Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2312195_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 12009
Doknr.
356800
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 121:
”Vil ministeren kommentere henvendelserne fra Foreningen Eftertro om rådgivnings-
netværk for tvivlere og tidligere troende fra forskellige religiøse retninger, jf. SOU alm.
del
– bilag 93 og 94?”
Svar:
Det bør være klart, at enhver skal kunne leve et liv uden at være udsat for negativ soci-
al kontrol. Derfor glæder det mig, at der er foreninger som fx Foreningen Eftertro, der
tilbyder et fællesskab og støtte til personer, som føler sig udsat for negativ social kon-
trol, eller som er bange for konsekvenserne ved at forlade et religiøst trossamfund.
Det, tror jeg, er en stor hjælp for målgruppen.
Myndighederne har også et ansvar for at hjælpe personer udsat for negativ social kon-
trol, så de kan få hjælp og rådgivning til at bryde med kontrollen.
Jeg kan oplyse, at finansiering på finansloven, herunder støtte til foreninger mv., sker
på baggrund af en politisk prioritering. Der findes mange gode indsatser og tilbud, og
samtidig er der kun begrænsede midler til rådighed.
På Social- og Indenrigsministeriets område udmøntes midler til konkrete projekter i
høj grad via ansøgningspuljer. På den måde kan det sikres, at midlerne fordeles bredt
til gode indsatser i overensstemmelse med de politisk fastsatte formål. Det er Social-
styrelsen, der udmønter ansøgningspuljer på socialområdet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag