Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2275790_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10005
Doknr.
321339
Dato
09-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 12/10-20 fra Bruno Nielsen om alders-
grænse for børnesagkyndige i byretterne, jf. SOU alm. del - bilag 11.”
Svar:
Henvendelsen vedrører reglerne om særligt sagkyndige til domstolene, som er fastsat i
servicelovens §§ 169-172. Efter disse regler kan børn og unge-udvalgets afgørelser ind-
bringes for Ankestyrelsen. Såfremt Ankestyrelsen fastholder en afgørelse, kan sagen
kræves forelagt retten. Tilsvarende gælder Ankestyrelsens afgørelser efter servicelo-
vens § 65, stk. 3, hvorefter Ankestyrelsen af egen drift bl.a. kan træffe afgørelse om an-
bringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke.
I disse sager tiltrædes byretten under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er
sagkyndig i børneforsorg og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdoms-
psykiatri eller i psykologi. I serviceloven er det fastsat, at de sagkyndige skal være
myndige, ikke må være under værgemål eller samværgemål og skal være uberygtede og
vederhæftige. De sagkyndige beskikkes for en 4-årig periode og afgår ved udgangen af
den måned, de pågældende fylder 70 år.
I henvendelsen omtales, at der ikke er fastsat aldersgrænser for domsmænd ved dom-
stolene, og borgeren ønsker lignende regler for de særligt sagkyndige, der tiltræder by-
retten under hovedforhandlingen af en sag efter reglerne i serviceloven.
Det er dog ikke korrekt. Efter retsplejelovens § 69 må borgere, der udtages til de kom-
munale grundlister, som er listen af borgere, som kan blive indkaldt til at virke som
nævninge eller domsmænd i by- eller landsretten sammen med en eller flere juridisk
uddannede dommere, ikke være fyldt 76 år ved begyndelsen af grundlisteperioden. Det
kan desuden oplyses, at aldersgrænsen for juridiske dommere ved domstolene efter
reglerne i tjenestemandsloven er 70 år.
Hvor lægdommere så vidt muligt skal udgøre et repræsentativt udvalg af befolkningen,
herunder i forhold til alder, skal de særlig sagkyndige, som bistår den juridiske dom-
mer i retssager efter servicelovens § 170, varetage en ekspertfunktion som særlig sag-
kyndig enten i børneforsorg, i børne- eller ungdomspsykiatri eller psykologi under be-
handlingen af visse sager om særlig støtte til udsatte børn og unge.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 12/10-20 fra Bruno Nielsen om aldersgrænse for børnesagkyndige i byretterne, til social- og indenrigsministeren
2275790_0002.png
Der lægges således i udvælgelsen af de særlig sagkyndige vægt på den pågældendes
faglige kvalifikationer og herunder relevant uddannelse. Der lægges dog også vægt på,
at den sagkyndige har relevant erfaring med udsatte børn og unge fra praksis. Det er i
den sammenhæng også relevant, at den pågældendes viden og erfaring er rimelig ak-
tuel for at kunne sikre, at de særlig sagkyndige kan varetage deres funktion som eks-
perter i f.eks. behandling af sager om tvangsanbringelse af et barn eller en ung uden
for hjemmet.
For at sikre, at de særlig sagkyndige har de fornødne
og opdaterede
kompetencer
til at kunne bistå den juridiske dommer i disse sager, er det min opfattelse, at det er re-
levant at fastholde en aldersgrænse for de særlig sagkyndige på niveau med alders-
grænsen for de juridiske dommere ved domstolene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2