f.eks. beregnet ud fra danske standarder eller norske standarder,
og hvad man giver i børnebidrag i Norge?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det drejer sig om børnebidrag, hvor Familieretshuset
foretager en konkret vurdering af bidragsbetalerens økonomi og på det grundlag be-
regner, hvor meget bidragsmodtageren skal have i børnebidrag.
I den forbindelse er det først og fremmest vigtigt for mig at slå fast, at forældre har
pligt til at forsørge deres børn. Dette kan gøres ved private aftaler om bidrag, men kan
forældrene ikke blive enige om bidraget, og opfylder den ene forælder ikke sin forsør-
gelsespligt, kan Familieretshuset efter ansøgning pålægge forælderen at betale børne-
bidrag til barnet.
Når Familieretshuset modtager en ansøgning om fastsættelse af børnebidrag, og en
eller begge parter har bopæl i udlandet, skal det altid undersøges, om der er internati-
onal kompetence til at behandle sagen i Danmark. Har bidragsmodtageren eller bi-
dragsbetaleren bopæl i Danmark, kan ansøgningen behandles her.
Ved fastsættelse af bidragets størrelse foretager Familieretshuset en konkret skøns-
mæssig vurdering. I vurderingen indgår, hvor meget barnet opholder sig hos forældre-
ne, bidragsbetalerens indkomstforhold, hvem der afholder forsørgelsesudgifter m.v.
Når Familieretshuset træffer afgørelse om bidrag, fastsættes bidragets størrelse ud fra
de gældende vejledende retningslinjer for bidragets størrelse, dvs. efter danske stan-
darder. Har
bidragsbetaleren en lav indkomst eller en mellemindkomst, fastsættes
bidraget til barnets løbende forsørgelse til normalbidraget. Normalbidraget består af et
grundbeløb og et fast tillæg. I 2020 er grundbeløbet på 15.036 kr. om året og det faste
tillæg på 1.944 kr. om året. Det samlede normalbidrag er i 2020 således på 16.980 kr.
om året pr. barn.
Har den forælder, der skal betale børnebidrag, en høj indkomst, kan Familieretshuset
fastsætte et højere bidrag end normalbidraget.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvordan man beregner børnetilskud, når man som dansk forælder kommer hjem til Danmark efter et par års kamp for retten til sit barn i Norge, til social- og indenrigsministeren
2310770_0002.png
I Norge er der ikke fastsat én normalsats for børnebidrag. Det skyldes, at der er for-
skellige satser afhængigt af barnets alder. For at kunne udregne det norske
”barnbid-
drag” foretages ud fra satserne en vurdering af forældrenes indkomst, bidragsyderens
evne til at bidrage, og de udgifter bidragsyderen har i forbindelse med barnets besøg.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2